header_arbejde-med-sundhedsfremmende-tilgange_optimized
Sundhed
Kursus

Natur & trivsel – Få konkrete redskaber til at arbejde sundhedsfremmende i praksis

Kom med på dette kursus, hvor du får indsigt i naturens positive indvirkning på vores krop og psyke, og lær at anvende evidensbaserede metoder til at fremme trivsel gennem naturbaserede aktiviteter.

Kurset kombinerer teori og praktiske øvelser og klæder dig på til at integrere naturen i dit daglige arbejde med sundhed og trivsel.

På kurset lærer du bl.a.:

  • At forstå naturens betydning for mental og fysisk sundhed gennem evolutionspsykologi og forskning
  • Hvordan du planlægger aktiviteter, der styrker fællesskab og opmærksomhed i naturen
  • Praktiske øvelser som sanseaktiviteter, opmærksomhedstræning og naturbaseret bevægelse

Der findes efterhånden en lang række forskningsstudier, som viser, at naturen har en utrolig positiv effekt på såvel den fysiske som den mentale sundhed. 

Gennem ophold i naturen og ved at tilrettelægge aktiviteter, som forbinder natur, krop og psyke, kan du skabe en synergi, der giver en signifikant restituerende effekt og styrker fællesskabet. 

Men hvordan kan du helt konkret bruge naturen som en sundhedsfremmende ressource i dit arbejde med børn, unge og voksne? Dét dykker vi ned i på denne kursusdag. 

Dagens indhold 

Kursusdagen sætter fokus på naturens sammenhæng og indflydelse på vores krop og psyke. Dagen bliver en blanding af teori og praktiske eksempler på naturbaserede aktiviteter, som fremmer mental trivsel.  

Sammen med Simon Høegmark og Sigurd Hartvig fra ViNatur dykker vi ned i konkrete, evidensbaserede metoder til at inddrage naturen i forebyggende og sundhedsfremmende indsatser, der har en effektiv virkning. 

På dagen kommer du til at arbejde praksisnært med: 

  • forskningsbaseret viden om, hvad der sker kropsligt og mentalt, når vi er aktive, nærværende og sansende i naturen 
  • viden om evolutionspsykologien og menneskets historiske tilknytning til naturen, og om hvordan denne viden kan anvendes i sundhedsfremmende indsatser 
  • hvilke naturmiljøer der har en helende effekt 
  • opmærksomhedstræning med åndedræt og kropsbevidsthed 
  • sanseøvelser, leg og bevægelse fortællinger og betydningsfulde fællesskaber 
Slide 1

ViNatur har gennem et større forskningsprojekt udviklet en naturbaseret sundhedsfremmende metode (NBMC-metoden), som grundlæggende handler om, at vi skal genopdage, at mennesket er natur, og at vi er en del af en større sammenhæng og økosystem. Gennem ophold i naturen og ved at tilrettelægge aktiviteter, som forbinder natur, krop og psyke og fællesskab, kan naturens helende kræfter forstærkes og forbedre vores fysiske, psykiske og sociale sundhed og trivsel.

Målgruppe 

Kurset er relevant for dig, der ønsker redskaber til at inddrage naturen som en ressource i det sundhedsfremmende arbejde med børn, unge og voksne. Det kan være pga. alvorlig sygdom, stress, traumer, angst eller depression.  

Kurset sætter fokus på at styrke menneskers robusthed, egenomsorg og handlekompetence. Metoderne er også effektive i pædagogiske indsatser for børn og unge, da det kan understøtte arbejdet med at fremme sociale færdigheder, kreativitet og selvværd. 

Det kan være, at du: 

  • arbejder med mennesker, der er ramt af en livskrise, stress eller psykiske problemer 
  • hjælper borgere tilbage på arbejdsmarkedet efter en længerevarende sygemelding 
  • beskæftiger dig med psykisk rehabilitering og/eller har fokus på mental sundhed 
  • arbejder med børn og unges trivsel 

Kurset kræver ikke forhåndsviden om naturvejledning eller naturbaseret sundhedsfremme. 

Underviser

Simon Hoeegmark underviser på naturterapi uddannelse
Simon Høegmark
Simon Høegmark har en baggrund som naturvejleder og lærer. Gennem mange år har han specialiseret sig i naturbaseret sundhedsfremme og har en ph.d. i naturpsykologi ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet.
Sigurd Hartvig
Sigurd Hartvig
Sigurd Hartvig har de sidste 20 år arbejdet med fysisk og mental sundhed og menneskets relation til naturen. Han er uddannet lærer, personlig træner, motorikvejleder og åndedrætsterapeut.
TID & STED
Den 2. april 2025 på Comwell Klarskovgaard, Korsør

Undervisning fra kl. 09.00 til 16.00.
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 2.778, - ekskl. moms. Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe og te ad libitum.

Størstedelen af undervisningen foregår udenfor. Tag derfor tøj på, der passer til vejret, og medbring drikkedunk og liggeunderlag.  

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.