Header_Arbejdsglæde
Digital læring
Kursus

Onlinekursus: Arbejdsglæde og livsglæde går hånd i hånd

Tag første skridt mod trivsel og balance – et 3-timers onlinekursus

Ønsker du mere overskud, glæde og balance i både arbejdslivet og privatlivet? Dette onlinekursus giver dig indsigt og redskaber til at skabe en hverdag med større livsglæde og mentalt overskud.

Arbejdsglædetrekanten og Livsglædemanifestet

Vi er hele mennesker, og vores arbejdsliv og privatliv hænger uløseligt sammen. Når vi trives og har balance i begge områder, skaber det overskud, livsglæde og energi i hverdagen. Men ofte kan det være en udfordring at finde denne balance – især i en travl hverdag med mange krav.  

Dette onlinekursus giver dig indsigt og redskaber til at skabe en hverdag, hvor både arbejdsglæde og livsglæde går hånd i hånd.   

På 3 timer vil eksperterne Helle Kjær Groth (aut. psykolog) og Tina Seirup Nielsen (cand. merc.) guide dig igennem de vigtigste byggesten til et liv med større trivsel, overskud og balance:  

  • Positive relationer: Forstå de dynamikker, der skaber sunde og stærke relationer – både på arbejdet og i privatlivet  
  • Bevidst fokus: Lær at rette dit fokus mod det, der skaber glæde og mental ro, og bliv bedre til at håndtere stress og udfordringer  
  • Fysisk og mental balance: Få konkrete værktøjer til at jonglere livets mange elementer og finde din egen unikke balance  

På kurset bliver du præsenteret for både Arbejdsglædetrekanten og Livsglædemanifestet, som to enkle og stærke værktøjer til at øge din arbejdsglæde og livsglæde.   

Formålet med onlinekurset er at inspirere dig og give dig konkrete redskaber til at skabe mere trivsel og balance – og hjælpe dig med at forme det liv, du virkelig ønsker. 

Om underviserne:

Underviser_Tina Seirup
Tina Seirup Nielsen
Cand. Merc i Organisation & Ledelse
Tina er tidligere Chief of Staff og mangeårig personaleleder hos ECCO Sko. Hun har i mere end 10 år arbejdet med personaleledelse, coaching og opbygning af uddannelsessystemer. Hun arbejder også som foredragsholder og motivationscoach. Derudover har hun arbejdet mange år med forretningsudvikling, procesoptimering og opbygning af afdelinger i det private erhvervsliv, både i forskellige lande og på tværs af afdelinger fra produktion og supply chain til branding og design. Tina har virksomheden www.livsglaede.com
Underviser_Helle Kjær
Helle Kjær Groth
Autoriseret Psykolog
Helle er tidligere Centerleder for Blå Kors behandlingscenter og mangeårig personaleleder, samt forfatter til bøger om misbrug.
Hun har mange års erfaring som klinisk psykolog, har specialiseret sig inden for behandling af mennesker med misbrug og afhængighed og fungeret som leder af diverse behandlingssteder gennem mere end 20 år. Helle har siddet i flere arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen og desuden været medstifter af selskab for misbrugspsykologi. Helle har virksomheden www.livsglaede.com
TID & STED:
Før start modtager du en mail med direkte link til kurset. Du bestemmer selv, om du vil deltage via computer, mobil eller tablet.

Vær opmærksom på, at det kræver internetadgang at deltage.
PRIS
Pris for deltagelse er kr. 750, - ekskl. moms.

Er I 5 eller flere, som ønsker at sidde sammen og se kurset? Køb kurset som gruppetilmelding og spar penge.

Vær opmærksom på, at kurset ikke bliver optaget.