Det er yderst komplekst, når vi fagprofessionelle skal rådgive forældre til børn med svære handicap, for hvordan stiller vi forældrene tilfredse i forhold til kompensation og ydelser samtidig med, at vi overholder lovgivningen og budgettet?
Svaret får du på denne særlige kursusdag, hvor der sættes fokus på, hvordan vi administrerer børnehandicapområdet mest hensigtsmæssigt.
Der er ingen tvivl om, at de seneste års fokus på kommunernes sagsbehandling og budgetoverholdelse har betydet øget interesse for at skabe rammerne for en kommunal praksis, der både understøtter en stram budgetstyring og samtidig sikrer, at afgørelserne træffes inden for lovens rammer.
Faktum er, at børnehandicapområdet er et kompliceret retsområde, og formålet med dagen er derfor, at du som socialrådgiver opnår et dybdegående kendskab til retskilderne og ikke mindst forståelse af disse med henblik på at styrke argumentationen i kommunens afgørelsespraksis. Som sagsbehandler bliver du med andre ord klædt juridisk på, så du som fagperson føler dig på langt mere sikker grund i forhold til eventuelle klagesager. Det vil sige, kurset danner grobund for, at du træffer de rigtige afgørelser.
Retskilderne og praksis
Grundlæggende socialretslige principper af betydning på handicapområdet
Forpligtelse til at yde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling
Dækning for nødvendige merudgifter
Dækning af tabt arbejdsfortjeneste
Karen Elmegaard, cand.jur., lektor på socialrådgiveruddannelserne og advokatfuldmægtig ved Helle Hougaard Jensen. Tidligere kontorchef i Kontoret for tilsyn, kvalitet og service i enkeltsager (Kbh. Kommune) samt souschef i Socialministeriet.
Som privat juridisk konsulent løser Karen Elme-gaard desuden større udredningsopgaver på børneområdet for landets kommuner og har rådgivet flere kommuner i at sikre en løbende opkvalifice-ring af sagsbehandlingen på børnehandicapområdet (særligt sel. §§ 41 og 42 merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste).
Karen Elmegaard er en yderst erfaren underviser med indsigt i alle nyere lovændringer på børneområdet samt undervisningserfaring fra en lang række kurser i bl.a. serviceloven og generel forvaltningsret.
Pris pr. deltager er kr. 2614,-, der dækker materiale, morgenmad, frokost inkl. én vand og kaffe/ te samt andre forfriskninger dagen igennem. Med mailliste- og kollegarabat, jf. nedenfor, er pris pr. deltager kr. 2091, -. Priserne er ekskl. moms
Der gives 10 % personlig rabat (før moms) til deltagere, som senest på tilmeldingstids-punktet har tilmeldt sig vores mailliste på www.seminarer.dk. Der kan yderligere opnås 10 % rabat på den samlede pris ved samtidig tilmelding af tre eller flere deltagere fra samme arbejdsste