Det er en kendsgerning, at skam, psykisk sygdom og mistrivsel går hånd i hånd.
Skam er både en fysiologisk og psykologisk tilstand, der blokerer adgangen til sunde kernefølelser som eksempelvis vrede, sorg eller glæde. Skam beskytter den inderste sårbarhed, registrerer enhver form for forkerthed og munder ud i en selvbeskyttende adfærd. For sårbare borgere – børn som voksne – kan følelsen af overvældende forkerthed blive den styrende faktor i livet.
En tilstand, som i værste fald udvikler sig til en kronisk tilstand, og dermed fastholder borgeren i en psykisk sårbar tilstand.