• Manosfæren: Hvad er det, og hvad gør vi?
Kursus

Manosfæren: Hvad er det, og hvad gør vi?

EARLY BIRD-RABAT: Du sparer 1.000,- til og med 28. juni 2026. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.

3.495 kr ekskl. moms
Vælg venligst variant(er)

Vælg deltagere

  • Visa
  • Visa Electron
  • Mastercard
  • Dankort
  • MobilePay
  • Apple Pay
  • ViaBill

Manosfæren, mistrivsel, fællesskaber, unge

1-dags kursus

Inkl. fuld forplejning, snacks samt fri kolde og varme drikke

Få viden om manosfæren og dens indvirkning på unge, og bliv bl.a. klædt på med redskaber til at spotte tidlige tegn på mistrivsel og radikalisering forårsaget af manosfæren. 

Temaer Manosfæren, mistrivsel, fællesskaber, unge
Varighed 1 dag
Forplejning Inkl. fuld forplejning, snacks samt fri kolde og varme drikke
Bevis Kursusbevis
Et farligt voksende onlinemiljø spreder sig

“Mænd er ofre for feminisme. Kvinder skylder fyre opmærksomhed. Sårbarhed gør drenge svage. Kvinder vælger kun mænd med status og penge. Romantiske relationer handler om magt. Rigtige mænd er dominerende.”

Det er nogle af de budskaber, som pt. florerer i vores unges feeds. Når budskaberne gentages igen og igen, risikerer de at forme synet på maskulinitet, værdier, hierarki, køn og relationer.

Budskaberne stammer fra onlinemiljøer, der deler indhold om mænd, maskulinitet og køn på særligt TikTok, YouTube, Reddit og datingsider - den såkaldte “manosfære”.

Men hvad er manosfæren? Hvordan er den flyttet ind på sociale medier? Og hvordan genkender, forebygger og håndterer du som fagperson dens indflydelse?

Det gør psykolog David Madsen og specialist Maia Kahlke Lorentzen dig klogere på.

På denne kursusdag møder du også Nicholas, der selv har været tiltrukket af manosfærens meningsfællesskaber. Han fortæller om, hvordan det skete, og hvordan han lykkedes med at bevæge sig i en anden retning igen.

Indhold og udbytte

Kursusdagen giver indsigt i manosfæren, og i hvorfor og hvordan den spreder sig som en steppebrand. Du går hjem med viden og konkrete greb, som du efterfølgende kan bruge i dit arbejde.

Temadagen giver dig viden om:

  • Manosfærens fællesskaber, sprog, symboler og fortællinger
  • Manosfærens syn på køn, identitet, hierarki og relationer
  • Hvilken rolle influencere, gamere, memes og algoritmer spiller
  • Hvordan mange eksponeres uden selv at have opsøgt indholdet
  • Hvorfor manosfæren kan virke tillokkende på nogle unge mænd
  • Sammenhængen mellem onlinefællesskaber, ensomhed og mistrivsel

Og værktøjer til at:

  • Spotte tidlige tegn på påvirkning og radikalisering
  • Kunne identificere, hvornår bekymring kræver handling
  • Tale med unge om køn, relationer og indhold
  • Styrke kritisk sans og digital modstandskraft hos børn og unge
  • Tage den svære samtale uden at skabe skam eller konfrontation
  • Skabe fællesskaber, hvor unge kan tale åbent om køn, identitet og relationer
Målgruppe

Kursusdagen er henvendt fagprofessionelle, som arbejder med børn og unge i alderen ca. 10-25 år.

Du kan f.eks. være pædagog, folkeskolelærer, efterskolelærer, gymnasielærer, PPR-psykolog, socialrådgiver, familiebehandler, inklusionsvejleder, plejeforælder, sundhedsplejerske, SSP-medarbejder, klubmedarbejder, skoleleder, dagtilbudsleder eller lignende.

Mød din underviser


Praktisk information

Hvad er manosfæren kort fortalt?

Hvis du arbejder med børn og unge, har du formentlig allerede hørt ord som sigma, alfa, Andrew Tate, manfluencer, looksmaxing, tradwife, high value man eller mødt udsagn om køn, identitet og hierarkier, der virker bastante, stereotype eller grænseoverskridende. Begreberne stammer fra manosfæren og spreder sig pt. som en steppebrand.

Manosfæren er en samlet betegnelse for et onlinemiljø bestående af profiler, grupper, influencere og fællesskaber, der deler indhold om maskulinitet, køn, status, succes, hierakier og autoriteter. Indholdet findes især på TikTok, YouTube og Reddit samt i podcasts og på datingsider.

Er manosfæren risikofyldt?

Alt indhold i manosfæren er ikke nødvendigvis farligt, men en stor del af indholdet kan bidrage til snævre og potentielt skadelige maskulinitets- og kønsidealer.

Problemet opstår, når indholdet bygger på misogyni, antifeminisme, kontrol, had eller ekstreme forestillinger om køn og magt.

For nogle kan manosfæren blive et sted, hvor ensomhed, usikkerhed eller vrede får en forklaring og et fællesskab, og derfor kan miljøet virke attraktivt. Men når man over længere tid eksponeres for budskaber om, at kvinder er problemet, at mænd skal dominere, eller at følelser er svaghed, kan det påvirke trivsel, relationer og syn på andre mennesker.

Hvor møder børn/unge manosfærens budskaber?

Det er de færreste, der faktisk aktivt opsøger manosfæren. Alligevel bliver mange eksponeret for indholdet, fordi sociale medier og algoritmer er designet til at fremhæve indhold, der skaber opmærksomhed og engagement.

Indhold med stærke, polariserede eller ekstreme budskaber bliver derfor ofte spredt bredt, hvorfor mange eksponeres for indholdet uden selv at have søgt efter det.

Hvordan kan en temadag hjælpe?

Det afgørende er ikke kun, om unge møder manosfæren, men hvordan de møder den, hvor meget den fylder, og om de samtidig har voksne og fællesskaber omkring sig, der giver plads til refleksion, nuancer og kritisk tænkning.

På denne temadag lærer du, hvordan du kan:
  • Tale med unge om køn, relationer og onlineindhold
  • Styrke deres kritisk sans og digitale modstandskraft
  • Tage den svære samtale uden at skabe skam eller konfrontation
  • Skabe fællesskaber, hvor unge kan tale åbent om køn, identitet og relationer
Isabel Zielke

Har du spørgsmål?

Isabel Zielke

Projektleder & Digtal læringsarkitekt

+45 24 97 49 91

iz@seminarer.dk

Interne kurser og uddannelser

...Eller leder du efter et internt kursus/uddannelse til din arbejdsplads?

Vi er specialister i kompetenceudvikling. Ring på 66 15 90 43 eller tryk og læs mere.

Send en mail

Måske kan du også lide

Ofte stillede spørgsmål

FAQ til uddannelser og kurser

Hvordan kan vi hjælpe?

Skriv til os

Email adresse

seminarer@seminarer.dk

Telefon nr.

Mandag - torsdag: 8.30 - 15.30
Fredag: 8.30 - 13.00

+45 66 15 90 43

Kontor

Rytterkasernen 21, 5000 Odense C

Find rutevejledning