• Maskering og autisme med nadjia tamechmecht
Kursus

Maskering – den skjulte belastning ved autisme og ADHD

Et kursus med Nadjia Tamechmecht.
3.495 kr ekskl. moms
Vælg venligst variant(er)

Vælg deltagere

  • Visa
  • Visa Electron
  • Mastercard
  • Dankort
  • MobilePay
  • Apple Pay
  • ViaBill

ADHD, autisme, social tilpasning

1-dags kursus

Inkl. fuld forplejning, snacks samt fri kolde og varme drikke

På kurset lære du at identificere maskering hos mennesker med autisme og ADHD og forstå den belastning, der kan skjule sig bag et velfungerende ydre. 

Temaer ADHD, autisme, social tilpasning
Varighed 1-dags kursus
Forplejning På dagen er der morgenmad, frokost og eftermiddagskage samt kaffe, te, kolde drikkevarer og snacks.
Bevis Kursusbevis

Underviser Nadjia Tamechmecht fortæller om maskering.

Hvad lærer du på kurset?

Maskering er et centralt, men ofte overset fænomen hos
mennesker med autisme og ADHD.

Maskering er en strategi, som neurodivergente mennesker udvikler for at tilpasse sig omgivelsernes forventninger og skjule neurodivergente adfærdstræk.

Mange neurodivergente bruger betydelige mentale ressourcer på
maskering. Resultatet kan være, at omgivelserne ser trivsel, mens personen oplever belastning, udmattelse og mistrivsel.

Når maskering ikke genkendes, risikerer du som fagprofessionel
at overvurdere den enkeltes ressourcer og undervurdere den belastning, der gradvist opbygges over tid.

På dette kursus undersøger vi derfor, hvordan maskering kommer til udtryk hos børn, unge og voksne med autisme og ADHD, hvorfor strategien udvikles, og hvilke konsekvenser langvarig maskering kan have for identitet, psykisk trivsel og risikoen for neurodivergent burnout.

Du får indsigt i CAT-Q-modellens centrale begreber og lærer at identificere tegn på maskering i praksis. Undervejs får du også viden om de motivationsfaktorer, der ofte ligger bag maskering. Derudover arbejder vi med, hvordan du som fagprofessionel kan skabe relationelle og organisatoriske rammer, som reducerer behovet for maskering og understøtter mere bæredygtig deltagelse og trivsel.

Dit udbytte:

Kurset omsætter den teoretiske forståelse til praksisnære
perspektiver og giver indsigt i, hvordan du som fagprofessionel kan skabe rammer, der reducerer behovet for maskering og understøtter mere bæredygtig deltagelse i skole, uddannelse, arbejdsliv og sociale fællesskaber.

På kurset lærer du at:

  • Genkende maskering hos børn, unge og voksne med autisme og ADHD
  • Skelne mellem reel trivsel og adfærd, der fremstår velfungerende som følge af maskering og kompenserende strategier
  • Genkende tidlige tegn på skjult belastning, før belastningen udvikler sig til alvorlige belastningsreaktioner
  • Anvende konkrete faglige tilgange til at forstå, håndtere og forebygge belastningsreaktioner hos børn, unge og voksne med autisme og ADHD
  • Forstå de psykologiske og sociale mekanismer, der ligger bag maskering, herunder behovet for accept, tilhørsforhold, sikkerhed og beskyttelse mod stigmatisering
  • Forstå, hvordan langvarig maskering kan påvirke identitet, selvforståelse og belastningsniveau
  • Kvalificere faglige vurderinger ved hjælp af CAT-Q-modellen og en systematisk forståelse af maskeringens psykologiske og sociale mekanismer
  • Omsætte viden om maskering til konkrete praksisanvendelige værktøjer, der tager højde for den enkeltes behov, belastningsniveau og muligheder for deltagelse

Vi anbefaler, at kurset suppleres med læsning af Nadjia Tamechmechts bog Kontaktarbejde og mentalisering (2025), som giver en uddybende introduktion til de faglige perspektiver og metoder, der arbejdes med på kurset.

Ved tilmelding til et kursus med Nadjia modtager du en rabatkode, der giver 20% rabat og fri fragt på bogen.

Hvem er kurset for?

Kurset henvender sig til fagprofessionelle, der ønsker en dybere forståelse af de børn, unge og voksne, hvis vanskeligheder ofte forbliver skjulte bag et velfungerende ydre – og som ønsker at genkende belastningen, før den udvikler sig til alvorlige belastningsreaktioner.

Det kan være pædagoger, lærere, socialpædagoger, specialpædagoger, inklusionsvejledere, PPR-medarbejdere, psykologer, familiebehandlere, socialrådgivere, SSP-medarbejdere, bostøttemedarbejdere, jobkonsulenter, beskæftigelsesmedarbejdere, mentorer, sundhedsplejersker, ergoterapeuter, sygeplejersker og andre fagprofessionelle, der arbejder med børn, unge eller voksne med autisme og ADHD.

Mulighed for rabat ved tilmelding

Vi har i samarbejde med Nadjia udviklet en række kurser inden for samme område. Du har mulighed for at tilmelde dig flere af kurserne, og derved benytte dig af en trapperabat, som giver mere rabat, jo flere kurser du deltager i. Klik her for at finde de resterende kurser i samlingen.

Hvad får man med i prisen?

  • Kursusbevis ved afsluttet kursus
  • Fuld forplejning — morgenmad, frokost, eftermiddagskage samt kaffe, te, kolde drikkevarer og snacks
  • Du får viden og konkrete redskaber til at identificere maskering hos mennesker med autisme og ADHD.
  • Du lærer at se forskellen mellem reel trivsel og vellykket kompensation.
  • Du lærer at opdage de belastninger, der kan gemme sig bag en tilsyneladende velfungerende fremtoning.
  • Du bliver bedre i stand til at identificere skjulte tegn på maskering, stille undersøgende spørgsmål og tilpasse støtten til den enkeltes behov.

Hvem underviser på kurset?


Udtalelser

Det siger tidligere deltagere

  • "Højt fagligt niveau, man kan mærke at Nadija virkelig er ekspert på området. Det er dejligt, at hun også kan referere til ny forskning undervejs. Hun har fremragende formidlingsevner, er skarp, klar og struktureret, samtidig med at hun formår at gøre undervisningen levende med relevante og relaterbare eksempler. Hun er helt igennem en fremragende underviser."

    Christina Jagd

    Psykoterapeut

  • "Det var en rigtig god formidling af emnet med en god blanding af faglig fundering, relevante cases og humoristiske indlæg."

    Marianne Guldberg Kjærulf

    Ressourcepædagog

  • "Det er relevant, at facilitator har egne erfaringer og bringer sig selv i spil, så det bliver levende undervisning. Det kan man kun sige, at Nadija er god til."

    Anne Lyager

    Afdelingsleder

Dilyana Kolind-Andersen

Har du spørgsmål?

Dilyana Kolind-Andersen

Projektleder & Digital Instructional Designer

+45 23 82 62 06

dibo@seminarer.dk

Interne kurser og uddannelser

...Eller leder du efter et internt kursus/uddannelse til din arbejdsplads?

Vi er specialister i kompetenceudvikling. Ring på 66 15 90 43 eller tryk og læs mere.

Send en mail

Måske kan du også lide

Ofte stillede spørgsmål

FAQ til uddannelser og kurser

Hvordan kan vi hjælpe?

Skriv til os

Email adresse

seminarer@seminarer.dk

Telefon nr.

Mandag - torsdag: 8.30 - 15.30
Fredag: 8.30 - 13.00

+45 66 15 90 43

Kontor

Rytterkasernen 21, 5000 Odense C

Find rutevejledning