• Når borgerens funktionsniveau ændrer sig
Nyhed Kursus

Når borgerens funktionsniveau ændrer sig

Neuropædagogik ved progressive sygdomme.

3.495 kr ekskl. moms
Vælg venligst variant(er)

Vælg deltagere

  • Visa
  • Visa Electron
  • Mastercard
  • Dankort
  • MobilePay
  • Apple Pay
  • ViaBill

Neuropædagogisk viden og konkrete redskaber til at forstå adfærdsændringer

1 dag

Inkl. fuld forplejning, snacks samt fri kolde og varme drikke

Når borgerens funktionsniveau og behov ændrer sig, må den pædagogiske indsats følge med. Få neuropædagogisk viden og konkrete redskaber til at forstå adfærdsændringer og tilpasse din støtte til mennesker med progressive neurologiske sygdomme.

Temaer Neuropædagogisk viden og konkrete redskaber til at forstå adfærdsændringer
Varighed 1 dag
Forplejning Inkl. fuld forplejning, snacks samt fri kolde og varme drikke
Bevis Kursusbevis
Hvad lærer du på kurset?

Når du arbejder med mennesker med progressive neurologiske sygdomme, kan du opleve, at deres funktionsniveau, adfærd og behov for støtte ændrer sig over tid. Det, der tidligere fungerede godt, virker måske ikke længere, og opgaver, som borgeren før kunne klare selv, kan pludselig kræve hjælp. Samtidig kan funktionsniveauet svinge fra dag til dag, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, hvad borgeren kan, og hvilken støtte der er behov for.

Det stiller særlige krav til den faglige indsats. Hvordan opdager og forstår du ændringerne? Hvornår skal du justere dine forventninger og krav? Og hvordan tilpasser du støtten, så borgeren fortsat oplever størst mulig selvstændighed, tryghed og livskvalitet?

På dette kursus arbejder du med, hvordan neuropædagogisk viden kan hjælpe dig med at forstå og handle på de forandringer, der opstår ved progressive neurologiske sygdomme som Alzheimers, frontotemporal demens, Lewy body-demens, Parkinsons sygdom, Huntingtons sygdom og multipel sklerose.

Med afsæt i hjernens funktioner og sygdommenes forskellige påvirkning af kognition og adfærd får du konkrete perspektiver og pædagogiske handlemuligheder til løbende at tilpasse din tilgang til borgerens aktuelle ressourcer og behov.

På kurset tager vi udgangspunkt i sammenhængen mellem hjernens funktioner, kognitive forandringer og den pædagogiske indsats.

Du får en introduktion til de centrale kognitive funktioner og deres indbyrdes samspil samt indsigt i, hvordan forskellige progressive neurologiske sygdomme kan påvirke dem. Fokus er på, hvordan denne viden kan bruges til at forstå ændringer i borgerens adfærd, ressourcer og behov.

Vi arbejder med, hvordan du kan opdage og reagere på ændringer i funktionsniveauet og løbende tilpasse din pædagogiske tilgang. Det gælder både ved gradvis sygdomsudvikling og ved udsving i borgerens funktionsevne.

Gennem eksempler fra hverdagen ser vi på, hvordan du kan justere krav, kommunikation, struktur, aktiviteter og støtte, når borgerens forudsætninger ændrer sig. Samtidig sætter vi fokus på balancen mellem at kompensere for tabte funktioner og understøtte de ressourcer og den selvstændighed, borgeren fortsat har.

Dit udbytte

På kurset får du viden og konkrete neuropædagogiske greb til at støtte mennesker, hvis kognitive funktioner og funktionsniveau ændrer sig over tid.

Efter kurset kan du:

  • Forstå hjernens opbygning, de kognitive funktioners samspil, og hvordan forskellige progressive neurologiske sygdomme påvirker kognition og adfærd
  • Genkende og fortolke ændringer i borgerens adfærd og funktionsniveau med afsæt i en neuropædagogisk forståelse.
  • Tilpasse krav, kommunikation, aktiviteter og støtte til borgerens aktuelle kognitive forudsætninger.
  • Håndtere situationer, hvor tidligere pædagogiske tilgange ikke længere fungerer efter hensigten.
  • Understøtte borgerens selvbestemmelse, mestring og livskvalitet, selvom funktionsniveauet ændrer sig.

Hvem er kurset for?

Kurset er for dig, der arbejder med mennesker med progressive neurologiske sygdomme og ønsker konkrete neuropædagogiske redskaber til at forstå og tilpasse din støtte, når borgerens funktionsniveau og behov ændrer sig.

Du kan f.eks. være social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, sygeplejerske, pædagog, ergoterapeut, fysioterapeut, demenskoordinator eller anden fagprofessionel.

Du kan arbejde på plejecentre, demensafsnit, botilbud, i hjemmeplejen, aktivitetstilbud, rehabilitering eller andre tilbud, hvor du støtter mennesker med progressive neurologiske sygdomme.

Hvad får man med i prisen?

  • Viden og konkrete redskaber til at forstå adfærdsændringer
  • Kursusbevis ved afsluttet kursus 
  • Fuld forplejning – morgenmad, frokost, eftermiddagskage og fri adgang til kaffelounge

Hvem underviser på kurset?


Praktisk information

Den 26. april 2027 på Rytterkasernen 21 i Odense
Den 4. maj 2027 på Scandic Hvidovre

Undervisning fra kl. 9.00 - 15.30. Morgenmad fra kl. 8.30 - 9.00.

Marianne Krøl Wollbrecht

Har du spørgsmål?

Marianne Krøl Wollbrecht

Specialkonsulent

+45 51 82 77 50

mariannekw@seminarer.dk

Interne kurser og uddannelser

...Eller leder du efter et internt kursus/uddannelse til din arbejdsplads?

Vi er specialister i kompetenceudvikling. Ring på 66 15 90 43 eller tryk og læs mere.

Send en mail

Måske kan du også lide

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan kan vi hjælpe?

Skriv til os

Email adresse

seminarer@seminarer.dk

Telefon nr.

Mandag - torsdag: 8.30 - 15.30
Fredag: 8.30 - 13.00

+45 66 15 90 43

Kontor

Rytterkasernen 21, 5000 Odense C

Find rutevejledning