Cool Kids uddannelse
Børn & unge
Uddannelse

Cool Kids Vejlederuddannelsen

Obs: Alle Cool Kids-vejlederhold er udsolgt. Der kommer ikke flere hold.

Er du interesseret i angsthåndteringsprogrammer, så tag et kig på den nye vejlederuddannelse i BeCool.

Seminarer.dk tilbyder en vejlederuddannelse i forebyggende angsthåndtering til dig, der indgår i det primære fagprofessionelle netværk omkring børn og unge, dvs. lærere, pædagoger, AKT, sundhedsplejersker, skolelederelæger, psykologer og sagsbehandlere.


Få stor indsigt i angstlidelser hos børn og unge ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme og bliv introduceret til angsthåndteringsprogrammerne Cool Kids og CHILLED. Uddannelsen giver dig stærke kompetencer til det understøttende og forebyggende arbejde med angst, f.eks. med børn i skoler og børnehaver.

Beskyttet varemærke:
Seminarer.dk har en særaftale med Aarhus Universitet, CEBU, som giver Seminarer.dk mulighed for at afholde “Cool Kids Vejlederuddannelsen” til og med 2020. Ønsker du at tage vores vejlederuddannelse, er det derfor sidste chance.

Bemærk, at undervisningen bliver nøje tilrettelagt efter de gældende retningslinjer for Covid-19 på afholdelsestidspunktet. Læs mere her.

Angsthåndtering til børn og unge

Obs: Alle Cool Kids-vejlederhold er udsolgt, og der kommer ikke flere. Du kan i stedet tage et kig på vores vejlederuddannelse i angsthåndteringsprogrammet BeCool, hvor du bliver undervist af Søren Benedikt Pedersen og Gry Ravn Rønne.

I samarbejde med cand. psych. Søren Benedikt Pedersen og cand.pæd. i pædagogisk psykologi Gry Ravn Rønne – to af Danmarks førende eksperter inden for angsttilstande hos børn og unge og behandlingen heraf – har vi sammensat en intensiv 3-dages vejlederuddannelse baseret på kognitiv terapi og det australske Cool Kids-program.

Formålet med Seminarer.dk’s Cool Kids Vejlederuddannelse er at give dig som lærer, pædagog, sundhedsplejerske eller lignende viden om angst og angstlidelser hos børn og unge ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme samt konkrete redskaber til det forebyggende arbejde i skoler.

På denne 3-dages uddannelse får du bl.a.:

  • Teoretisk indføring i angst og angstlidelser ud fra en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme
  • Introduktion til de generelle angsthåndteringsstrategier fra kognitiv terapi, herunder begrebsapparatet
  • Indføring og træning i metoder og øvelser målrettet børn og unge baseret på Cool Kids- og CHILLED-programmerne
  • Afprøvet Cool Kids-redskaber gennem øvelser og rollespil

Om Cool Kids-programmet

Cool Kids-programmet er udviklet på Center for Emotional Health på Macquarie University i Sydney Australien og består af to dele: Cool Kids, som er udviklet til børn i alderen 6-12 år, og CHILLED, som er udviklet til unge i alderen 13-17 år.

Det manualbaserede angsthåndteringsprogram, der er målrettet børn og unge, bygger på kognitive adfærdsterapeutiske principper, bl.a. psykoeduktion, kognitive metoder som omstrukturering og problemløsning, adfærdsmæssige metoder som eksponering, rollespil, anvendelse af ros samt tilbagefaldsforebyggelse. Cool Kids og CHILLED består hver af 10 manualbaserede sessioner af to timers varighed. Her lærer børnene om, hvordan angst opstår, og de lærer om sammenhængen mellem tænkning, følelser, krop og handling. Derudover lærer de, at tanker kan styres, og at der findes alternative tanker, som kan udfordre og reducere følelsesmæssigt ubehag, kropslige gener og uhensigtsmæssig adfærd.

Seminarer.dk’s Vejlederuddannelse giver en introduktion til de kognitive principper og en introduktion til redskaberne i Cool Kids-programmerne.

Forældreinddragelse

Forældreinddragelse er ligeledes en stor del af arbejdet med forebyggelse af angst hos børn. I Cool Kids-programmerne trænes forældrene i hensigtsmæssige opdragelsesstrategier i forhold til deres barns angst, ligesom de får værktøjer til at forbedre kommunikationen i familien. Forskellen mellem de to programmer findes især i graden af forældreinvolvering, som i CHILLED har karakter af at være mere støttende end aktiv.

På Vejlederuddannelsen sætter vi fokus på kommunikationen med forældrene og giver dig konkrete redskaber, du kan introducere for forældrene.

 

Hvad må jeg som Cool Kids Vejleder?

Med denne vejlederuddannelse fra Seminarer.dk kan du:

  • Anvende den erhvervede viden og de lærte metoder og redskaber i dit forebyggende og støttende arbejde med børn og unge med angstproblematikker – det kan være i form af forebyggende gruppesamtaler eller som klassearbejde med fokus på angst.
  • Sparre med kolleger vedr. børn med angstlignende problematikker
  • Kursisterne har på baggrund af vejlederuddannelsen mulighed for at deltage i Cool Kids-behandling som medterapeut i samarbejde med en certificeret Cool Kids-behandler.

Seminarer.dk indskærper, at uddannelsesbeviset fra denne vejlederuddannelse ikke giver dig retten til at anvende det varemærkebeskyttede navn eller logo Cool Kids, ej heller forestå Cool Kids Angstbehandlingsforløb.

Dag 1: Definition af angstlidelser og introduktion til Cool Kids Program
Kl. 9.30 - 16.30 & 19.00 - 21.00
Cool Kids i henholdsvis klinisk praksis og skoleregi
Hvordan viser problemernesig?
Definition af angstlidelser
Årsager til angstlidelser
Sammensætning af grupperne
Gennemgang af 1. session i Cool KidsProgram
Gruppearbejde
Forældreinddragelse i Cool Kids og Chilled
Oplæg ved Mia Hansen, mor til barn, der har haft sværskolevægring.
Diskussion: Hvordan hjælper vi bedst børn med skolevægring?
Dag 2: Gennemgang af Cool Kids/Chilled Program og praktiske øvelser
Kl. 9.00 - 17.00 (Middag kl. 18.00)
Morgen TV og opfølgning fra i går!
Kognitivomstrukturering
Gennemgang af 2.session
Mål, motivation og belønning
Gennemgang af 3.session
Gradueret eksponering
Gennemgang af 4.session
Struktureretproblemløsning
Gruppearbejde
Bekymringssurfing
Gennemgang af 5. – 6. session
Dag 3: Gennemgang af Cool Kids/Chilled program og praktiske øvelser
Kl. 9.00 - 15.00
Morgen TV og opfølgning fra i går!
Struktureret problemløsning -fortsat!
Gruppearbejde
Sociale færdigheder og assertion (rollespil)
Gennemgang af 7. - 8.session
Vedligeholdende strategier: 9. –10. session
Hvad siger forskningen om evidens og effekt?
Spørgeskemaer til visitering og effektmåling
slider-arrow
slider-arrow

Underviserne

Søren Benedikt Pedersen
Klik for at se
Gry Ravn Rønne
Klik for at se
Søren Benedikt Pedersen
Søren Benedikt Pedersen
cand. psych.
Søren Benedict Pedersen er indehaver af Cool Kids Børne- og ungdomspsykologiske klinik og ekstern lektor ved Roskilde Universitet.

Han er efteruddannet i kognitiv adfærdsterapi og har haft mere end 500 børn og unge i behandling med Cool Kids og Chilled programmerne.

Derudover har han stor erfaring med forældrerådgivning, tværfagligt samarbejde samt at rådgive skoler, daginstitutioner m.m. i, hvordan de bedst støtter op om og hjælper børn og unge gennem deres angst.
Gry Ravn Rønne
Gry Ravn Rønne
cand.pæd. i pædagogisk psykologi
Gry er cand.pæd.pæd.psych. fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun er uddannet lærer fra Holbæk Seminarium og har mange års erfaring indenfor skole- og behandlingsområdet. Hun er specialiseret i behandling af angstlidelser hos børn og unge baseret på Cool Kids Program (evidensbaseret angstbehandling) fra Psykologisk institut Århus Universitet (CEBU). Hun har en efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi (SAKT), i metakognitiv psykoterapi, certificeret i Friends Resilience og er mindfulness-instruktør og NADA-akupunktør (National Acupuncture Detoxification Association).

Opfølgningsdag // Erfaringsudveksling, feedback og sparring på Cool Kids og Chilled program

Hvert år afholder vi en opfølgningsdag for dig, der har taget vores vejlederuddannelse. Her har du en unik mulighed for at erfaringsudveksle samt få feedback og sparring på dine problemstillinger, udfordringer og spørgsmål efter, du har haft anvendt angsthåndteringsstrategierne i praksis. Her får du bl.a. mulighed for at få:

  • Feedback og sparring i grupper opdelt i Cool Kids og CHILLED
  • Feedback og sparring omkring, hvordan du og andre har tacklet problemstillinger undervejs i angsthåndteringsprogrammet
  • Suppleret med yderligere faglig- og praksisorienteret viden om angsthåndteringsprogrammet
  • Mulighed for at spørge uddybende ind til Cool Kids og CHILLED

Der er et begrænset antal pladser, så hvis du vil være sikker på en plads, kan du tilkøbe denne opfølgningsdag allerede nu.

Praktisk information
Uddannelsen er inklusiv overnatning i enkeltværelse og forplejning
Hold 29 afholdes på Trinity Hotel & Konference Center, Fredericia (udsolgt)
Hold 30 afholdes på Vilcon Hotel & Konferencegaard, Slagelse. (udsolgt)
Hold 31 afholdes på Trinity Hotel & Konference Center, Fredericia. (udsolgt)
Hold 32 afholdes på Vilcon Hotel, Slagelse. (udsolgt)
Hold 33 afholdes på Trinity Hotel & Konference Center, Fredericia. (udsolgt)
Hold 33A afholdes på Trinity Hotel & Konference Center, Fredericia. (FÅ PLADSER)
Hold 34 afholdes på Scandic Sydhavnen, København (udsolgt)
Hold 35 afholdes på Trinity Hotel, Fredericia (udsolgt)
Hold 36 afholdes på Scandic Sydhavnen, København

Der afholdes opfølgningsdag den 3. december 2020 på Scandic Odense.

Deltagerbevis
Du modtager deltagerbevis efter endt uddannelse.
Pris
Prisen for uddannelsen er kr. 9.995,- ekskl. moms. Prisen dækker over fuld forplejning (ekskl. drikkevarer), overnatning i enkeltværelse samt digitalt materiale.

Det dækker ligeledes udgifter til manualerne: Cool Kids Forældremanual, Cool Kids Børnemanual, Cool Kids/CHILLED Terapeutmanual, CHILLED Ungemanual og CHILLED Forældremanual.

Pris for opsamlingsdagen er kr. 2.988,- ekskl. moms.

Har din arbejdsplads deltaget et par gange før, opnår du rabat.
Vi yder nemlig rabat, efter hvor meget din arbejdsplads har deltaget hos os inden for de foregående tolv måneder. Rabatten er knyttet til jeres EAN-nummer (for arbejdspladser uden EAN-nummer: CVR-nummer). Loyalitetsrabat fratrækkes automatisk, når du indtaster dit EAN nr. i forbindelse med tilmelding.
Cool Kids i skolen
Cool Kids er kommet på skoleskemaet
Her kan du læse om skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg, der har lavet et linjefag inspireret af Cool Kids

Læs artiklen her
Hjælp til håndtering af angst
Når børn rammes af angst
I denne artikel kan du læse om Mia Kristina Hansens søn, der med Cool Kids-programmet blev næsten helt angstfri efter at have haft angst i flere år.

Læs artiklen her