Mindfulness forstås her som en evidensbaseret psykologisk metode, der styrker opmærksomhedsregulering, emotionel regulering og psykologisk fleksibilitet.
Uddannelsen inddrager viden og praksis fra det forskningsbaserede Mindfulness Based Cognitive Therapy (MBCT) og Mindfulness Based Stress Reduction-program (MBSR) samt beslægtede tilgange som Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og compassionbaserede interventioner.
Med Mindfulnessuddannelsen får du kompetencer til både at anvende mindfulness i dit eget liv og integrere metoden i dit faglige arbejde med borgere, klienter, elever eller medarbejdere. For dig, der ønsker at arbejde mere målrettet med at formidle mindfulness, kvalificerer uddannelsen dig samtidig til at guide og undervise i mindfulness, og du kan efter gennemført uddannelse kalde dig Mindfulnessinstruktør fra Seminarer.dk.

