Tilbage til artikler

10. Aug, 2020

(Opdateret: 10. Aug, 2020)

Guidet meditation med Rikke Hertz

Nana Rafn

Guidet meditation med Rikke Hertz
Husker du at lytte til din intuition – din mavefornemmelse – i din dagligdag? Og har du mod til at følge den?

Rikke Hertz er spirituel erhvervsrådgiver og arbejder med virksomheder og mennesker, der ønsker at udvikle sig og skabe vækst, både personligt og i forhold til næste skridt i karrieren. Hun  underviser blandt andet i, hvordan man lærer at lytte til sin intuition.

”Min praktiske erfaring er, at vores indre alligevel ’taler’ til os hele tiden, hvis vi lytter, så hvorfor ikke gøre brug af den iboende store visdom? Mange af os bruger unødige kræfter på at lukke ned for de ’bløde’ sider i hverdagen og ved ikke, om vi nu tør lytte til vores sjæl, følelser og fornemmelser, når vi skal træffe store og vigtige beslutninger, hvor vi naturligvis burde lade hjertet råde,” fortæller hun.

Et vigtigt skridt på vejen til at kunne mærke og følge intuitionen er at opnå indre ro gennem meditation. Flere og flere mennesker bruger hver dag 10-30 minutter på at lukke øjnene og “være væk”, “gå ind i sig selv”, “lukke alt ude”, eller hvordan de nu oplever meditationen. Meditation er nemlig et meget effektivt middel til at opnå en slags mental nulstilling: en bevidst tilstand af fred, som giver ny energi til at være på toppen, når der er brug for det.

Med meditation kan man bedre lytte til, hvad mavefornemmelsen fortæller én, såvel i arbejdssammenhæng som privat. Forskning har vist, at meditation og andre former for åndedrætsøvelser bevirker, at hjerterytmen bliver roligere, og at mængden af stresshormonet cortisol falder. Desuden peger forskning på, at hjernen ligefrem ændrer sig hos de mennesker, som jævnligt har mediteret over en længere periode.

Herunder kan du lytte til Rikke Hertz’ rolige stemme, når hun guider dig gennem en meditation med fokus på accept. Du kan også læse vores portræt af Rikke Hertz, hvis du vil vide mere om hendes filosofi og vej til livet som spirituel rådgiver.

 

Indholdsfortegnelse

Del artikel

Artikler

Relaterede artikler

  • Professor: Babyer husker traumatiske oplevelser i 14 dage, mindst

    Professor: Babyer husker traumatiske oplevelser i 14 dage, mindst

    Oplevelser i barndommen kan spores i hjernen, og det har afgørende betydning for barnets opvækst...