Hvad lærer du på uddannelsen?
Gaming- og SoMe-afhængighed er en voksende udfordring for fagpersoner, der arbejder med unge. Når skærmene dominerer hele den unges liv, påvirker det deres relationer, uddannelse, beskæftigelse og mentale helbred. Fagpersoner skal kunne identificere de psykologiske, fysiske, adfærdsmæssige og sociale symptomer på afhængighed, samt forstå de mekanismer, som spil- og SoMe-industrien bruger til at fastholde brugernes opmærksomhed.
Dette kursus giver dig den viden og de konkrete værktøjer, du har brug for. Du lærer at arbejde med unge gennem Acceptance and Commitment Therapy, narrative samtaleteknikker og evidensbaserede interventionsmetoder. Du får indsigt i, hvordan du bedst kommunikerer med forældre og andre fagpersoner omkring problematisk forbrug.
Vore erfarne undervisere – læge Cecilie Federspiel, psykolog David Madsen og medlem af regeringens tech-udvalg Mie Oehlenschläger – deler deres specialviden gennem praktiske eksempler og LIVE klientsamtaler. Du får blik for virkningsfulde samtalestrategier, der taler til digitalt opvoksede unge, og lærer at håndtere denne stigende sundhedsmæssige og sociale risiko kvalificeret.
Dit udbytte
Efter kursusdagen forlader du med konkret viden om gaming- og SoMe-afhængighed og redskaber til at støtte unge mod en sundere digital tilværelse. Du er i stand til at identificere afhængighedstegn, anvende evidensbaserede interventioner og facilitere konstruktive samtaler med unge, forældre og kollegaer.
- Viden om gaming- og SoMe-afhængighed og dets indvirkning på unges trivsel, relationer og funktionsevne
- Identificering af psykologiske, fysiske, adfærdsmæssige og sociale symptomer på afhængighed
- Forståelse af de mekanismer og virkemidler, som spil- og SoMe-industrien anvender til at fastholde opmærksomhed og engagement
- Praktisk kompetence i Acceptance and Commitment Therapy og narrative samtaleteknikker til unge
- Effektive forebyggelses- og interventionsstrategier baseret på aktuel videnskabelig praksis
- Evne til at kommunikere konstruktivt med forældre og fagkollegaer om problematisk skærmforbrug
- Virkningsfulde samtalestrategier målrettet digitalt opvoksede unge