Tilbage til Trivsel-og-udvikling

  • Børne- og Ungekonference 2026 - AI, manosfæren og manipulation
Konference

Børne- og Ungekonference 2026 - AI, manosfæren og manipulation

Årets konference omhandler AI, manosfæren, manipulation og digitale krænkelser.

EARLY BIRD-RABAT: Du sparer 1.000,- ved at tilmelde dig inden 31. august, 2026. Rabatten fratrækkes automatisk i kurven.

3.495 kr ekskl. moms
Vælg venligst variant(er)

Vælg deltagere

  • Visa
  • Visa Electron
  • Mastercard
  • Dankort
  • MobilePay
  • Apple Pay
  • ViaBill

AI, Manosfæren, Digitale medier, Online fællesskaber

1-dags konference

Inkl. fuld forplejning, snacks samt fri kolde og varme drikke

På årets konference sætter vi fokus på højaktuelle problemstillinger, der præger børn og unges digitale liv

Temaer AI, Manosfæren, Digitale medier, Online fællesskaber
Varighed 1-dags konference
Forplejning Inkl. fuld forplejning, snacks samt fri kolde og varme drikke

Digitale medier og online fællesskaber er ikke længere kun sociale, men identitetsskabende og normdannende – og i nogle tilfælde direkte skadelige. De påvirker vores børn og unges syn på krop, køn, grænser, magt og relationer.

På årets konference sætter vi fokus på to højaktuelle og komplekse problemstillinger, som i stigende grad præger børn og unges digitale liv:

  • AI (kunstig intelligens) og de nye muligheder for digitale krænkelser
  • Manosfæren - det ekstreme onlinefællesskab, der vinder fodfæste i Danmark

Med fra konferencen tager du bl.a. ekspertviden om:

  • De digitale universer, der fylder hos børn og unge netop nu
  • Aktuelle risici og trusler i børn og unges online liv
  • Hvordan AI bruges til deepfakes og manipulation
  • Manosfærens indflydelse på synet på køn, magt og maskulinitet
  • Hvordan du forebygger, håndterer og opdager digital mistrivsel
  • Hvordan du taler med børn og unge om digitale grænser og onlinefællesskaber
Dagens program:
Den digitale verden anno 2026 v/ Mie Oehlenschläger

Konferencens moderator og første oplægsholder, ekstern lektor og etisk rådgiver Mie Oehlenschläger, giver et indblik i den digitale virkelighed, som børn og unge navigerer i, og introducerer et fælles sprog til at forstå de online risici. Undervejs præsenterer hun også algoritmernes betydning for det indhold, man eksponeres for.

Mies oplæg sætter scenen for konferencen og leverer et stærkt fundament for at forstå de udfordringer og temaer, der udfoldes i dagens øvrige oplæg.

Udsat for deepfakes v/ Marie Watson

Med afsæt i sin egen historie giver gamer Marie Watson et stærkt indblik i, hvordan AI-skabt indhold udgør et stigende problem blandt børn og unge, og hvordan AI kan bruges til at overskride grænser på helt nye måder, som vi kun lige er begyndt at forstå omfanget af.

Marie sætter ord på konsekvenserne for både den udsatte og for den, der krænker, og kommer med sit bud på, hvad vi som voksne og fagprofessionelle konkret kan gøre for at forebygge, støtte og handle rettidigt.

Digitale krænkelser – ansvar og handlemuligheder v/ Miriam Michaelsen

Miriam Michaelsen, advokat og en af landets førende eksperter på sit område, giver et indblik i de sager, hun møder, herunder hvilke former for strafferetlige krænkelser børn og unge kan møde, når de færdes digitalt.

Miriam sætter fokus på, hvorfor vi sammen bør flytte ansvar fra børn og unge og over på andre vigtige aktører, der har pligt til og mulighed for at sikre deres digitale tryghed, trivsel og rettigheder. Miriam præsenterer et ”skjold”, som vi bør etablere om vores børn og unge. En koordineret, tværfaglig indsats med en tydelig afklaring af roller, ansvar og handlekompetencer, hvor vi professionelle tager et fælles ansvar for beskyttelse, støtte og rettidig handling.

Manosfæren er kommet til Danmark v/ Maia Kahlke Lorentzen

Begreber som alpha, sigma og incel florerer hos vores børn og unge – særligt vores drenge og unge mænd. Begreberne stammer fra en række online fællesskaber fra Manosfæren, der diskuterer maskulinitet, køn, relationer og magt.

Men hvad er manosfæren? Og hvordan har den spredt sig i Danmark? Det udfolder specialist Maia Kahlke Lorentzen i sit oplæg. Maia sætter undervejs fokus på, hvordan påvirkningen fra manosfæren kan komme til udtryk i sprog, adfærd og relationer, og hun giver redskaber til, hvordan du som fagperson kan adresseres den.

Hvorfor tiltrækkes unge af ekstreme onlinefællesskaber? v/ David Madsen

Autoriseret psykolog David Madsen giver indsigt i de psykologiske mekanismer, der kan gøre børn og unge særligt modtagelige over for online fællesskaber præget af ekstreme holdninger, radikalisering eller grænseoverskridende adfærd.

Undervejs kommer han ind på, hvordan ensomhed, sårbarhed og søgen efter identitet og mening kan gøre unge mere tilbøjelige til at søge mod fællesskaber, hvor de oplever anerkendelse og tilhørsforhold – også når fællesskaberne kan være skadelige.

David kommer ind på, hvordan man kan tage den svære samtale, skabe tillid og støtte den unge i at bevare eller genopbygge sunde relationer og fællesskaber.

Dialog: Hvad kan vi gøre? v/ David Madsen, Miriam Michaelsen & Mie Oehlenschläger

Dagens sidste oplæg samler trådene fra konferencen og stiller skarpt på de vigtigste spørgsmål: Hvad kan vi gøre for at styrke børn og unges digitale trivsel? Hvordan reagerer vi, når vi opdager, at trivsel, identitet og adfærd påvirkes af online fælleskaber eller kunstig intelligens? Og hvor starter vi?

I en fælles dialog deler David Madsen, Miriam Michaelsen og Mie Oehlenschläger perspektiver på, hvordan vi kan forebygge digitale krænkelser, håndtere påvirkningen fra ekstreme fællesskaber og skabe tryggere digitale rammer for vores børn og unge. Du får inspiration, refleksioner og konkrete input til, hvad du kan gøre i praksis allerede fra i morgen.

Hvem er uddannelsen for?

Børne- og Ungekonferencen 2026 er for fagprofessionelle på tværs af områder, som arbejder med børn og unge i alderen ca. 8-25 år.

Mød din underviser

Praktisk information
Tid og sted

Konferencen finder sted d. 24. november 2026 i Odense Congress Center fra kl. 09.00-16.00.

Pris

Til og med den 31. august 2026 får du Early Bird-rabat og sparer 1.000 kr. på din tilmelding.  Early Bird-prisen er 2.495 kr. (ekskl. moms). Normalprisen er 3.495 kr. (ekskl. moms). 

Skal hele arbejdspladsen med?

Ved flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.

Om Seminarer.dk’s Børne- og Ungekonference

Seminarer.dk’s Børne- og Ungekonference er et tilbagevendende fagligt samlingspunkt for dig, der arbejder med børn og unge, og som ønsker opdateret viden og nye perspektiver på aktuelle emner. 

Hver gang sætter konferencen fokus på et nyt, aktuelt tema, der fylder netop nu. Vi samler nogle af landets stærkeste fagpersoner, som deler deres viden, aktuelle tendenser og erfaringer fra virkeligheden. 

På konferencen møder du oplæg, teori, forskning, cases og praksisnære eksempler, som klæder dig på til at forstå og håndtere de udfordringer, du kan møde i arbejdet med børn og unge, f.eks. ift. ensomhed, skolevægring, seksualitet, grænser, onlinekultur, fællesskaber og mistrivsel. 

Isabel Zielke

Har du spørgsmål?

Isabel Zielke

Projektleder & Digtal læringsarkitekt

+45 24 97 49 91

iz@seminarer.dk

Interne kurser og uddannelser
...Eller leder du efter et internt kursus/uddannelse til din arbejdsplads?

Vi er specialister i kompetenceudvikling. Ring på 66 15 90 43 eller tryk og læs mere.

Send en mail

Måske kan du også lide

Ofte stillede spørgsmål

FAQ til kurser og uddannelser

Hvordan kan vi hjælpe?

Skriv til os

Email adresse

seminarer@seminarer.dk

Telefon nr.

Mandag - torsdag: 8.30 - 15.30
Fredag: 8.30 - 13.00

+45 66 15 90 43

Kontor

Rytterkasernen 21, 5000 Odense C

Find rutevejledning