Low Arousal og compassion
Sundhed
Kursus

Low Arousal og compassion – for dig med forudgående viden og erfaring

Få dybere kendskab til Low Arousal i teori og praksis, og lær, hvad compassion som tilgang og metode kan bidrage med i din praksis. Kurset forudsætter, at du har kendskab til og anvender Low Arousal i praksis – det kan f.eks. være via vores digitale kursus i Low Arousal (spar 50 % lige nu!) eller tilsvarende. 

Med afsæt i forskning om Low Arousal, følelser og adfærd samt compassion går vi – i selskab med cand.pæd. i pædagogisk psykologi Anne-Mette Sohn Jensen – et spadestik dybere for at forstå, hvordan du kan videreudvikle din praksis.  

Du får udvidet dine kompetencer gennem:  

  • Viden om den nyeste følelses- og arousalforskning
  • Kendskab til hjernens behov for forudsigelighed, kroppens budget og affektive cirkel
  • Viden om anvendelse af compassion som metode i praksis
  • Viden om self-compassion, og om hvordan du passer på dig selv
  • Redskaber til forebyggelse af høj arousal hos dig selv og borgerne

Styrk dit professionelle arbejde med yderligere viden om Low Arousal og compassion

Arbejder du med borgere, der har en adfærd, som skaber problemer for dem selv og deres omgivelser? 

Og er du nysgerrig på, hvordan du styrker dit professionelle arbejde ved at supplere Low Arousal med compassion? 

Vær med, når cand. pæd. i pædagogisk psykologi Anne-Mette SohnJensen sætter fokus på kombinationen af Low Arousal og compassion – og klæder dig på med viden om og øvelser i, hvordan du konkret kan implementere de to metoder i praksis.  

Dagens indhold 

Kursusdagen sætter fokus på udvalgte nedslag i Low Arousal og compassion som tilgange til praksis. Vi bygger oven på din eksisterende viden og erfaring med Low Arousal, og du bliver introduceret til compassion som et stærkt supplement.  

Vi arbejder med at forstå kroppens budget og behov for balance, Lisa Feldman Barrets affektive cirkel, hjernens behov for forudsigelighed og ikke mindst compassion i teori og praksis.   

Dagen veksler mellem oplæg af varierende længde, refleksioner i fællesskab og i mindre grupper, konkrete øvelser og redskaber, som du kan anvende i praksis. Målet er, at du kommer hjem med ny og opdateret viden samt handlinger, du kan afprøve med det samme.  

Dit udbytte af dagen 

Du får viden om: 

  • Menneskesynet bag Low Arousal
  • Konkrete og udvalgte elementer i Low Arousal tilgangen
  • Forskning om arousal, hjernens behov for forudsigelighed, kroppens budget og affektive cirkel
  • Forskning i og konkrete metoder til at anvende compassion i praksis
  • Self-compassion - hvordan du passer godt på dig selv

Du får konkrete redskaber til at: 

  • Forstå arousal mere dybdegående 
  • Fokusere på kropslig balance 
  • Anvende compassion i din hverdag - både over for dig selv og andre 
  • Analysere din praksis  
  • Få nye handlemuligheder 

Målgruppe 

Kurset henvender sig primært til medarbejdere i social- og specialpædagogisk praksis. 

Kendskab til, viden om og erfaring med Low Arousal er en forudsætning for deltagelse på kurset, som er en overbygning på den grundlæggende forståelse.  

Slide 1

Kombinationen af Low Arousal og compassion viser borgeren, at vedkommendes følelser bliver mødt og forstået – og sammen hjælper Low Arousal og compassion dig med at bevare roen og forståelsen i svære situationer.

Ved at have medfølelse med dig selv og anerkende, at det er normalt at føle sig presset i svære situationer, mindsker du intensiteten af de følelsesmæssige reaktioner og passer langt bedre på dig selv.

Underviser

Anne-Mette Sohn Jensen
Anne-Mette Sohn Jensen
Cand. pæd. i pædagogisk psykologi
Anne-Mette har dedikeret sit professionelle liv til at klæde medarbejdere og ledere på til at skabe rammer for og håndtere mennesker (børn, unge og voksne) med udfordrende adfærd ved hjælp af specialpædagogisk viden og redskaber. Hun er samtidig optaget af at hjælpe med metoder til at opretholde et bæredygtigt arbejdsliv i det vigtige omsorgs- og relationsarbejde, så medarbejdere og ledere ikke løber tør for omsorg.

Med en professionsfaglig baggrund som pædagog er Anne-Mettes fokus altid at byde ind med meget konkrete redskaber og metoder, som er anvendelige i praksis. De står dog altid på et fagligt og teoretisk fundament.

Anne-Mette er forfatter til en række bøger om compassion og børns trivsel og har senest udgivet bogen ”Omsorgstræthed – syv forebyggende principper” (2022). Hun er i gang med at skrive en bog om følelsernes byggesten.
TID & STED
Det sker:
Den 22. maj 2025 på Scandic Silkeborg
Den 27. maj 2025 på Scandic Glostrup

Undervisning fra kl. 09.00 til 16.00.
PRIS
Pris for deltagelse er 3.380 kr. (ekskl. moms). Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe samt kaffe og te ad libitum

Mulig rabat:
Maillisterabat (5 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 5 % i rabat allerede ved første tilmelding. Vær opmærksom på, at rabatten er personlig. Så hvis du vil tilmelde flere deltagere, så skal alle være skrevet op til nyhedsbrevet for at få rabat.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for rabatmuligheder.