Ofte stillede spørgsmål 2021 – FAQ - Seminarer.dk

Ofte stillede spørgsmål – FAQ

Jeg har netop tilmeldt mig et kursus/uddannelse – hvad sker der nu?

Mange tak, fordi du benytter dig af Seminarer.dk’s ydelser. Få minutter efter du har tilmeldt dig et arrangement, vil du modtage en samlet bekræftelse med indtastede data, faktureringsoplysninger samt liste over deltagere. Hver deltager vil også modtage en individuel mail, hvor de bliver informeret om deres tilmelding.

7 dage før afholdelse vil alle tilmeldte pr. mail modtage et link til en hjemmeside, hvor de bl.a. finder praktiske oplysninger, deltagerliste og evt. deltagermateriale.

Jeg har ikke modtaget nogen mail efter køb/tilmelding

Hvis du ikke har modtaget en bekræftelsesmail, så se venligst om mailen ligger i din SPAM- eller UØNSKET-mappe. Hvis den heller ikke ligger i SPAM- eller UØNSKET-mappe, så kontakt os venligst ved at skrive til os på [email protected] eller ringe til os på 66159043.

Jeg er kommet til at bruge en forkert e-mailadresse ved køb/tilmelding – hvad gør jeg?

Ingen alarm. Hvis du mener, at du har indtastet en deltagermail forkert, så skriv venligst til os på [email protected] eller ring til os på 66159043. Så retter vi det direkte i vores kursussystem.

Jeg vil gerne tilmelde flere deltagere, men jeg har ikke navnene på alle deltagerne endnu. Hvad gør jeg?

Du kan sagtens tilmelde flere deltagere nu – også selvom du ikke har alle navnene på deltagerne. Du vælger først, hvor mange du ønsker at tilmelde og skriver efterfølgende f.eks. ’A’, ’B’ og ’C’ ved deres navne. Under stilling skriver du ’Ukendt’. Ved deres mail skriver du blot din egen mail. Se eksempel nedenfor.

Vi skal dog bruge deltagerinformationen, inden arrangementet afholdes. Når du kender navnene på alle deltagere, så tag venligst kontakt til os, så vi kan få opdateret informationen. Dette kan ske pr. mail til [email protected] eller pr. telefon 66159043. Tager du ikke selv kontakt til os, vil vi forsøge at kontakte dig inden arrangementets afholdelse.

Er der tilmeldingsfrist på jeres arrangementer?

Nej. Du kan tilmelde dig helt op til dagen før afholdelse.

Jeg er på jeres nyhedsbrev, og jeg er guldkunde. Hvorfor får jeg ikke rabat?

Som udgangspunkt kan du få rabat på størstedelen af vores arrangementer. Der er dog undtagelser. Det fremstår på hvert arrangement under punktet ‘Mulig Rabat’, hvilken type rabat du kan få. Du kan læse mere om vores rabatmuligheder her: https://seminarer.dk/rabat/

Jeg er blevet syg – hvad gør jeg?

Du har altid ret til at overdrage din plads til en kollega helt frem til afholdelsestidspunktet. Sker overdragelsen så sent, at vi ikke kan nå at udstede navngivet deltagerbevis etc., eftersender vi naturligvis dette vederlagsfrit.

Kan jeg afbestille?

Afbestilling skal altid ske skriftligt til Seminarer.dk på mail: [email protected]

Afbestiller du mellem 21 og 30 dage før afholdelse medfører det et frameldingsgebyr på 750,- pr afholdelsesdag. Alternativt kan du vælge et tilgodebevis på hele beløbet til valgfri brug hos Seminarer.dk.

Afbestilling fra 21 dage før afholdelse medfører et frameldingsgebyr på 100 % af prisen.

Hvordan kan jeg betale?

Du kan betale med EAN-nummer, faktura og betalingskort. Vi henviser til vores handelsbetingelser. Læs mere her: https://seminarer.dk/handelsbetingelser/

Skal jeg have en fysisk billet med på afholdelsesdagen? Skal jeg printe noget?

Nej, du behøver ikke en fysisk billet. Du behøver heller ikke printe din bekræftelse og tage den med. Vores seminarleder vil sidde klar med deltagerliste og navneskilte, inden arrangementet starter.

Er der noget, som jeg bør medbringe? Blok til noter eller computer/tablet?

Du behøver IKKE medbringe papir/blok til noter. Der vil altid ligge en blok og en kuglepen til alle deltagere på hver plads. Hvis du foretrækker at skrive noter på en computer/tablet, så må du hjertens gerne tage dette med. Vi kan dog ikke garantere adgang til strøm, så sørg for at batteriet er fuldt opladet. Desuden opfordrer vi til, at man slår lyden fra på sin computer/tablet/mobil for at undgå forstyrrelser.

Kan jeg købe et gavekort hos jer?

Ønsker du at købe et gavekort eller tilgodebevis, så ring venligst til os på 66159043.

Kan jeg reservere en plads på et arrangement?

Du kan som udgangspunkt IKKE reservere en plads. Du kan dog tilmelde dig et arrangement for at sikre dig en plads. Hvis du efterfølgende opdager, at datoen passer dårligt, så kan du altid framelde dig igen. Sker frameldingen rettidigt, så koster frameldingen ikke noget.

Jeg har tilmeldt mig et arrangement med overnatning – hvordan foregår det?

Det er forskelligt pr. arrangement. Derfor henviser vi til det arrangement, som du har tilmeldt dig. Som regel er alle overnatninger i enkeltværelse – dvs. du har et værelse helt for dig selv. Forplejning kan variere alt efter afholdelsessted. Vi henviser igen til det arrangement, som du har tilmeldt dig. Er du stadig i tvivl om noget vedrørende overnatning eller forplejning, så tøv ikke med at ringe til os.

Er det sikkert at betale med betalingskort på jeres hjemmeside? Gemmer i kortoplysninger?

Det er fuldstændig sikkert at betale med betalingskort på vores hjemmeside. Vi benytter os af Nets A/S, som er en nordisk udbyder af betalings-, kort- og informationsservices med hovedsæde i Danmark. Dine følsomme data, såsom dine dankortinformationer, vil blive beskyttet og krypteret automatisk, når du handler på vores hjemmeside. Dine dankortinformationer bliver IKKE gemt hos Seminarer.dk A/S.

Udbyder I e-læring?

Ja, vi udbyder forskellige former for e-læring, såvel digitale uddannelser som digitale lektioner. Du kan se al vores e-læring her. Du kan også læse mere i vores FAQ om e-læring.