Tilbage til artikler

11. Aug, 2022

(Opdateret: 11. Aug, 2022)

Den blinde plet i Danmark – vold i hjemmet

Signe M. Hegestand, klinisk psykolog

Den blinde plet i Danmark – vold i hjemmet
Danmark er et fredeligt land, her har vi det godt. Vi er ordentlige mennesker, der passer på de ældre, syge og børnene. Her kan vi få hjælp, hvis vi får brug for det. Det er i hvert fald den fortælling, vi har om vores lille land. For virkeligheden viser sig at være en helt anden inden for voldsområdet.

En undersøgelse fra Børns Vilkår (april 2022)* viser, at danske børn oplever vold i hjemmet. Hvert 5. barn (22%) i de danske 8. klasser svarer således ja til, at de har været udsat for vold inden for hjemmets fire vægge. Dét på trods af at det i 25 år har været ulovligt for forældre at slå deres børn.

Ifølge undersøgelsen oplever de danske skolebørn i endnu højere grad den meget mere subtile og usynlige voldsform, psykisk vold. Her er det 25% af de danske 8. klasseelever, der svarer ja til at have oplevet denne type vold. Det drejer sig bl.a. om, at de gentagne gange bliver nedgjort eller mødt med tavshed. Det er et højt tal – ikke mindst med tanke på, at psykisk vold siden 2019 har været strafbar i Danmark.

Vi ved desuden, at ganske mange børn vokser op i hjem, hvor de er vidner til disse voldsformer. I 2012 blev det således estimeret, at ca. 28.000-30.000 børn under 15 år kan have været vidner til vold mod deres mor**. En undersøgelse fra VIVE udgivet i 2022 viser desuden, at ca. 82.000 kvinder og 43.000 mænd årligt er udsat for fysisk, psykisk, seksuel og/eller økonomisk vold af en nuværende eller tidligere partner***. Undersøgelsen viser derudover, at psykisk vold er den mest udbredte form for vold.

Se relevant kursus: Psykisk vold: Forstå & hjælp børn udsat for psykisk vold

Faktaboks_psykisk_vold

Regeringen er kommet med et ambitiøst udspil i form af en handlingsplan mod partnervold, og den skærper, at volden er et samfundsproblem, som skal løses i fællesskab. Men hvordan gør vi det? Hvordan opdager vi overhovedet vold, som måske ikke efterlader synlige tegn? Vi ved, at volden i alle dens former har meget voldsomme konsekvenser for den udsatte, men også for dem, som er vidner til den. Ikke kun på det psykiske plan, men for helbredet i det hele taget og bl.a. også i forbindelse med tilknytning til arbejdsmarkedet og økonomiske ressourcer.

Så er vi klædt på til at løfte denne opgave – at løse den danske voldsproblematik? Gennem mit arbejde har jeg haft en del kontakt til fx kommuners familieafdelinger og Familieretshuse, og jeg må desværre sige, at der ofte mangler viden, der mangler kompetencer, der mangler tid. Dynamikken i et psykisk voldeligt forhold er enormt kompleks, og det kræver indgående viden om vold, psykopatologi og reaktioner hos den udsatte at kunne hjælpe borgere udsat for vold. Nogle gange kan man som fagperson ende som en brik i dette komplekse og dysfunktionelle spil. Så det er forståeligt, at vi ikke har været bedre til at spotte volden.

Som samfund er vi nødt til at tage det alvorligt nu og sætte ressourcer af til efteruddannelse af en lang række af faggrupper – for det er ikke kun politiet og psykologer, der kan løfte denne opgave. Der er brug for lægerne, pædagogerne, socialrådgiverne, advokaterne, lærerne og mange andre. De møder børnene og forældrene, og de skal som fagpersoner være klædt godt på til at kunne skelne mellem ”almindelig” mistrivsel og så mistrivsel, som bunder i fysisk og/eller psykisk vold. De skal være klædt på til kunne gå ind i undersøgende samtaler med borgerne og skal kunne skelne mellem forskellige former for konflikter – hvornår er det dysfunktionelt, og hvad gør man, hvis det er?

Jeg håber inderligt, at vi her i Danmark i fællesskab vil løfte denne opgave, og jeg håber, at der følger ressourcer med – ikke kun økonomiske, men også tidsmæssige.

Se relevant kursus: Psykisk vold: Sådan støtter du mennesker i at bryde ud af psykisk vold og genopbygge sig selv

Tegn på vold mod børn

  • Børn får søvnbesvær
  • Børn får svært ved at regulere sig selv følelsesmæssigt
  • Fravær hos børn

Fysiske tegn på vold mod voksne

  • Mavepine og hovedpine
  • Ændring i kropsvægt

Psykiske tegn på vold mod voksne

  • Meget lavt selvværd
  • Svingende humør
  • Depression
  • Søvn- og koncentrationsbesvær
  • Angst

Sociale tegn på vold mod voksne

  • Isolation
  • Mister netværk
  • Har svært ved at fastholde tilknytning til arbejde eller uddannelse
  • Tegn på kontrol fra partneres side – fx at partneren altid vil deltage i møder og undersøgelser

Kilder:

*Børns Vilkår, ‘Vold mod børn’, 2022. https://bornsvilkar.dk/vold-mod-boern/

**Socialstyrelsen, ‘Børn og unge udsat for vold’. https://socialstyrelsen.dk/voksne/vold-i-naere-relationer/viden-om-vold/hvem-bliver-udsat-for-vold/born-og-unge-udsat-for-vold

***VIVE, ‘Partnervold i Danmark’, 2022. https://www.vive.dk/da/udgivelser/partnervold-i-danmark-2020-17358/

Indholdsfortegnelse

Del artikel

Artikler

Relaterede artikler

  • Hvad er Trigger Tanker? En Indføring i Metakognitiv Terapi

    Hvad er triggertanker? - En indføring i metakognitiv terapi

    Hvad er tanker? Tanker er alle de indre dialoger, billeder, og fantasier du har i...

  • Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Bekymringstanker fylder – Danmark er et land plaget af angst Angst er den primære årsag...

  • Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness? ‘Detached Mindfulness’ er en teknik inden for mindfulness-baserede terapier, der fremmer...

  • Undgå Overdrevent Grubleri –  Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå Overdrevent Grubleri – Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå overdrevent grubleri Menneskehjernen er en fascinerende, kompleks maskine, der konstant bearbejder oplysninger, løser problemer...

  • Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    1. Introduktion til metakognitiv terapi Metakognitiv terapi (MCT) er en relativt ny form for psykoterapi,...

  • OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi Når man står over for obsessive-kompulsiv lidelse (OCD), kan det være...

  • Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Hvad er metakognitiv terapi? Metakognitiv terapi, ofte forkortet MCT, er en relativt ny terapeutisk metode,...

  • En håndsrækning til mennesker med demens

    En håndsrækning til mennesker med demens

    I Danmark lever omtrent 90.000 mennesker med demenssygdomme. For disse mennesker kan hverdagen virke ganske...

  • Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Vi er i verden med kroppen, først og fremmest. Det er kroppen, som opfanger signaler...

  • Seminarer.dk er gået konkurs… eller hvad?

    Seminarer.dk er gået konkurs… eller hvad?

    Har Google fortalt dig, at Seminarer.dk er gået konkurs? Så læs med her, hvor vi...

  • Mentalisering – en solid bro til det praktiske arbejde

    Mentalisering – en solid bro til det praktiske arbejde

    Relationskompetence er en af kernekompetencerne indenfor det pædagogiske felt. At arbejde ressourceorienteret og understøtte børns...

  • Mentaliseringsbaseret miljøterapi forklaret!

    Mentaliseringsbaseret miljøterapi forklaret!

    Hvad er miljøterapi? Mennesket er et socialt væsen. Sociale systemer skaber miljøer. Nogle miljøer er...