"Kort & Godt Om Samarbejde" - boganmeldelse - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

“Kort & Godt Om Samarbejde” – boganmeldelse

Læs her en anmeldelse af bogen "Kort & Godt Om Samarbejde" (2020).

Af Mette Callesøe

Socialpædagog

Samarbejde_boganmeldelse
”Kort og godt om samarbejde” af Stine Reintoft (Dansk Psykologisk Forlag, 2020) er en fin lille bog, som designmæssigt matcher de øvrige bøger i serien ”Kort & Godt”. Den passer lige i tasken, så den er let at hive frem i toget, eller hvor man nu har en pause til rådighed. Den er kort nok til at kunne læses i ét stræk, hvis man er mest til det, men også så lettilgængelig, at den sagtens kan brydes op i flere små bidder, uden man mister tråden fra gang til gang. Ligeledes er der overskueligt opdelte kapitler, hvormed det også er muligt at slå op under specifikke fokuspunkter, hvis man efterfølgende vil vende tilbage til et emne.

Se også relevant forløb: Sådan skaber du værdi i dit samarbejde

Bogen indeholder både afsnit, der retter sig specifikt mod teamlederen, og afsnit, der henvender sig til menige medlemmer af teamet. Jeg vil dog mene, at alle afsnit kan bruges af enhver, der indgår i arbejdsrelaterede teams på den ene eller anden måde, fordi bogen netop henleder opmærksomheden på, hvad mennesker i forskellige magtmæssige positioner skal have for øje. Selve det at have denne opmærksomhed på, hvad ens samarbejdspartnere har af udfordringer, er helt sikkert en god grundsten i forhold til et styrket samarbejde. Således har bogen både givet mig opmærksomhedspunkter, jeg selv kan arbejde med, samt perspektiver på det at facilitere et konstruktivt samarbejde i teamet, som jeg kan tage op med min leder. Og så introducerer Reintoft begrebet ”medarbejderskab” og det ansvar, der ligger i denne position, lige så vel som der ligger ansvar i ”lederskab”.

“Kort & Godt Om Samarbejde” opsummerer grundigt alle de emner, jeg allerede vidste var vigtige for samarbejdet på arbejdspladsen og føjer flere til. Her kan fx nævnes Appreciative Inquiry, positiv psykologi, personlig ledelse, systemisk forståelse, den narrative tilgang, psykologisk tryghed mm. Emner, der peger hen imod grundpillerne kommunikation og tillid. Omkring tillid fremhæver Reintoft at: “tillid er ikke noget, vi kan kræve af andre. Det er noget vi giver til hinanden. Ikke blindt, men bevidst’”(s. 47), og om kommunikation, at: “passive og nonverbale former for kommunikation er også en del af de sproghandlinger som er til stede, og som betyder noget for vores samarbejde og relationer’”(s. 47). Ofte indeholder bogen henvisninger til litteratur, der går mere i dybden med de enkelte emner, hvilket giver rigtig god mening, da formatet jo netop lægger op til blot at skitsere de relevante fokusområder frem for at udpensle de enkelte.

Jeg var meget glad for at se, at Reintoft også kommer ind på, hvordan landets nedlukning under Corona-pandemien har påvirket mulighederne for at samarbejde på arbejdspladsen (på godt og ondt), ligesom hun kommer ind på, hvor udfordret netop kommunikation og tillid bliver, når en arbejdsplads er under pres. Desuden er der et helt afsnit om omsorgstræthed, hvilket er et enormt vigtigt emne inden for netop mit fagområde og derfor helt essentielt at komme ind på, når man drøfter samarbejde. Reintoft understreger, at: “det er efterhånden velbeskrevet i litteraturen, at der i særlig grad kan opstå forråelse i samarbejdsmiljøer, hvor man arbejder med mennesker’” (s. 62), og hun kommer også ind på, hvordan teamets måde at forholde sig til fejl på får betydning for tilliden i samarbejdet.

Løbende igennem bogen er der små håndgribelige huskelister, fokuspunkter, samarbejdsøvelser osv., som læseren kan anvende i sit virke frem imod at styrke samarbejdet på sin arbejdsplads. Der er også refleksionsskemaer, som kan benyttes af én selv eller tages med til teamet som et oplæg til for alvor at få snakket om det svære samarbejde. Som Reintoft skriver: “Hvis vi ser det som en naturlig del af det at samarbejde, at vi løbende må tale om selve samarbejdet (fordi det sjældent giver sig selv), kan vi drøfte nye ideer og tiltag i fællesskab, som gør, at vejen igen bliver farbar’”(s. 30). Desuden er der flere praksiseksempler, som gør det nemt at perspektivere teorien til andres og egen praksis.

På min arbejdsplads har vi flere af bøgerne fra ”Kort & Godt”-serien stående, og her vil jeg bestemt mene, at denne bog passer godt ind. Ligesom de øvrige bøger i serien giver den en god intro til et vigtigt emne, og alt efter hvor interesseret man er i emnet, kan man så vælge, hvorvidt man vil lade sit kendskab til emnet blive ved bogens indhold af basisviden eller bygge videre på denne, fx vha. litteraturanbefalingerne.

Afslutningsvis vil jeg fremhæve mit yndlingscitat fra bogen, som omhandler den enkelte medarbejders forskellige forudsætninger for at indgå i samarbejde: “I teams og arbejdsgrupper er det meget forskelligt, hvor meget hvert enkelt temmedlem har arbejdet med sig selv på dette følelsesmæssige niveau. Det er også meget forskelligt, hvad den enkelte har medfødte talenter for, og hvad han eller hun har lært igennem sin opvækst. Et menneskes første erfaringer med at indgå i en gruppe gøres i familiegruppen. Denne oprindelige erfaring med roller og mønstre tages med videre som en implicit erfaringsbund, når vi senere i livet indgår i grupper på vores arbejdsplads. Derfor har vi også vidt forskellige forudsætninger for at indgå i samarbejdsprocesser på arbejdspladsen. Og vi må forvente noget forskelligt på baggrund heraf” (s. 44).

God læselyst – og god vind med at facilitere det gode samarbejde på netop din arbejdsplads fremover!

Se også relevant forløb: Sådan skaber du værdi i dit samarbejde

Relevante arrangementer

Sådan skaber du værdi i dit samarbejde – online forløb med Henrik Leslye
Online forløb

Sådan skaber du værdi i dit samarbejde – online forløb med Henrik Leslye

Tag et spændende online forløb om 4 forskellige personlighedstyper og bliv endnu bedre til at forstå og kommunikere med dine kollegaer og medarbejdere, så trivslen og samarbejdet i dit team bliver meget stærkere.

Varighed: Ca. 4 timer på enten computer, mobil eller tablet – lige når det passer dig.

Kampagnepris: 299 kr. ekskl. moms (normalpris: 1495 kr. ekskl. moms). Du har adgang i 2 år fra købsdato.

Læs mere
Psykologisk tryghed: Bliv certificeret Practitioner med The Fearless Organization Scan
Uddannelse

Psykologisk tryghed: Bliv certificeret Practitioner med The Fearless Organization Scan

Jylland & Sjælland

Bliv certificeret i værktøjet The Fearless Organization Scan, så du kan være med til at styrke den psykologiske tryghed i din organisation og derigennem skabe bedre resultater, mere læring og større jobtilfredshed.

Dine undervisere på forløbet er Christian Ørsted, dansk ekspert i psykologisk tryghed, samt Sarah Møller Lundberg, som har bred erfaring med at styrke kommunikationskompetencer, der løfter den psykologiske tryghed.

Seminarer.dk er partner med “The Fearless Organization Scan” og er den eneste danske udbyder af forløbet.

Få pladser tilbage på hold 9. Tidligere hold er blevet udsolgt, så tøv ikke for længe med at tilmelde dig. 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Kan vi undvære lederne?
Debatdag

Kan vi undvære lederne?

Jylland & Sjælland

Vær med til at debattere fremtidens ledelse. Kom i selskab med antropolog Dennis Nørmark og ledelsesforsker Karsten Mellon, når de på denne debatdag stiller provokatorisk skarpt på spørgsmål som:

Er ledelse blot blevet en bureaukratisk overbygning af karrieregeneralister, der alligevel ikke har faglig nok indsigt i, hvad der foregår og blot går i vejen for det rigtige arbejde?  Er lederens evner overvurderet, og er lederens selvforståelse oppustet?  Er ledelse blevet en belønning nogen får for veludført arbejde, fremfor noget man får, fordi man har talent for det? Og betyder det, at vi skal sætte forventningerne til ledere lavere?  Eller tværtimod højere end vi gør i dag?  Skal vi i virkeligheden gøre lederen bedre til at sætte medarbejderne mere fri? Skal vi fokusere på humanokrati fremfor bureaukratiets fejlslagende kurs? Og hvad betyder det helt konkret? 

Tilmeld dig og dit team her på siden.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Læs mere