Tilbage til artikler

14. Mar, 2018

(Opdateret: 14. May, 2018)

Skab udvikling med livshistorier

Skab udvikling med livshistorier

For dig, som arbejder med personer, der har hukommelsesproblemer eller en erhvervet hjerneskade, kan livshistorier gøre en vigtig forskel. Brugen af livshistorier i det faglige arbejde vil fremme respekt og sørge for, at dine borgere bevarer deres værdighed. Det er elementer, som mange på omsorgsområdet vægter højt, og derfor er der også god grund til at bruge lidt tid på at indarbejde borgerens livshistorie i plejen af personen.Se også relevant uddannelse: Neuropædagogik

Brug livshistorier i dit faglige arbejde

Når du starter med at bruge livshistorier i plejen af personer, som har hukommelsesproblemer eller en erhvervet hjerneskade, er det vigtigt, at du inddrager pårørende. De kender personens livshistorie og ved, hvad der er vigtigt at fokusere på, og hvor identiteten er størst. Det hjælper personalet til at indføre elementer af beboernes tidligere liv i dagligdagen.

Det kan f.eks. være en kvinde, som hele sit liv har arbejdet i et køkken. Ved at tage hende med ud i køkkenet og involvere hende i arbejdet, kan du vække minder og skabe ro, da hun får lov til at lave noget, som hun er vant til, og som hun kender.

Et andet eksempel kan være en mand, som i sit liv gik meget op i havearbejde. Ved at tage ham med i haven og spørge ind til forskellige blomster, får du skabt gode øjeblikke. Det handler altså om at give dine borgere indhold i hverdagen – selv hvis de glemmer det kort tid efter, så har du udvist respekt og behandlet dem med værdighed. Det kan skabe udvikling og få personer med hukommelsesproblemer eller en erhvervet hjerneskade til at blomstre op og øge deres trivsel.

Ved at fokusere mere på borgerens livshistorie og arbejde dedikeret med området, kan du give dine borgere en hverdag, som er mere meningsfyldt og fyldt med gode øjeblikke. Disse personer er ofte angste og urolige, fordi de ikke kan genkende deres omgivelser og de personer, som er omkring dem, eller bliver forvirret pga. en skade på hjernen. Livshistorier kan derfor både mindske konflikter, skabe hyggelige stunder og øge glæden for både borgere og de plejende.

Det er ikke kun aktiviteter, der kan skabe disse øjeblikke. Bøger med billeder, gamle hjemmevideoer og billeder fundet på nettet kan også genoplive minder, så borgeren finder ro og glæde. Det kommer til gavn for både borgeren, de pårørende og personalet.

Inddragelse af livshistorien kan derfor ændre livet betydeligt for personer med f.eks. demens eller en erhvervet hjerneskade.

Indholdsfortegnelse

Del artikel

Lær mere

Relaterede kurser

Artikler

Relaterede artikler

  • Low arousal

    Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd

    Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd Udfordrende adfærd handler sjældent om vilje. Det...

  • Hvad er Kognitiv Adfærdsterapi? Øg din forståelse og styrk din praksis

    Hvad er Kognitiv Adfærdsterapi? Øg din forståelse og styrk din praksis

    I en verden hvor mental sundhed bliver stadig mere prioriteret, er det vigtigt for fagprofessionelle...

  • Kort og godt om konflikter og low arousal – Boganmeldelse

    Kort og godt om konflikter og low arousal – Boganmeldelse

    “Kort og godt om konflikter og low arousal” er skrevet af psykolog Bo Hejlskov Elvén og udgivet...

  • Håndtere, Evaluere, Forandre – med low arousal og afstemt pædagogik – Boganmeldelse

    Håndtere, Evaluere, Forandre – med low arousal og afstemt pædagogik – Boganmeldelse

    Low arousal og afstemt pædagogik Den nye bog, “Håndtere, Evaluere, Forandre – med low arousal...

  • Low Arousal og NMT

    Low Arousal og NMT minimerer og nedtrapper konflikter

    Jan From Kristensen blev uddannet psykolog i 2006 og har siden arbejdet med mennesker, der...

  • Sorg og tab på skemaet

    Sorg og tab på skemaet

    I 2022 blev implementeringen af en ny sorgdiagnose påbegyndt i det danske sundhedssystem. I den...

  • Moralsk stress hos ledere: Når du ved hvad der er rigtigt, men ikke kan handle på det

    Moralsk stress hos ledere: Når du ved hvad der er rigtigt, men ikke kan handle på det

    Du har lige holdt et MUS-møde med en medarbejder, der græd. Hun havde 20 minutter...

  • Diagnosekultur – Videoer med Svend Brinkmann

    Diagnosekultur – Videoer med Svend Brinkmann

    Har diagnosekulturen taget overhånd? Kan det virkelig passe, at op til 25 procent af den...

  • Hårfin grænse mellem vrede og problemvrede

    Hårfin grænse mellem vrede og problemvrede

    Hvad er problemvrede? Vrede er en helt basal og god følelse – og en naturlig...

  • Fra tillært hjælpeløshed til tillært optimisme

    Fra tillært hjælpeløshed til tillært optimisme

    Hvad er tillært hjælpeløshed? Der er en lige linje mellem to af Martin Seligmans banebrydende...

  • Vi kommer aldrig i mål i præstationssamfundet!

    Vi kommer aldrig i mål i præstationssamfundet!

    Gang på gang hyldes Danmark som ét af de lykkeligste lande i verden. Alligevel er...

  • Mariann er en af Danmarks første vejledere i digital sundhed

    Mariann er en af Danmarks første vejledere i digital sundhed

    I foråret 2025 færdiggjorde Mariann Verebély uddannelsen til certificeret vejleder i digital sundhed. Uddannelsen har...