Psykologisk tryghed er rykket højt op på dagsordenen

”Noget af det, jeg synes er sket under og efter Corona, er, at pandemien for mange af os har gjort, at vores forestillinger om fællesskabet er blevet nulstillet”, fortæller Camilla Salimi, da vi taler i telefon.

”Vi vil rigtig gerne fællesskabet, men ikke for enhver pris, og det er virkelig en sund ting, for jeg oplever, at kollegaer, ledere mv. forholder sig til, hvad det egentlig er, vi har lyst til, hvad det er, vi deler med hinanden, og hvorfor vi er sammen om det ene og det andet, og hvordan vi er sammen. Det gør, at sådan noget som psykologisk tryghed rykker meget højt op på dagsordenen, og det kan jeg mærke de steder, jeg kommer i forbindelse med mit arbejde.”

Camilla Salimi er uddannet antropolog og projektleder, og hun har derfor stor indsigt i sociale og kulturelle strukturer – hvorfor vi gør, som vi gør. I dag er hun chefkonsulent og organisationsantropolog i Center for Teknik og Miljø i Guldborgsund Kommune, og det er her, hun kommer rundt i de forskellige afdelinger for at være med til at skabe de bedste rammer for arbejdet.

I 2023 har hun føjet endnu en titel til sit CV: Certificeret practitioner i The Fearless Organization Scan – et redskab til at måle og facilitere psykologisk tryghed på arbejdspladser og i teams. Men hvordan kan det være, at hun valgte at springe ud i denne uddannelse?

En afgørende øjenåbner

I en årrække sad Camilla Salimi i en HR- og arbejdsmiljøfunktion i Guldborgsund Kommune, og det er særligt dette arbejde, der har grundlagt hendes interesse for psykologisk tryghed. Her havde hun nemlig en leder, som havde stor viden om begrebet og meget gerne lærte fra sig.

“Hun var indbegrebet af psykologisk tryghed, og hun var så eksplicit omkring det, og derfor gennemsyrede det alt i vores arbejde. Så jeg har fået en masse viden fra hende og har set psykologisk tryghed praktiseret, og samtidig var hun virkelig god til at understøtte min og mine kollegaers læring. Vi havde bl.a. studiegrupper, hvor vi læste Amy Edmondsons bøger om teaming og psykologisk tryghed [Amy Edmondson er Harvard-professor og har forsket i psykologisk tryghed i mere end 20 år, red.].”

Imens Camilla Salimi var en del af HR- og arbejdsmiljøfunktionen i kommunen, stod hun desuden i spidsen for en workshop om psykologisk tryghed i forbindelse med en årlig arbejdsmiljødag, hvor alle lederne samt deres tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter deltog. Samlet var godt 450 mennesker, og selvom der i alt var 15 workshops at vælge imellem, havde langt de fleste ønsket at være en del af netop workshoppen om psykologisk tryghed. Selvom Camilla Salimi vidste, at psykologisk tryghed allerede havde fået en plads på manges dagsorden, blev hun alligevel blæst bagover af den store interesse for workshoppen.

”Det var jo vildt! De kunne desværre ikke alle sammen deltage på workshoppen, men bagefter ærgrede jeg mig lidt over det, for den store efterspørgsel på viden om psykologisk tryghed var virkelig interessant. Det kunne have været enormt spændende at udforske, hvad det præcis var, de efterspurgte i forbindelse med psykologisk tryghed. Det var helt klart en øjenåbner for mig, at interessen var så stor.”

Uddannelse i psykologisk tryghed: Bliv certificeret practitioner i The Fearless Organization Scan

Psykologisk tryghed vækker genklang

Denne øjenåbner fik Camilla Salimi til at fortsætte i sporet med psykologisk tryghed, samtidig med at hendes nye ledergruppe så et potentiale i at styrke indsatsen omkring psykologisk tryghed. I den forbindelse opdagede hun Seminarer.dk’s uddannelse til certificeret practitioner i The Fearless Organization Scan. Selvom hun allerede var rigtig godt klædt på, når det kom til arbejdet med psykologisk tryghed, så hun en mulighed for at styrke sin faglighed yderligere og skærpe sit fokus på begreber og metoder.

Dét oplever hun heldigvis, at hun har opnået med uddannelsen. Og hun fornemmer ligeledes, at arbejdet med psykologisk tryghed giver rigtig god mening for de mennesker, hun hjælper i sit konsulentarbejde.

“Der er nærmest ikke noget sted, jeg kommer hen, hvor tankerne om psykologisk tryghed ikke vækker genklang. Folk ved ikke nødvendigvis, hvad psykologisk tryghed er, når jeg møder dem, men når vi så dykker ned i det, bliver det tydeligt, at det resonerer med noget i dem. Der er måske især et lys, som går op for dem, når vi taler om den del, der handler om organisatorisk læring, og om hvordan vi bedre kan lære fra hinanden, når der er psykologisk tryghed. Det bliver meget klart for dem, at det her ikke handler om at sidde og pille navle. Vi gør det, fordi vi simpelthen bliver bedre sammen, og dét kan virkelig motivere og skabe gode erkendelser.”

Et værktøj, der giver et fælles sprog om psykologisk tryghed

Under uddannelsen til practitioner skal alle deltagere facilitere en eller flere workshops om psykologisk tryghed, og for Camilla Salimi faldt valget på workshops for to grupper, som på mange måder er meget forskellige: hendes ledergruppe og en gruppe musikere.

Forud for begge workshops skulle medlemmerne af de to grupper besvare en survey, som er udviklet af Amy Edmondson. Denne survey kaldes The Fearless Organization Scan, og den giver nogle tal på, hvordan det står til med den psykologiske tryghed i den enkelte gruppe. Derudover fortæller målingen også noget om de fire domæner: Holdning til at begå fejl og løbe en risiko, Åbne samtaler, Villighed til at hjælpe hinanden samt Inklusion og diversitet.

“Det var to ret forskellige grupper, men i dem begge var det utrolig gavnligt at have målingen som en del af arbejdet. Amy Edmondson er selv meget eksplicit om, at målingen ikke er det færdige resultat, men skal ses som et udgangspunkt for en samtale, og det var tydeligt, at det var et virkelig godt udgangspunkt. Psykologisk tryghed er for mange noget subtilt og ret uhåndgribeligt. Med målingen er der dog noget helt konkret at forholde sig til med hensyn til, hvordan trygheden ser ud i gruppen lige på det tidspunkt. Man kan sagtens have en samtale om psykologisk tryghed uden målingen, men det kan hurtigt blive meget langhåret”, fortæller Camilla Salimi og siger videre:

“Målingen giver ganske enkelt en super god ramme for samtalen, og nu hvor vi taler om det, går det også op for mig, at The Fearless Organization Scan sikrer, at flere forskellige personlighedstyper bliver tilgodeset. Kombinationen af målingen og selve samtalen er jo en mangfoldig tilgang på en eller anden måde. Når man sidder og taler om psykologisk tryghed, er det måske særligt fængende for dem, der primært er auditive eller abstrakt tænkende. Når der bliver koblet helt konkrete tal på, får man også de visuelle og rationelle typer med, og jeg kombinerer typisk det hele med øvelser på gulvet, så de kinæstetiske personlighedstyper også bliver tænkt ind i det. Der bliver skabt læring for alle og et fælles sprog om psykologisk tryghed.”

Uddannelse i psykologisk tryghed: Bliv certificeret practitioner i The Fearless Organization Scan

En meningsfuld proces

Camilla Salimi kan naturligvis ikke komme nærmere ind på, hvorfor det specifikt var lige netop de to valgte grupper, hun arbejdede med i forbindelse med sin uddannelse til practitioner. Hun kan dog fortælle, at de grundlæggende er som så utroligt mange andre arbejdsteams, hvor noget går rigtig godt, og andet giver nogle bump på vejen.

Mens ledergruppen allerede kendte til begrebet psykologisk tryghed, var det en ganske fremmed verden for musikerne. Fælles for de to grupper var dog et ønske om at fungere endnu bedre sammen, og de har heldigvis kunnet fortælle Camilla Salimi, at hendes arbejde sammen med dem allerede har banet vejen for, at ønsket kan gå i opfyldelse.

“Tilbagemeldingerne fra dem har været gode. Det har rent faktisk givet dem noget, at vi har arbejdet med psykologisk tryghed på den her måde. Samtalen er jo først lige begyndt, og der er ikke noget, som er løst eller forbedret med et trylleslag – men det har været en rigtig, rigtig god måde for dem at få øjnene op for nogle aspekter og få sat ord på nogle ting, som er vigtige. Der er forskellige typer i grupperne og dermed også forskellige opfattelser af psykologisk tryghed, men alle har været glade og taknemmelige for, at den her proces er sat i gang og for den måde, den er sat i gang på.”

Fælles for de to grupper er, at de nu arbejder videre med det, de har lært gennem The Fearless Organization Scan og deres samtaler om målingerne – og de gør det på både individuelt og fælles niveau.

“Det er virkelig dejligt at se, at de har taget det til sig på en meningsfuld måde og tager sig tiden til at arbejde videre med det, og det er rigtig spændende at følge med i”, lyder det glad fra hende.

Kunsten at træde et skridt tilbage

Noget af det, Camilla Salimi selv er særligt glad for at have lært på uddannelsen, handler om måden at facilitere på.

“Der er det her meget simple, men samtidig meget svære greb, som jeg i hvert fald skulle have gentaget nogle gange, før det for alvor kom ind under huden på mig. Det handler om, at jeg som facilitator ikke skal definere for mine grupper, hvad psykologisk tryghed er. I stedet handler det om at træde et skridt tilbage, spørge og få gruppemedlemmerne til at tale sammen om det. Og det er så magisk, når man gør det. Det er helt vildt, hvordan det booster en meningsfuld samtale. Så det var rigtig rart at lære det her med, at jo mindre man som facilitator er på i workshoppen, des bedre går det faktisk – så er det, fordi ens dagsorden udfolder sig helt af sig selv”, fortæller hun og tilføjer:

“Men det kan være mega svært at vænne sig til som mangeårig konsulent og facilitator, for man kan få lyst til at definere og præge, men i virkeligheden skal man skabe en overordnet ramme, som er tryg, og så lade deltagerne fylde resten ud af sig selv.”

Samarbejdet og den fælles opgave lykkes bedre med psykologisk tryghed

Der er også en anden meget vigtig læring, som Camilla Salimi tager med sig fra uddannelsen.

“Jeg synes, at det er virkelig vigtigt at forstå, at psykologisk tryghed ikke er det samme for to mennesker. Der findes selvfølgelig en definition af begrebet, men det er forskelligt, hvordan vi forstår og oplever psykologisk tryghed. Hvis vi ikke taler om psykologisk tryghed og vores forskellige opfattelser, og hvis vi ikke hører hinanden, så misser vi muligheden for at forstå, hvordan vores dynamik er i en given gruppe”, forklarer hun og slutter:

“Det er helt centralt, at psykologisk tryghed egentlig ikke handler om, at vi skal have det godt. Det er en effekt af psykologisk tryghed. Jeg elsker jo alt arbejdsmiljøarbejde, og jeg vil absolut ikke tale trivsel og arbejdsmiljø ned, men det er ikke dét, der er det primære i arbejdet med psykologisk tryghed – det er derimod vores fælles opgave. Psykologisk tryghed er med til at skærpe vores fælles forståelse af, hvad den opgave er. Og det skaber læring – ikke bare individuel læring, men også organisatorisk læring, så gruppen lykkes bedre. Dét, synes jeg bare, er mega stærkt. Sammenlignet med alle mulige andre vinkler, man kunne have på samarbejde og teams, så kan det her virkelig noget, fordi det både har den bløde, menneskelige vinkel og det meget subjektive, men også det håndgribelige og det fælles.”

Uddannelse i psykologisk tryghed: Bliv certificeret practitioner i The Fearless Organization Scan

Vil du vide mere om psykologisk tryghed?

Så kan du f.eks. læse denne artikel om, hvad psykologisk tryghed er, og hvad den gør godt for. Du finder også flere artikler på vores temaside om psykologisk tryghed, bl.a. et interview med Christian Ørsted, som er ledelsesekspert og har rådgivet organisationer og virksomheder om psykologisk tryghed siden 2014.