20. Mar, 2014
(Opdateret: 20. Mar, 2014)
Drenges selvskade er intens og vedvarende
Selvskade blandt unge
Selvskade blandt unge er et udbredt fænomen, og det er velkendt, at et stort antal unge helt bevidst påfører sig selv fysisk smerte for et øjebliks fred fra følelser, der kan være svære at håndtere.
Se alle kurser og uddannelser om udsatte børn og unge
Affektregulering ser vi typisk hos mennesker med psykiske lidelser eller en kaotisk opvækst, men et dansk studie viser, at det også ses hos helt almindelige, velfungerende unge. Samtidig afliver undersøgelsen også påstanden om, at det først og fremmest er pigerne, der skader sig selv.
Læs studiet her: Non-Suicidal Self-Injury and Indirect Self-Harm Among Danish High School Students
I modsætning til hvad mange af os tror – og sikkert godt hjulpet på vej af mediernes fremstilling – så er det ikke kun pigerne, der skader sig selv. Langtfra endda. Undersøgelsen viser nemlig, at selvskade forekommer ligeså hyppigt hos drenge som piger, men at pigerne holder hurtigere op med at skade sig end drengene.
Det kan skyldes, at de to køn benytter forskellige former for selvskade. Hvor pigerne ofte skærer i sig selv, hvilket en kæreste, forælder eller lærer hurtigt vil opdage, formår drengene at skjule en selvskadende adfærd, fordi de typisk slår sig selv. Det kan være ved gentagne slag i ansigtet eller ved at slå en hånd i væggen til den brækker. Og et blåt øje, en flækket læbe eller en brækket arm kan let bortforklares som sportsskader eller fordi man har været oppe at toppes. Det er jo alt sammen del af en normal maskulin kultur.
Selvskade hos drenge er tabubelagt
Autoriseret psykolog, Britta Tønnies, har i en årrække arbejdet for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, hvor hun stod for gruppeforløb samt individuelle samtaler og familiesamtaler. Adspurgt om problemet fortæller hun, at selvskade blandt drenge er tabubelagt, da det anses som svaghedstegn, ligesom selvskade i medierne ofte fremstilles som et pigeproblem.
Se alle kurser og uddannelser om udsatte børn og unge
Det ligger i kulturen at det er mere socialt accepteret at mænd skal være stærke og stabile, hvorimod kvinder gerne må have store følelsesudsving. Til spørgsmålet hvorfor drenge og piger agerer forskelligt, uddyber Britta Tønnies, at drenge og piger er på mange måder mere ens end de er forskellige. Men der er selvfølgelig nogle grundlæggende forskelle.
En stor del af behandlingssystemet handler om at tale. Tale om problemer, om følelser, om tanker. Det er en meget feminin måde at håndtere udfordringer på, piger er typisk meget mere talende end drenge, og har også tidligt et større ordforråd beskrivelser af følelser.
Hjælp drengene til at tale om følelser
Det kan i værste fald overvælde drenge mere end at gavne dem, når behandlere udelukkende bruger samtaler og lange ordstrømme, og forsøger at få drenge til at tale mere.
Det er ofte til stor gavn at kombinere snakken med øvelser, gerne noget fysisk, træne følelsesregulering gennem fx motion eller afspænding, i kombination med et rum hvor drengen kan få lov at tale i sit eget tempo. Han skal naturligvis kunne komme ud med hvad HAN har på hjerte, i et trygt, anerkende, lyttende rum.
Vi er simpelthen nødt til at give plads til længere perioder med tavshed. Drengene forstår lige så meget som pigerne, de håndterer bare tingene på en anden måde, og det skal vi som bl.a. undervisere, forældre og behandlere blive bedre til at tage hensyn til, så drengene ikke kommer i klemme.
Artikler
Relaterede artikler
En håndsrækning til mennesker med demens
I Danmark lever omtrent 90.000 mennesker med demenssygdomme. For disse mennesker kan hverdagen virke ganske... I Danmark lever omtrent 90.000 mennesker med demenssygdomme. For disse mennesker kan hverdagen virke ganske overvældende. Blandt følgerne af demens er bl.a. nedsat hukommelse, forringet...
Neuropædagogik har gjort socialpædagogen Kirsten endnu bedre til at se bag om borgernes adfærd
Det altafgørende relationsarbejde i fokus ”Neuropædagogik er relationsarbejde, og uden den gode relation kan vi... Det altafgørende relationsarbejde i fokus ”Neuropædagogik er relationsarbejde, og uden den gode relation kan vi ikke udføre det arbejde, vi gerne vil. Vi skal kende...
Vi er i verden med kroppen, først og fremmest. Det er kroppen, som opfanger signaler... Vi er i verden med kroppen, først og fremmest. Det er kroppen, som opfanger signaler fra vores omgivelser, og kroppen som reagerer med et hav...
Seminarer.dk er gået konkurs… eller hvad?
Har Google fortalt dig, at Seminarer.dk er gået konkurs? Så læs med her, hvor vi... Har Google fortalt dig, at Seminarer.dk er gået konkurs? Så læs med her, hvor vi får styr på, hvad der egentlig er op og ned.
Mentalisering – en solid bro til det praktiske arbejde
Relationskompetence er en af kernekompetencerne indenfor det pædagogiske felt. At arbejde ressourceorienteret og understøtte børns... Relationskompetence er en af kernekompetencerne indenfor det pædagogiske felt. At arbejde ressourceorienteret og understøtte børns udvikling af mestringsstrategier er i høj grad bærende elementer i...
Mentaliseringsbaseret miljøterapi forklaret!
Hvad er miljøterapi? Mennesket er et socialt væsen. Sociale systemer skaber miljøer. Nogle miljøer er... Hvad er miljøterapi? Mennesket er et socialt væsen. Sociale systemer skaber miljøer. Nogle miljøer er befordrende, andre hæmmende. Som en modbevægelse til det traditionelle sygehusmiljøs...
En solsikke, der gør usynlige handicap synlige
Det er dejligt at kunne se frem til en rejse, hvor kufferten skal fyldes til... Det er dejligt at kunne se frem til en rejse, hvor kufferten skal fyldes til bristepunktet med smil og gode oplevelser. Når rejsen har sin...
Eksekutive funktioner hos børn: sådan støtter du dem i skolen
Nogle elever hører beskeden, nikker, og sidder alligevel uden at være gået i gang to... Nogle elever hører beskeden, nikker, og sidder alligevel uden at være gået i gang to minutter senere. Det kan ligne at barnet er ligeglad eller...
Hvad er DLD? En guide til en DLD-venlig skole
Sprog er det, vi lærer igennem. Vi forklarer, spørger, forhandler og forstår med sprog hele... Sprog er det, vi lærer igennem. Vi forklarer, spørger, forhandler og forstår med sprog hele skoledagen. For nogle elever udvikler sproget sig bare anderledes, uden...
Hvad er Metakognitiv Terapi? Få forklaringen her
Metakognitiv terapi vinder frem Metakognitiv terapi vinder mere og mere grund i Danmark på grund... Metakognitiv terapi vinder frem Metakognitiv terapi vinder mere og mere grund i Danmark på grund af den gode evidens, metoden har vist. Forskningen bag metakognitiv...
Samvær under barnets anbringelse
Når et barn anbringes uden for hjemmet, får det store og vidtrækkende følger for barnet,... Når et barn anbringes uden for hjemmet, får det store og vidtrækkende følger for barnet, forældrene og deres fælles familieliv. Derfor må en anbringelse heller...
Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd
Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd Udfordrende adfærd handler sjældent om vilje. Det... Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd Udfordrende adfærd handler sjældent om vilje. Det handler om stress. Low Arousal-tilgangen tager udgangspunkt i netop det...
