Tilbage til artikler

20. Mar, 2014

(Opdateret: 20. Mar, 2014)

Drenges selvskade er intens og vedvarende

Seminarer.dk

Drenges selvskade er intens og vedvarende

Selvskade blandt unge

Selvskade blandt unge er et udbredt fænomen, og det er velkendt, at et stort antal unge helt bevidst påfører sig selv fysisk smerte for et øjebliks fred fra følelser, der kan være svære at håndtere.

Se alle kurser og uddannelser om udsatte børn og unge

Affektregulering ser vi typisk hos mennesker med psykiske lidelser eller en kaotisk opvækst, men et dansk studie viser, at det også ses hos helt almindelige, velfungerende unge. Samtidig afliver undersøgelsen også påstanden om, at det først og fremmest er pigerne, der skader sig selv.

Læs studiet her: Non-Suicidal Self-Injury and Indirect Self-Harm Among Danish High School Students

I modsætning til hvad mange af os tror – og sikkert godt hjulpet på vej af mediernes fremstilling – så er det ikke kun pigerne, der skader sig selv. Langtfra endda. Undersøgelsen viser nemlig, at selvskade forekommer ligeså hyppigt hos drenge som piger, men at pigerne holder hurtigere op med at skade sig end drengene.

Det kan skyldes, at de to køn benytter forskellige former for selvskade. Hvor pigerne ofte skærer i sig selv, hvilket en kæreste, forælder eller lærer hurtigt vil opdage, formår drengene at skjule en selvskadende adfærd, fordi de typisk slår sig selv. Det kan være ved gentagne slag i ansigtet eller ved at slå en hånd i væggen til den brækker. Og et blåt øje, en flækket læbe eller en brækket arm kan let bortforklares som sportsskader eller fordi man har været oppe at toppes. Det er jo alt sammen del af en normal maskulin kultur.

Selvskade hos drenge er tabubelagt

Autoriseret psykolog, Britta Tønnies, har i en årrække arbejdet for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, hvor hun stod for gruppeforløb samt individuelle samtaler og familiesamtaler. Adspurgt om problemet fortæller hun, at selvskade blandt drenge er tabubelagt, da det anses som svaghedstegn, ligesom selvskade i medierne ofte fremstilles som et pigeproblem.

Se alle kurser og uddannelser om udsatte børn og unge

Det ligger i kulturen at det er mere socialt accepteret at mænd skal være stærke og stabile, hvorimod kvinder gerne må have store følelsesudsving. Til spørgsmålet hvorfor drenge og piger agerer forskelligt, uddyber Britta Tønnies, at drenge og piger er på mange måder mere ens end de er forskellige. Men der er selvfølgelig nogle grundlæggende forskelle.

En stor del af behandlingssystemet handler om at tale. Tale om problemer, om følelser, om tanker. Det er en meget feminin måde at håndtere udfordringer på, piger er typisk meget mere talende end drenge, og har også tidligt et større ordforråd beskrivelser af følelser.

Hjælp drengene til at tale om følelser

Det kan i værste fald overvælde drenge mere end at gavne dem, når behandlere udelukkende bruger samtaler og lange ordstrømme, og forsøger at få drenge til at tale mere.

Det er ofte til stor gavn at kombinere snakken med øvelser, gerne noget fysisk, træne følelsesregulering gennem fx motion eller afspænding, i kombination med et rum hvor drengen kan få lov at tale i sit eget tempo. Han skal naturligvis kunne komme ud med hvad HAN har på hjerte, i et trygt, anerkende, lyttende rum.

Vi er simpelthen nødt til at give plads til længere perioder med tavshed. Drengene forstår lige så meget som pigerne, de håndterer bare tingene på en anden måde, og det skal vi som bl.a. undervisere, forældre og behandlere blive bedre til at tage hensyn til, så drengene ikke kommer i klemme.

Se alle kurser og uddannelser om udsatte børn og unge

Indholdsfortegnelse

Del artikel

Artikler

Relaterede artikler

  • Tag højde for overgangsalderen i arbejdslivet

    Tag højde for overgangsalderen i arbejdslivet

    Overgangsalder er længe blevet set som et privat anliggende, men der er faktisk en masse...

  • Umotiveret efter ferien? Bare rolig, du er helt normal

    Umotiveret efter ferien? Bare rolig, du er helt normal

    Opstarten efter en ferie kan være hård. Hjernen kører i lavere gear, og motivationen er...

  • Hvad er Trigger Tanker? En Indføring i Metakognitiv Terapi

    Hvad er triggertanker? - En indføring i metakognitiv terapi

    Hvad er tanker? Tanker er alle de indre dialoger, billeder, og fantasier du har i...

  • Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Bekymringstanker fylder – Danmark er et land plaget af angst Angst er den primære årsag...

  • Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness? ‘Detached Mindfulness’ er en teknik inden for mindfulness-baserede terapier, der fremmer...

  • Undgå Overdrevent Grubleri –  Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå Overdrevent Grubleri – Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå overdrevent grubleri Menneskehjernen er en fascinerende, kompleks maskine, der konstant bearbejder oplysninger, løser problemer...

  • Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    1. Introduktion til metakognitiv terapi Metakognitiv terapi (MCT) er en relativt ny form for psykoterapi,...

  • OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi Når man står over for obsessive-kompulsiv lidelse (OCD), kan det være...

  • Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Hvad er metakognitiv terapi? Metakognitiv terapi, ofte forkortet MCT, er en relativt ny terapeutisk metode,...

  • En håndsrækning til mennesker med demens

    En håndsrækning til mennesker med demens

    I Danmark lever omtrent 90.000 mennesker med demenssygdomme. For disse mennesker kan hverdagen virke ganske...

  • Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Vi er i verden med kroppen, først og fremmest. Det er kroppen, som opfanger signaler...

  • Er Seminarer.dk gået konkurs? Nej, Dansk Psykologisk Forlag har købt sig ind

    Er Seminarer.dk gået konkurs? Nej, Dansk Psykologisk Forlag har købt sig ind

    Har Google fortalt dig, at Seminarer.dk er gået konkurs? Så læs med her, hvor vi...