20. Mar, 2014
(Opdateret: 20. Mar, 2014)
Drenges selvskade er intens og vedvarende
Selvskade blandt unge
Selvskade blandt unge er et udbredt fænomen, og det er velkendt, at et stort antal unge helt bevidst påfører sig selv fysisk smerte for et øjebliks fred fra følelser, der kan være svære at håndtere.
Se alle kurser og uddannelser om udsatte børn og unge
Affektregulering ser vi typisk hos mennesker med psykiske lidelser eller en kaotisk opvækst, men et dansk studie viser, at det også ses hos helt almindelige, velfungerende unge. Samtidig afliver undersøgelsen også påstanden om, at det først og fremmest er pigerne, der skader sig selv.
Læs studiet her: Non-Suicidal Self-Injury and Indirect Self-Harm Among Danish High School Students
I modsætning til hvad mange af os tror – og sikkert godt hjulpet på vej af mediernes fremstilling – så er det ikke kun pigerne, der skader sig selv. Langtfra endda. Undersøgelsen viser nemlig, at selvskade forekommer ligeså hyppigt hos drenge som piger, men at pigerne holder hurtigere op med at skade sig end drengene.
Det kan skyldes, at de to køn benytter forskellige former for selvskade. Hvor pigerne ofte skærer i sig selv, hvilket en kæreste, forælder eller lærer hurtigt vil opdage, formår drengene at skjule en selvskadende adfærd, fordi de typisk slår sig selv. Det kan være ved gentagne slag i ansigtet eller ved at slå en hånd i væggen til den brækker. Og et blåt øje, en flækket læbe eller en brækket arm kan let bortforklares som sportsskader eller fordi man har været oppe at toppes. Det er jo alt sammen del af en normal maskulin kultur.
Selvskade hos drenge er tabubelagt
Autoriseret psykolog, Britta Tønnies, har i en årrække arbejdet for Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, hvor hun stod for gruppeforløb samt individuelle samtaler og familiesamtaler. Adspurgt om problemet fortæller hun, at selvskade blandt drenge er tabubelagt, da det anses som svaghedstegn, ligesom selvskade i medierne ofte fremstilles som et pigeproblem.
Se alle kurser og uddannelser om udsatte børn og unge
Det ligger i kulturen at det er mere socialt accepteret at mænd skal være stærke og stabile, hvorimod kvinder gerne må have store følelsesudsving. Til spørgsmålet hvorfor drenge og piger agerer forskelligt, uddyber Britta Tønnies, at drenge og piger er på mange måder mere ens end de er forskellige. Men der er selvfølgelig nogle grundlæggende forskelle.
En stor del af behandlingssystemet handler om at tale. Tale om problemer, om følelser, om tanker. Det er en meget feminin måde at håndtere udfordringer på, piger er typisk meget mere talende end drenge, og har også tidligt et større ordforråd beskrivelser af følelser.
Hjælp drengene til at tale om følelser
Det kan i værste fald overvælde drenge mere end at gavne dem, når behandlere udelukkende bruger samtaler og lange ordstrømme, og forsøger at få drenge til at tale mere.
Det er ofte til stor gavn at kombinere snakken med øvelser, gerne noget fysisk, træne følelsesregulering gennem fx motion eller afspænding, i kombination med et rum hvor drengen kan få lov at tale i sit eget tempo. Han skal naturligvis kunne komme ud med hvad HAN har på hjerte, i et trygt, anerkende, lyttende rum.
Vi er simpelthen nødt til at give plads til længere perioder med tavshed. Drengene forstår lige så meget som pigerne, de håndterer bare tingene på en anden måde, og det skal vi som bl.a. undervisere, forældre og behandlere blive bedre til at tage hensyn til, så drengene ikke kommer i klemme.
Artikler
Relaterede artikler
Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd
Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd Udfordrende adfærd handler sjældent om vilje. Det... Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd Udfordrende adfærd handler sjældent om vilje. Det handler om stress. Low Arousal-tilgangen tager udgangspunkt i netop det...
Hvad er Kognitiv Adfærdsterapi? Øg din forståelse og styrk din praksis
I en verden hvor mental sundhed bliver stadig mere prioriteret, er det vigtigt for fagprofessionelle... I en verden hvor mental sundhed bliver stadig mere prioriteret, er det vigtigt for fagprofessionelle at have redskaberne til at understøtte deres klienters eller borgeres...
Kort og godt om konflikter og low arousal – Boganmeldelse
“Kort og godt om konflikter og low arousal” er skrevet af psykolog Bo Hejlskov Elvén og udgivet... “Kort og godt om konflikter og low arousal” er skrevet af psykolog Bo Hejlskov Elvén og udgivet af Dansk Psykologisk Forlag. Bo Hejlskov Elvén er en af...
Håndtere, Evaluere, Forandre – med low arousal og afstemt pædagogik – Boganmeldelse
Low arousal og afstemt pædagogik Den nye bog, “Håndtere, Evaluere, Forandre – med low arousal... Low arousal og afstemt pædagogik Den nye bog, “Håndtere, Evaluere, Forandre – med low arousal og afstemt pædagogik” af Bo Hejlskov Elvén og Anna Sjölund,...
Low Arousal og NMT minimerer og nedtrapper konflikter
Jan From Kristensen blev uddannet psykolog i 2006 og har siden arbejdet med mennesker, der... Jan From Kristensen blev uddannet psykolog i 2006 og har siden arbejdet med mennesker, der har kognitive og psykiske vanskeligheder og et forøget aggressionspotentiale. Han...
I 2022 blev implementeringen af en ny sorgdiagnose påbegyndt i det danske sundhedssystem. I den... I 2022 blev implementeringen af en ny sorgdiagnose påbegyndt i det danske sundhedssystem. I den forbindelse skrev Cand.pæd. i Materiel Kultur Didaktik Tanja Bisgaard Bizet...
Moralsk stress hos ledere: Når du ved hvad der er rigtigt, men ikke kan handle på det
Du har lige holdt et MUS-møde med en medarbejder, der græd. Hun havde 20 minutter... Du har lige holdt et MUS-møde med en medarbejder, der græd. Hun havde 20 minutter til en beboer, der havde brug for en time. Hun...
Diagnosekultur – Videoer med Svend Brinkmann
Har diagnosekulturen taget overhånd? Kan det virkelig passe, at op til 25 procent af den... Har diagnosekulturen taget overhånd? Kan det virkelig passe, at op til 25 procent af den danske befolkning opfylder kriterierne for mindst én psykiatrisk diagnose? Hvad...
Hårfin grænse mellem vrede og problemvrede
Hvad er problemvrede? Vrede er en helt basal og god følelse – og en naturlig... Hvad er problemvrede? Vrede er en helt basal og god følelse – og en naturlig del af børns læringsproces. Men når børn får vredesudbrud flere...
Fra tillært hjælpeløshed til tillært optimisme
Hvad er tillært hjælpeløshed? Der er en lige linje mellem to af Martin Seligmans banebrydende... Hvad er tillært hjælpeløshed? Der er en lige linje mellem to af Martin Seligmans banebrydende teorier og tillært hjælpeløshed og tillært optimisme. En person, der oplever hverken...
Vi kommer aldrig i mål i præstationssamfundet!
Gang på gang hyldes Danmark som ét af de lykkeligste lande i verden. Alligevel er... Gang på gang hyldes Danmark som ét af de lykkeligste lande i verden. Alligevel er vi stressede som aldrig før, og mange bukker under for...
Mariann er en af Danmarks første vejledere i digital sundhed
I foråret 2025 færdiggjorde Mariann Verebély uddannelsen til certificeret vejleder i digital sundhed. Uddannelsen har... I foråret 2025 færdiggjorde Mariann Verebély uddannelsen til certificeret vejleder i digital sundhed. Uddannelsen har givet hende en dybere forståelse af de komplekse problemstillinger og...
