Tilbage til artikler

18. Oct, 2021

(Opdateret: 25. Sep, 2024)

Hvad er psykologisk tryghed, og hvorfor er den vigtig?

Af Nana Rafn

Hvad er psykologisk tryghed, og hvorfor er den vigtig?

Du har måske allerede hørt begrebet "psykologisk tryghed", men hvad dækker dette begreb egentlig over, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med psykologisk tryghed?

Psykologisk tryghed – også kaldet psykologisk sikkerhed – handler om at skabe en kultur, hvor såvel medarbejdere som ledere tør pege på fejl, tvivl, bekymringer o.l., fordi de føler sig sikre på, at de ikke bliver nedgjort eller straffet.

Én af dem, der ved allermest om psykologisk tryghed, er Harvard-professor, Amy Edmondson. Hun er ph.d. i organisatorisk adfærd og har i mere end 20 år forsket i psykologisk sikkerhed og betydningen af denne i organisationer og virksomheder.
Hendes forskning er banebrydende og har bl.a. ført til, at hun i 2019 blev rangeret som den 3. mest indflydelsesrige ledelsestænker i verden, da Thinkers50 afholdt deres seneste Awards Gala.

Hvorfor er det vigtigt at have psykologisk tryghed?

Tilstedeværelsen af psykologisk tryghed i organisationer, virksomheder o.l. udgør i yderste instans forskellen på liv og død. Det kan lyde voldsomt, men forestil dig f.eks., at du har brug for at få foretaget en operation på sygehuset.

Hvis du i den forbindelse får adgang til en liste over en række forskellige hospitalsafdelingers antal af indrapporterede fejl, vil du med en vis sandsynlighed foretrække den afdeling, der har indrapporteret færrest fejl. Det handler ganske enkelt om, at mange af os hurtigt vil sætte lighedstegn mellem antallet af indrapporterede fejl og det faktiske antal af fejl.

Reelt siger det dog ikke noget om, hvor mange fejl afdelingen laver. Derfor kan der i princippet være tale om en afdeling, som laver utallige fejl, som aldrig bliver indrapporteret, fordi de ansatte ikke tør af frygt for diverse repressalier.
I sine studier har Amy Edmondson fundet, at de organisationer, virksomheder, teams o.l., der har en høj grad af psykologisk sikkerhed, indrapporterer flere fejl – simpelthen fordi de tør. Dermed har de også mulighed for at lære af fejlene og udføre det fremtidige arbejde bedre.

Når vi på vores arbejdspladser skaber en kultur funderet på psykologisk tryghed, hvor alle forpligter hinanden på åbenhed og ærlighed, kan vi ganske enkelt lære mere, skabe bedre resultater og være langt mere innovative.
Dertil kommer, at denne form for tryghed selvfølgelig er afgørende for vores velbefindende. Når vi ved, at vores åbenhed og ærlighed vil blive taget godt imod, kan vi f.eks. bedre efterspørge hjælp, når vi har for meget at se til eller på anden vis er pressede i vores dagligdag. Studier peger da også på, at antallet af sygedage mindskes i arbejdsmiljøer med psykologisk tryghed.

  • Psykologisk sikkerhed er altså bl.a. vigtig for:
  • Vores feedbackkultur og læring
  • Vores resultater
  • Vores innovation
  • Vores samarbejde og trivsel

Det er vigtigt at forstå, at psykologisk tryghed ikke bare opstår af sig selv eller f.eks. er sikret, fordi ledelsen har en “døren-er-altid-åben”-politik – psykologisk tryghed skal skabes og vedligeholdes. Som mennesker er vi flokdyr og går op i, hvad andre tænker om os. Vi vil for alt i verden ikke udstødes af vores flok. Det betyder, at vi fra naturens side er kodet til at ville undgå at sætte os selv i potentielt ubehagelige situationer ved f.eks. at indrømme og udpege fejl, stille spørgsmål – som andre måske finder dumme – udvise tvivl e.l.

Selvom psykologisk sikkerhed har et væld af positive effekter, er der altså ofte nogle helt basale barrierer, vi skal af med, for at opnå den. Vi er derfor nødt til først at have en grundig forståelse af, hvad psykologisk sikkerhed er og dernæst arbejde målrettet med at udvikle og opretholde denne.

Hvor kan du lære mere om psykologisk tryghed?

I april 2022 har du en enestående chance for at lære om psykologisk tryghed fra nogle af dem, der ved allermest om emnet.
Det sker i en masterclass med Amy Edmondson og ledelsesrådgiver Christian Ørsted, hvor de deler ud af deres store viden om og erfaring med psykologisk sikkerhed, hvordan den implementeres i organisationer, virksomheder, teams mv., og hvad den gør godt for.

Indholdsfortegnelse

Del artikel

Lær mere

Relaterede kurser

Artikler

Relaterede artikler

  • Low arousal

    Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd

    Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd Udfordrende adfærd handler sjældent om vilje. Det...

  • Hvad er Kognitiv Adfærdsterapi? Øg din forståelse og styrk din praksis

    Hvad er Kognitiv Adfærdsterapi? Øg din forståelse og styrk din praksis

    I en verden hvor mental sundhed bliver stadig mere prioriteret, er det vigtigt for fagprofessionelle...

  • Kort og godt om konflikter og low arousal – Boganmeldelse

    Kort og godt om konflikter og low arousal – Boganmeldelse

    “Kort og godt om konflikter og low arousal” er skrevet af psykolog Bo Hejlskov Elvén og udgivet...

  • Håndtere, Evaluere, Forandre – med low arousal og afstemt pædagogik – Boganmeldelse

    Håndtere, Evaluere, Forandre – med low arousal og afstemt pædagogik – Boganmeldelse

    Low arousal og afstemt pædagogik Den nye bog, “Håndtere, Evaluere, Forandre – med low arousal...

  • Low Arousal og NMT

    Low Arousal og NMT minimerer og nedtrapper konflikter

    Jan From Kristensen blev uddannet psykolog i 2006 og har siden arbejdet med mennesker, der...

  • Sorg og tab på skemaet

    Sorg og tab på skemaet

    I 2022 blev implementeringen af en ny sorgdiagnose påbegyndt i det danske sundhedssystem. I den...

  • Moralsk stress hos ledere: Når du ved hvad der er rigtigt, men ikke kan handle på det

    Moralsk stress hos ledere: Når du ved hvad der er rigtigt, men ikke kan handle på det

    Du har lige holdt et MUS-møde med en medarbejder, der græd. Hun havde 20 minutter...

  • Diagnosekultur – Videoer med Svend Brinkmann

    Diagnosekultur – Videoer med Svend Brinkmann

    Har diagnosekulturen taget overhånd? Kan det virkelig passe, at op til 25 procent af den...

  • Hårfin grænse mellem vrede og problemvrede

    Hårfin grænse mellem vrede og problemvrede

    Hvad er problemvrede? Vrede er en helt basal og god følelse – og en naturlig...

  • Fra tillært hjælpeløshed til tillært optimisme

    Fra tillært hjælpeløshed til tillært optimisme

    Hvad er tillært hjælpeløshed? Der er en lige linje mellem to af Martin Seligmans banebrydende...

  • Vi kommer aldrig i mål i præstationssamfundet!

    Vi kommer aldrig i mål i præstationssamfundet!

    Gang på gang hyldes Danmark som ét af de lykkeligste lande i verden. Alligevel er...

  • Mariann er en af Danmarks første vejledere i digital sundhed

    Mariann er en af Danmarks første vejledere i digital sundhed

    I foråret 2025 færdiggjorde Mariann Verebély uddannelsen til certificeret vejleder i digital sundhed. Uddannelsen har...