Tilbage til artikler

29. Nov, 2016

(Opdateret: 15. Jun, 2026)

Vi kommer aldrig i mål i præstationssamfundet!

Vi kommer aldrig i mål i præstationssamfundet!

Gang på gang hyldes Danmark som ét af de lykkeligste lande i verden. Alligevel er vi stressede som aldrig før, og mange bukker under for det konstante pres. Hele tiden skal vi fra noget og til noget andet. Og det holder – tilsyneladende – aldrig op. Ifølge lektor i sociologi, Anders Petersen, er det åbenlyst, hvilke normer mennesker i dag skal honorere: Vi skal således være aktive, forandringsvillige, omstillingsparate, fleksible og initiativrige. Og alt dette kræver i øvrigt, at vi også er robuste.Vi kender alle sammen disse normer, og vi ved, at uden dem får vi heller ingen succesrig tilværelse ’sat ind på kontoen’, understreger Anders Petersen.

Disse normer bliver strukturbærende for hele vores samfund. De kommer simpelthen til at danne ramme om alt. Anders Petersen uddyber:

– Normerne danner rammen for de sociale regler vi trænes efter i børnehaver, oplæres i igennem folkeskolen og uddannes efter på gymnasier og universiteter. I forhold til ar-bejdsmarkedet forventes det, stort set ligegyldigt hvilken type arbejde det drejer sig om, at normerne adlydes. Normerne er således grundlaget for socialisering, i det sociale liv såvel som i arbejdslivet, og derfor også forudsætningen for, at mennesker oplever sig som integrerede.

Ekskluderende normer

Anders Petersen forklarer videre, at bagsiden ved disse normer jo netop bliver en eks-klusion for dem, som ikke kan stå distancen. Derfor er normerne også direkte skadelige for vores samfund og liv:

– Kravet om normernes internalisering er vanvittigt svært at honorere. For selvom vi nok kender til dem, så ved vi aldrig, hvornår vi er nok initiativrige, nok fleksible, nok robuste osv. Det stopper aldrig, og vi risikerer derfor at blive hensat i en uendelig efter-levelsesspiral – vi kommer aldrig i mål.

Ansvaret er mit eget

Det er også et problem, at normerne er så individualiserede, som de er. Med andre ord, så hænger alting på os selv. Det er vores eget ansvar, om vi kan leve op til alle kravene, for vi er jo selvansvarlige mennesker, og derfor kan vi heller ikke forvente, at nogen kommer os til undsætning, forklarer Anders Petersen og uddyber:

– Vi skal håndtere vores egne succeser, men også tage ansvar for vores egne fiaskoer. Det indebærer, at vi skal løbe stærkt, hurtigere og hurtigere, og aldrig hvile på laurbærrene eller gå i pit. For så bliver vi bare overhalet af de andre individualiserede mennesker, der går efter det samme som os.

Karriere og selvrealisering

Det finurlige ved præstationssamfundet er, at det hensætter os i et arbejdsmæssigt ’krydspres’, kalder Anders Petersen det. Det betyder, at vi er presset på to fronter. Der er på den ene side et massivt pres fra vores arbejdsplads om, at vi konstant skal vise vores værd ved at maksimere vores præstationer. Og på den anden side lægger vi også et enormt pres på os selv. Anders Petersen peger på, at sådan noget som selvrealisering er en væsentlig drivkraft i præstationssamfundet.

Vi må stå sammen!

Når nu disse skadelige normer er strukturbærende for samfundet, så må problemerne nødvendigvis også adresseres på et strukturelt niveau. Det betyder, at der ikke findes individuelle løsninger. Det står enhver frit for at meditere sig til et godt liv, styrketræne, dyrke yoga osv. osv. Men efter Anders Petersens vurdering, udgør intet af det løsninger på noget – tværtimod afspejler det nærmere de problemer, vi har. Hvad der er brug for, er at ændre præstationssamfundets vilkår kollektivt. Vi må gøre det sammen, som en kollektiv enhed. Og heldigvis findes der tegn på, at en kollektiv mobilisering er på vej:

– Mange mennesker er massivt trætte af, at tilværelsens primære målestok er præstati-onens. At de kun tæller i kraft af deres præstationer. En mild strømning bevæger sig i den retning, godt båret frem af den seneste tids lydhørhed og interesse for samfunds- og kulturkritiske røster som min egen.

Indholdsfortegnelse

Del artikel

Artikler

Relaterede artikler

  • Tag højde for overgangsalderen i arbejdslivet

    Tag højde for overgangsalderen i arbejdslivet

    Overgangsalder er længe blevet set som et privat anliggende, men der er faktisk en masse...

  • Umotiveret efter ferien? Bare rolig, du er helt normal

    Umotiveret efter ferien? Bare rolig, du er helt normal

    Opstarten efter en ferie kan være hård. Hjernen kører i lavere gear, og motivationen er...

  • Hvad er Trigger Tanker? En Indføring i Metakognitiv Terapi

    Hvad er triggertanker? - En indføring i metakognitiv terapi

    Hvad er tanker? Tanker er alle de indre dialoger, billeder, og fantasier du har i...

  • Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Bekymringstanker fylder – Danmark er et land plaget af angst Angst er den primære årsag...

  • Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness? ‘Detached Mindfulness’ er en teknik inden for mindfulness-baserede terapier, der fremmer...

  • Undgå Overdrevent Grubleri –  Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå Overdrevent Grubleri – Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå overdrevent grubleri Menneskehjernen er en fascinerende, kompleks maskine, der konstant bearbejder oplysninger, løser problemer...

  • Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    1. Introduktion til metakognitiv terapi Metakognitiv terapi (MCT) er en relativt ny form for psykoterapi,...

  • OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi Når man står over for obsessive-kompulsiv lidelse (OCD), kan det være...

  • Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Hvad er metakognitiv terapi? Metakognitiv terapi, ofte forkortet MCT, er en relativt ny terapeutisk metode,...

  • En håndsrækning til mennesker med demens

    En håndsrækning til mennesker med demens

    I Danmark lever omtrent 90.000 mennesker med demenssygdomme. For disse mennesker kan hverdagen virke ganske...

  • Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Vi er i verden med kroppen, først og fremmest. Det er kroppen, som opfanger signaler...

  • Er Seminarer.dk gået konkurs? Nej, Dansk Psykologisk Forlag har købt sig ind

    Er Seminarer.dk gået konkurs? Nej, Dansk Psykologisk Forlag har købt sig ind

    Har Google fortalt dig, at Seminarer.dk er gået konkurs? Så læs med her, hvor vi...