Tilbage til artikler

22. Oct, 2026

(Opdateret: 22. Oct, 2026)

Stå roligt – formidl stærkt: Hvorfor vi gik sammen

Af Rikke Yde Tordrup, psykolog og klinisk specialist i børn og unge, og Helga Halkjær, cand.mag. i musikvidenskab med speciale i stemme og åndedræt og master i trivsels- og ressourcepsykologi. Foto: Kirsten Adler

Helga Halkjær og Rikke Yde Tordrup. Foto: Kirsten Adler

Du kan være nok så fagligt dygtig. Men hvis du mister roen og kontakten til dem, du står overfor, kan selv vigtig viden have svært ved at nå frem.

Vi arbejder fra hver vores faglige ståsted med to sider af samme sag: Hvordan bevarer man roen, nærværet og gennemslagskraften, når noget er på spil?

Det spørgsmål er blevet til kurset "Stå roligt – formidl stærkt". Her fortæller vi, hvordan vi kom dertil.

Rikke: Lærerne efterspørger ro i urolige klasser

Som psykolog og oplægsholder kommer jeg især ud på skoler. Igen og igen møder jeg dygtige lærere, der spørger om det samme: Hvordan står jeg stærkt i en klasse, der er urolig?

Mange elever i dag regulerer sig mere op ad hinanden end op ad den voksne. Jævnaldrende sætter tonen, og læreren skal kæmpe for at blive den, børnene orienterer sig efter. Det kræver mere end gode regler. Det kræver en voksen, der står roligt og tydeligt i rummet.

Det samme gælder forældremøderne. Her møder lærerne indimellem markante forældre, som stiller spørgsmål ved deres faglighed. Det er svært at bevare roen, når man føler sig angrebet på sin professionalisme – og det er netop dér, både stemme og krop har det med at svigte.

Jeg kan forklare de psykologiske mekanismer. Men jeg har lært, at viden ikke er nok. Ro skal også trænes i kroppen.

Helga: Formidling er et håndværk, der skal trænes

At ro skal trænes i kroppen, er netop centralt i mit arbejde. Jeg har i snart 20 år hjulpet mennesker med at formidle deres faglighed med større gennemslagskraft, ro og nærvær.

Jeg er cand.mag. i musikvidenskab med speciale i stemme og åndedræt. Jeg har desuden undervist i yoga i 15 år og har en master i trivsels- og ressourcepsykologi. Jeg arbejder dermed i krydsfeltet mellem retorik, psykologi, krop og stemme.

God formidling og et tydeligt nærvær handler ikke kun om, hvad du siger, men også om, hvordan du er til stede, mens du siger det. Kan du bevare kontakten til dig selv og samtidig være nærværende over for dem, du taler til – også når du bliver udfordret? Det er netop kompetencer, vi kan træne.

Gennem en årrække har jeg været Rikkes supervisor og sparringspartner i hendes arbejde som oplægsholder. Vi har blandt andet arbejdet med tempo, pauser, stemmebrug og evnen til at bevare kontakten til publikum, også når noget uventet opstår.

For mig er det afgørende, at vi ikke blot lærer at se rolige ud. Vi skal også træne vores evne til faktisk at finde ro og være nærværende, når noget er på spil.

 

Helga Halkjær og Rikke Yde Tordrup. Foto: Kirsten Adler

Hvorfor psykologi og personlig formidling hører sammen

I vores samarbejde opdagede vi, at vi hver især kun sad med halvdelen af svaret. Forståelse alene holder ikke, når presset er på – og træning giver mest mening, når man forstår, hvad det er, man står midt i. Psykologien forklarer, hvorfor uro og kritik rammer os så hårdt. Men kroppen og stemmen er ofte der, hvor kritikken manifesterer sig. Samtidig er det også der, vi kan gøre noget ved det – her og nu.

En lærer kan godt vide, at en urolig klasse ikke nødvendigvis handler om hende personligt. Men når pulsen stiger, stemmen bliver presset, og opmærksomheden snævrer ind, er forståelsen ikke altid tilstrækkelig. Der er også brug for træning.

Derfor ville vi ikke lave endnu et kursus i enten klasseledelse eller stemmebrug. Vi ville kombinere vores fagligheder og give deltagerne mulighed for både at forstå mekanismerne og træne konkrete færdigheder.

Det får du med fra kurset

"Stå roligt – formidl stærkt" er en kursusdag for lærere og andre, der formidler i skoleregi – fx pædagoger, PPR-medarbejdere, vejledere og ressourcepersoner. Dagen veksler mellem oplæg, refleksion og praktiske øvelser.

Du får blandt andet:

  •  Indsigt i gruppedynamikker og relationelle processer, der påvirker formidling
  •  Træning i stemmebrug, åndedræt, kropssprog og nærvær
  •  Redskaber til at regulere nervøsitet og bevare roen under pres
  • Strategier til tydelig klasseledelse og svære forældresamtaler

Vi glæder os til at dele det, vi selv har lært – og stadig øver os på.

Kurset afholdes på Seminarer.dk, Rytterkasernen 21 i Odense, den 8. marts 2027 og 7. juni 2027. Læs mere og tilmeld dig her.

 

Indholdsfortegnelse

Del artikel

Lær mere

Relaterede kurser

Artikler

Relaterede artikler

  • Helga Halkjær og Rikke Yde Tordrup. Foto: Kirsten Adler

    Stå roligt – formidl stærkt: Hvorfor vi gik sammen

    Du kan være nok så fagligt dygtig. Men hvis du mister roen og kontakten til...

  • Tag højde for overgangsalderen i arbejdslivet

    Tag højde for overgangsalderen i arbejdslivet

    Overgangsalder er længe blevet set som et privat anliggende, men der er faktisk en masse...

  • Umotiveret efter ferien? Bare rolig, du er helt normal

    Umotiveret efter ferien? Bare rolig, du er helt normal

    Opstarten efter en ferie kan være hård. Hjernen kører i lavere gear, og motivationen er...

  • Hvad er Trigger Tanker? En Indføring i Metakognitiv Terapi

    Hvad er triggertanker? - En indføring i metakognitiv terapi

    Hvad er tanker? Tanker er alle de indre dialoger, billeder, og fantasier du har i...

  • Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Bekymringstanker fylder – Danmark er et land plaget af angst Angst er den primære årsag...

  • Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness? ‘Detached Mindfulness’ er en teknik inden for mindfulness-baserede terapier, der fremmer...

  • Undgå Overdrevent Grubleri –  Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå Overdrevent Grubleri – Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå overdrevent grubleri Menneskehjernen er en fascinerende, kompleks maskine, der konstant bearbejder oplysninger, løser problemer...

  • Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    1. Introduktion til metakognitiv terapi Metakognitiv terapi (MCT) er en relativt ny form for psykoterapi,...

  • OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi Når man står over for obsessive-kompulsiv lidelse (OCD), kan det være...

  • Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Hvad er metakognitiv terapi? Metakognitiv terapi, ofte forkortet MCT, er en relativt ny terapeutisk metode,...

  • En håndsrækning til mennesker med demens

    En håndsrækning til mennesker med demens

    I Danmark lever omtrent 90.000 mennesker med demenssygdomme. For disse mennesker kan hverdagen virke ganske...

  • Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Vi er i verden med kroppen, først og fremmest. Det er kroppen, som opfanger signaler...