Tilbage til artikler

23. Apr, 2014

(Opdateret: 05. Feb, 2024)

Sådan behandles separationsangst hos børn og unge

Af Seminarer.dk

Sådan behandles separationsangst hos børn og unge

Nogle børn lider af så stor separationsangst, at det går hårdt ud over både dem selv og deres familier. Lær mere om hvordan du kan tackle separationsangsten som fagprofessionel der arbejder med børn og unge.

Separationsangst hos børn og unge

Nogle børn lider af separationsangst, og bekymrer sig i ekstrem grad om, at noget slemt skal ske med deres forældre, når de ikke er sammen med dem. Separationsangsten påvirker hele familien.

Langt de fleste børn, unge og voksne oplever angst i deres liv og for langt de fleste går de over af sig selv og er generende mens de står på, men ikke invaliderende på nogen måder i det fremtidige liv. Men for nogle børn bliver angsten dog for stor, og kan tage magten fra barnet og dennes familie.

Arbejder du med angsthåndtering hos unge? Se vores – BeCool vejlederuddannelsen

Separationsangst er ikke unormalt

Per Hove Thomsen, der er professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet forklarer: “Separationsangst ses hos mindre og større børn. Som navnet antyder, ligger bag denne angst en angst for adskillelse, typisk fra forældrene. Tidligere blev tilstanden kaldt ”skolefobi”, idet separationsangsten oftest betyder, at barnet ikke kan gå i skole. Betegnelsen er dog misvisende, idet der oftest ikke ligger faktorer i skolen, som udløser barnets angst eller som barnet søger at undgå, men at det er adskillelsen fra forældrene, der er det centrale”.

Der er dog forskel på hvor stor indflydelse og i hvilket omfang separationsangsten har og får lov at spille, for angsten er ganske normal.

“Som normalt fænomen optræder separationsangst hos det lille barn, som skal afleveres i vuggestuen eller børnehaven og først efter en indkøringsperiode affinder sig med situationen. En reaktion på adskillelse i form af utryghed og evt. angst er således forventelig.” Forklarer Per Hove, men der er nogle børn der stikker ud og kan mærke barnet i dets fremtidige liv. “Hos barnet med abnorm separationsangst overstiger denne angst dog, hvad vi ser hos de fleste andre børn. Angsten varer ved, således at det op i skolealderen er svært for barnet at være adskilt fra en eller begge forældre. Det betyder, at barnet har svært ved at komme i skole, og lykkes det at komme i skole, skal barnet måske uafladeligt ringe hjem for at tjekke, at forældrene har det godt.”

Sådan behandles angst hos børn og unge

“-Børn med abnorm separationsangst kan beskrive, at der bag deres symptomer ligger en stor angst for, at forældrene skal komme til skade, når barnet ikke er til stede. Barnet selv er ulykkeligt over ikke at kunne komme i skole og kan de fleste aftener have de bedste intentioner om næste dag at skulle derhen. Når dagen oprinder, bliver det umuligt for barnet at komme af sted, fordi angsten bliver for stor”, fortæller Per Hove.

Se relevant angst uddannelse – BeCool vejlederuddannelsen

Men der er hjælp at hente, selvom behandlingen lyder lettere end den er.

“– Det væsentligste princip i behandlingen af angst er at ”lære at gå imod angsten”. Dette lyder absolut meget lettere end det i virkeligheden er. Den bedst dokumenterede form for terapi til angst hos såvel børn, unge som voksne er såkaldt kognitiv adfærdsterapi. Den kognitive terapi går ud på at søge at ændre de tanker om katastrofe, som barnet er fyldt af. Adfærdsterapien går ud på gradvist at øve sig i at gøre de ting, som man er bange for. For eksempel at træne i at gå ud blandt andre, at øve sig i at være i situationer, som ellers ville udløse tvangstanker, at gradvist træne barnet i at adskilles fra sine forældre og lignende.” forklarer Per Hove og fortsætter.

“Hos mindre børn vil man lægge vægten primært på de adfærdsterapeutiske teknikker, mens man med stigende alder kan inddrage mere af den kognitive terapi. Mange unge kan have hjælp af gruppebehandling og herunder selvhjælpsgrupper, hvor man kan støtte hinanden i at gøre ting, som er vanskelige og angstfremkaldende. De fleste børn kan hjælpes ganske betragteligt ved kognitiv adfærdsterapi.”

Indholdsfortegnelse

Del artikel

Lær mere

Relaterede kurser

Artikler

Relaterede artikler

  • En håndsrækning til mennesker med demens

    En håndsrækning til mennesker med demens

    I Danmark lever omtrent 90.000 mennesker med demenssygdomme. For disse mennesker kan hverdagen virke ganske...

  • Neuropædagogik har gjort socialpædagogen Kirsten endnu bedre til at se bag om borgernes adfærd

    Neuropædagogik har gjort socialpædagogen Kirsten endnu bedre til at se bag om borgernes adfærd

    Det altafgørende relationsarbejde i fokus ”Neuropædagogik er relationsarbejde, og uden den gode relation kan vi...

  • Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Vi er i verden med kroppen, først og fremmest. Det er kroppen, som opfanger signaler...

  • Seminarer.dk er gået konkurs… eller hvad?

    Seminarer.dk er gået konkurs… eller hvad?

    Har Google fortalt dig, at Seminarer.dk er gået konkurs? Så læs med her, hvor vi...

  • Mentalisering – en solid bro til det praktiske arbejde

    Mentalisering – en solid bro til det praktiske arbejde

    Relationskompetence er en af kernekompetencerne indenfor det pædagogiske felt. At arbejde ressourceorienteret og understøtte børns...

  • Mentaliseringsbaseret miljøterapi forklaret!

    Mentaliseringsbaseret miljøterapi forklaret!

    Hvad er miljøterapi? Mennesket er et socialt væsen. Sociale systemer skaber miljøer. Nogle miljøer er...

  • En solsikke, der gør usynlige handicap synlige

    En solsikke, der gør usynlige handicap synlige

    Det er dejligt at kunne se frem til en rejse, hvor kufferten skal fyldes til...

  • Eksekutive funktioner hos børn: sådan støtter du dem i skolen

    Eksekutive funktioner hos børn: sådan støtter du dem i skolen

    Nogle elever hører beskeden, nikker, og sidder alligevel uden at være gået i gang to...

  • Hvad er DLD? En guide til en DLD-venlig skole

    Hvad er DLD? En guide til en DLD-venlig skole

    Sprog er det, vi lærer igennem. Vi forklarer, spørger, forhandler og forstår med sprog hele...

  • Hvad er Metakognitiv Terapi? Få forklaringen her

    Hvad er Metakognitiv Terapi? Få forklaringen her

    Metakognitiv terapi vinder frem Metakognitiv terapi vinder mere og mere grund i Danmark på grund...

  • Samvær under barnets anbringelse

    Samvær under barnets anbringelse

    Når et barn anbringes uden for hjemmet, får det store og vidtrækkende følger for barnet,...

  • Low arousal

    Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd

    Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd Udfordrende adfærd handler sjældent om vilje. Det...