Sådan behandles separationsangst hos børn og unge

Nogle børn lider af så stor separationsangst, at det går hårdt ud over både dem selv og deres familier. Lær mere om hvordan du kan tackle separationsangsten som fagprofessionel der arbejder med børn og unge.

Separationsangst hos børn og unge

Nogle børn lider af separationsangst, og bekymrer sig i ekstrem grad om, at noget slemt skal ske med deres forældre, når de ikke er sammen med dem. Separationsangsten påvirker hele familien.

Langt de fleste børn, unge og voksne oplever angst i deres liv og for langt de fleste går de over af sig selv og er generende mens de står på, men ikke invaliderende på nogen måder i det fremtidige liv. Men for nogle børn bliver angsten dog for stor, og kan tage magten fra barnet og dennes familie.

Arbejder du med angsthåndtering hos unge? Se vores – BeCool vejlederuddannelsen

Separationsangst er ikke unormalt

Per Hove Thomsen, der er professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet forklarer: “Separationsangst ses hos mindre og større børn. Som navnet antyder, ligger bag denne angst en angst for adskillelse, typisk fra forældrene. Tidligere blev tilstanden kaldt ”skolefobi”, idet separationsangsten oftest betyder, at barnet ikke kan gå i skole. Betegnelsen er dog misvisende, idet der oftest ikke ligger faktorer i skolen, som udløser barnets angst eller som barnet søger at undgå, men at det er adskillelsen fra forældrene, der er det centrale”.

Der er dog forskel på hvor stor indflydelse og i hvilket omfang separationsangsten har og får lov at spille, for angsten er ganske normal.

“Som normalt fænomen optræder separationsangst hos det lille barn, som skal afleveres i vuggestuen eller børnehaven og først efter en indkøringsperiode affinder sig med situationen. En reaktion på adskillelse i form af utryghed og evt. angst er således forventelig.” Forklarer Per Hove, men der er nogle børn der stikker ud og kan mærke barnet i dets fremtidige liv. “Hos barnet med abnorm separationsangst overstiger denne angst dog, hvad vi ser hos de fleste andre børn. Angsten varer ved, således at det op i skolealderen er svært for barnet at være adskilt fra en eller begge forældre. Det betyder, at barnet har svært ved at komme i skole, og lykkes det at komme i skole, skal barnet måske uafladeligt ringe hjem for at tjekke, at forældrene har det godt.”

Sådan behandles angst hos børn og unge

“-Børn med abnorm separationsangst kan beskrive, at der bag deres symptomer ligger en stor angst for, at forældrene skal komme til skade, når barnet ikke er til stede. Barnet selv er ulykkeligt over ikke at kunne komme i skole og kan de fleste aftener have de bedste intentioner om næste dag at skulle derhen. Når dagen oprinder, bliver det umuligt for barnet at komme af sted, fordi angsten bliver for stor”, fortæller Per Hove.

Se relevant angst uddannelse – BeCool vejlederuddannelsen

Men der er hjælp at hente, selvom behandlingen lyder lettere end den er.

“– Det væsentligste princip i behandlingen af angst er at ”lære at gå imod angsten”. Dette lyder absolut meget lettere end det i virkeligheden er. Den bedst dokumenterede form for terapi til angst hos såvel børn, unge som voksne er såkaldt kognitiv adfærdsterapi. Den kognitive terapi går ud på at søge at ændre de tanker om katastrofe, som barnet er fyldt af. Adfærdsterapien går ud på gradvist at øve sig i at gøre de ting, som man er bange for. For eksempel at træne i at gå ud blandt andre, at øve sig i at være i situationer, som ellers ville udløse tvangstanker, at gradvist træne barnet i at adskilles fra sine forældre og lignende.” forklarer Per Hove og fortsætter.

“Hos mindre børn vil man lægge vægten primært på de adfærdsterapeutiske teknikker, mens man med stigende alder kan inddrage mere af den kognitive terapi. Mange unge kan have hjælp af gruppebehandling og herunder selvhjælpsgrupper, hvor man kan støtte hinanden i at gøre ting, som er vanskelige og angstfremkaldende. De fleste børn kan hjælpes ganske betragteligt ved kognitiv adfærdsterapi.”