10. Jan, 2024
Samvær under barnets anbringelse
Når et barn anbringes uden for hjemmet, får det store og vidtrækkende følger for barnet, forældrene og deres fælles familieliv. Derfor må en anbringelse heller ikke iværksættes, hvis barnets vanskeligheder kan afhjælpes i hjemmet. Det gælder uanset, om forældrene samtykker til anbringelsen eller ej. Det vil altså sige, at der, når et barn er anbragt, er dokumenteret og konstateret så store mangler i forældrenes evner og kompetencer til at tage vare på barnet, at barnet ikke i det daglige kan overlades i deres varetægt.
At der er begrænsninger i forældrenes varetagelse af barnets behov i det daglige er dog ikke ensbetydende med, at barnet ikke kan have behov for at have samvær og kontakt med forældrene. Uanset, at barnet ikke vokser op hos forældrene, har forældrene en stor og vigtig betydning for barnets udvikling under opvæksten, men også senere i livet er det vigtigt for barnet, at der er skabt så god kontakt som muligt, da barnet ofte, når kommunen slipper det, vil søge tilbage til sine forældre.
Se vores temaside om barnets lov her
Kommunen har derfor pligt til at forsøge at sikre kontakt mellem forældrene og det anbragte barn og fastsætte et samvær, der er til barnets bedste. At det er kommunens pligt betyder, at forældrenes samvær med barnet ikke forudsætter en ansøgning fra forældrene selv. Passivitet fra forældres side i forhold til kontakt til barnet under anbringelsen må heller ikke føre til, at kommunen opgiver at forsøge at skabe kontakt.
Der er dog i sjældnere tilfælde børn, der uagtet forældrenes generelle betydning for barnet vil tage skade af samvær og/eller kontakt og i disse tilfælde må kommunen (børn og unge-udvalget) træffe afgørelse om overvågning eller afbrydelse af kontakten, så det sikres, at barnet ikke lider overlast.
Ved fastsættelse af samvær skal kommunen sørge for, at samværet understøtter det formål, der søges opnået gennem anbringelsen. Ved udarbejdelse af den lovpligtige handleplan, er det kommunens pligt at opstille det overordnede formål med anbringelsen og gennem forældrenes informerede samtykke sikre, at de er enige i dette formål. Desværre bærer mange anbringelser præg af et upræcist og ikke klart formuleret formål med anbringelsen.
Det gør det ikke blot vanskeligt for kommunen at følge op på, om anbringelsen tjener sit formål, så de ønskede resultater opnås. Det vanskeliggør også kommunens overvejelser om, hvilket samvær der bedst vil kunne understøtte formålet med anbringelsen og dermed være til barnets bedste.
Hensyn inden anbringelse
Når kommunen skal træffe afgørelse om samvær, er der mange hensyn, der skal tages og vejes mod hinanden. Mange meget vanskelige overvejelser skal foretages. Her skal blot nævnes nogle:
- Hvor meget kan barnet tåle i forhold til sin egen udvikling – barnet har behov for kontinuitet i sin indre udvikling og det skal fx vurderes, om et ikke altid lige velfungerende samvær uanset vanskelighederne er til barnets bedste
- Hvor meget kan barnet holde til, når det også skal sikres en stabil dagligdag – forældrene bor måske ikke sammen, så der skal fastsættes samvær med dem hver for sig, og barnet skal ofte også have samvær med andre fra familie og netværk
- Understøtter samværet barnets udvikling, eller er det måske ligefrem med til at vedligeholde en uhensigtsmæssig eller skadelig udvikling hos barnet
- Hvordan sikres forældrenes opbakning til barnet, hvis de er uenige med kommunen i forhold til samværets omfang og betingelser
- Hvordan kan forældrene følge med i barnets udvikling og behov på trods af et relativt sparsomt samvær, så de kan understøtte barnets udvikling bedst muligt gennem samværet – samværet kan måske kombineres med en dagbog eller lignende
Uanset vanskelighederne er det kommunens opgave at fastsætte et samvær til gavn for barnet under anbringelsen. Fokus må derfor holdes på formålet med anbringelsen og barnets behov i den sammenhæng. Afgørelser om samvær skal derfor være baseret på saglige og faglige argumenter og ikke standardiserede ordninger.
Vil du vide mere om Barnets Lov?
Lovgivningen om udsatte børn og unge bliver opdateret i forbindelse med Barnets Lov. Vil du være opdateret med den nyeste viden, så se mere på vores temaside “Barnets Lov“. Her har vi samlet alt relevant indhold til dig, som skal arbejde med den nye lovgivning.
Lær mere
Relaterede kurser
Artikler
Relaterede artikler
Samvær under barnets anbringelse
Når et barn anbringes uden for hjemmet, får det store og vidtrækkende følger for barnet,... Når et barn anbringes uden for hjemmet, får det store og vidtrækkende følger for barnet, forældrene og deres fælles familieliv. Derfor må en anbringelse heller...
Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd
Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd Udfordrende adfærd handler sjældent om vilje. Det... Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd Udfordrende adfærd handler sjældent om vilje. Det handler om stress. Low Arousal-tilgangen tager udgangspunkt i netop det...
Hvad er Kognitiv Adfærdsterapi? Øg din forståelse og styrk din praksis
I en verden hvor mental sundhed bliver stadig mere prioriteret, er det vigtigt for fagprofessionelle... I en verden hvor mental sundhed bliver stadig mere prioriteret, er det vigtigt for fagprofessionelle at have redskaberne til at understøtte deres klienters eller borgeres...
Kort og godt om konflikter og low arousal – Boganmeldelse
“Kort og godt om konflikter og low arousal” er skrevet af psykolog Bo Hejlskov Elvén og udgivet... “Kort og godt om konflikter og low arousal” er skrevet af psykolog Bo Hejlskov Elvén og udgivet af Dansk Psykologisk Forlag. Bo Hejlskov Elvén er en af...
Håndtere, Evaluere, Forandre – med low arousal og afstemt pædagogik – Boganmeldelse
Low arousal og afstemt pædagogik Den nye bog, “Håndtere, Evaluere, Forandre – med low arousal... Low arousal og afstemt pædagogik Den nye bog, “Håndtere, Evaluere, Forandre – med low arousal og afstemt pædagogik” af Bo Hejlskov Elvén og Anna Sjölund,...
Low Arousal og NMT minimerer og nedtrapper konflikter
Jan From Kristensen blev uddannet psykolog i 2006 og har siden arbejdet med mennesker, der... Jan From Kristensen blev uddannet psykolog i 2006 og har siden arbejdet med mennesker, der har kognitive og psykiske vanskeligheder og et forøget aggressionspotentiale. Han...
I 2022 blev implementeringen af en ny sorgdiagnose påbegyndt i det danske sundhedssystem. I den... I 2022 blev implementeringen af en ny sorgdiagnose påbegyndt i det danske sundhedssystem. I den forbindelse skrev Cand.pæd. i Materiel Kultur Didaktik Tanja Bisgaard Bizet...
Moralsk stress hos ledere: Når du ved hvad der er rigtigt, men ikke kan handle på det
Du har lige holdt et MUS-møde med en medarbejder, der græd. Hun havde 20 minutter... Du har lige holdt et MUS-møde med en medarbejder, der græd. Hun havde 20 minutter til en beboer, der havde brug for en time. Hun...
Diagnosekultur – Videoer med Svend Brinkmann
Har diagnosekulturen taget overhånd? Kan det virkelig passe, at op til 25 procent af den... Har diagnosekulturen taget overhånd? Kan det virkelig passe, at op til 25 procent af den danske befolkning opfylder kriterierne for mindst én psykiatrisk diagnose? Hvad...
Hårfin grænse mellem vrede og problemvrede
Hvad er problemvrede? Vrede er en helt basal og god følelse – og en naturlig... Hvad er problemvrede? Vrede er en helt basal og god følelse – og en naturlig del af børns læringsproces. Men når børn får vredesudbrud flere...
Fra tillært hjælpeløshed til tillært optimisme
Hvad er tillært hjælpeløshed? Der er en lige linje mellem to af Martin Seligmans banebrydende... Hvad er tillært hjælpeløshed? Der er en lige linje mellem to af Martin Seligmans banebrydende teorier og tillært hjælpeløshed og tillært optimisme. En person, der oplever hverken...
Vi kommer aldrig i mål i præstationssamfundet!
Gang på gang hyldes Danmark som ét af de lykkeligste lande i verden. Alligevel er... Gang på gang hyldes Danmark som ét af de lykkeligste lande i verden. Alligevel er vi stressede som aldrig før, og mange bukker under for...
