Tilbage til artikler

24. Aug, 2017

(Opdateret: 24. Aug, 2017)

Ubalancer i sanseapparatet

Birgitte Gammeltoft. Specialergoterapeu

Ubalancer i sanseapparatet

Under- eller overstimulerede sanser hos personer med hjerneskader kommer til udtryk i ubalancer i sanseapparatet. Læs her om disse ubalancer.

Borgere med (sen)hjerneskade eller andre neurologiske lidelser kan kæmpe med under- eller overstimulerede sanser. Det kommer til udtryk i ubalancer i sanseapparatet.

Ubalance i følesansen (taktilsansen)

Borgere med dysfunktioner på det taktile system har svært ved at tolerere lette berøringsstimuli. Velkendte ensartede stimuli skaber derimod ro. Ved fast berøring involveres også bevægesansen, og kroppen falder lettere til ro.

Der ses typisk modvilje/modstand mod f.eks. at blive vasket i ansigtet, blive friseret, klippet eller få børstet tænder. Når taktilsansen er meget forstyrret, vil klienten søge at overdøve disse kropssignaler ved at påføre sig selv smerte i form af at kradse, nive eller bide sig selv. Denne selvskadende adfærd er et kraftigt signal til os om at dække ”sansesulten” ved at ”fodre” med passende stimuli.

Ubalance i proprioceptivsansen (muskel- og ledsansen)

Borgeren trættes meget let, da der er få kræfter. Der er et svagt håndgreb og borgeren taber ting ud af hænderne, er klodset eller kejtet i bevægelserne og er ude af stand til at placere sig lige på møbler og redskaber. Hvis borgeren ikke kan planlægge, hvad hånden skal gøre, er det en hånd uden praktisk funktion, nærmest som en luffe. Når det proprioceptive system er meget ude af balance, søger borgeren endnu stærkere input i form af selvskadende adfærd som at kaste kroppen/hovedet ind mod væggen. Selv om det for raske mennesker ser smertefuldt ud, kan det have en vis beroligende effekt.

Sansestimulering af det proprioceptive system kan ikke overdoseres, som de fleste andre sansestimuli kan, og bør have størst vægt. Tilbyd borgeren faste genstande, som ikke går i stykker, og giv mange dybe tryk til muskler og led, eller brug kugledyne og stille vibration som f.eks. bassen i musikvandsengen.

Ubalance i vestibulærsansen (ligevægts- og balancesansen)

Ligevægtsreaktioner er nedsatte, og borgeren mister let balancen. Borgeren støtter sig til personale og klamrer sig til gelænderet. Holdning og bevægemønstre ændres ved vestibulære forstyrrelser. Borgeren har nakken foroverbøjet, armene inde foran kroppen i bøjet og indadroteret stilling. Gangen foregår med slæbende skridt. I stående stilling er fødderne i bredstående, og der ses en vuggende gang. Borgeren tøver med at gå på ramper og at gå op og ned ad trapper.

Hvis borgeren er vestibulært ”sulten”, kan der iagttages en selvstimulerende adfærd, hvor klienten rokker frem og tilbage. Jo større sult der føles, jo voldsommere er adfærden. Hovedet sættes i roterende bevægelser eller ”virrer” frem og tilbage.

Ved overreagerende vestibulært system vil borgeren være ængstelig og anspændt ved stillingsskift. Samarbejdet med synet kan forårsage, at visuelle stimuli, fra ting der er i bevægelse, kan virke meget provokerende på et sensitivt vestibulært system og forårsage autonome reaktioner i form af svimmelhed, opkast og ubehag.

Undlad for mange skiftende visuelle stimuli, hvis borgeren er vestibulært overreagerende. Det er vigtigt at vælge et stimulerende redskab, som føles sikkert for klienten, som f.eks. at ligge på tværs i en stor hængekøje, som muliggør at føle sig indesluttet og beskyttet samtidig.

For at afhjælpe disse sanseintegrationsdysfunktioner er det vigtigt at se det i et neuropædagogisk perspektiv og sørge for et roligt miljø.

 

Indholdsfortegnelse

Del artikel

Lær mere

Relaterede kurser

Artikler

Relaterede artikler

  • Tag højde for overgangsalderen i arbejdslivet

    Tag højde for overgangsalderen i arbejdslivet

    Overgangsalder er længe blevet set som et privat anliggende, men der er faktisk en masse...

  • Umotiveret efter ferien? Bare rolig, du er helt normal

    Umotiveret efter ferien? Bare rolig, du er helt normal

    Opstarten efter en ferie kan være hård. Hjernen kører i lavere gear, og motivationen er...

  • Hvad er Trigger Tanker? En Indføring i Metakognitiv Terapi

    Hvad er triggertanker? - En indføring i metakognitiv terapi

    Hvad er tanker? Tanker er alle de indre dialoger, billeder, og fantasier du har i...

  • Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Bekymringstanker fylder – Danmark er et land plaget af angst Angst er den primære årsag...

  • Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness? ‘Detached Mindfulness’ er en teknik inden for mindfulness-baserede terapier, der fremmer...

  • Undgå Overdrevent Grubleri –  Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå Overdrevent Grubleri – Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå overdrevent grubleri Menneskehjernen er en fascinerende, kompleks maskine, der konstant bearbejder oplysninger, løser problemer...

  • Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    1. Introduktion til metakognitiv terapi Metakognitiv terapi (MCT) er en relativt ny form for psykoterapi,...

  • OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi Når man står over for obsessive-kompulsiv lidelse (OCD), kan det være...

  • Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Hvad er metakognitiv terapi? Metakognitiv terapi, ofte forkortet MCT, er en relativt ny terapeutisk metode,...

  • En håndsrækning til mennesker med demens

    En håndsrækning til mennesker med demens

    I Danmark lever omtrent 90.000 mennesker med demenssygdomme. For disse mennesker kan hverdagen virke ganske...

  • Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Vi er i verden med kroppen, først og fremmest. Det er kroppen, som opfanger signaler...

  • Er Seminarer.dk gået konkurs? Nej, Dansk Psykologisk Forlag har købt sig ind

    Er Seminarer.dk gået konkurs? Nej, Dansk Psykologisk Forlag har købt sig ind

    Har Google fortalt dig, at Seminarer.dk er gået konkurs? Så læs med her, hvor vi...