ADHD hos piger – kønsspecifikke symptomer
ADHD, som står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder, er en neurobiologisk udviklingsforstyrrelse, der typisk præsenterer sig i barndommen. Den karakteriseres ofte ved symptomer som uopmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet(1). Dog er det vigtigt at forstå, at denne sygdom kan manifestere sig forskelligt baseret på en række faktorer, herunder køn.
Når vi snakker om kønsspecifikke forskelle, bliver det tydeligt, at ADHD ikke altid præsenterer sig på samme måde hos piger som hos drenge. Historisk set er forskning om ADHD blevet domineret af studier på drenge, hvilket har resulteret i en skævvridning i vores forståelse af, hvordan forstyrrelsen kan se ud og føles for piger(2). Piger med ADHD har ofte en større tendens til at vise uopmærksomhed, mens drenge oftere udviser hyperaktiv og impulsiv adfærd.
Desuden er piger med ADHD mere tilbøjelige til at blive overset eller fejldiagnosticeret, da deres symptomer ofte kan fejlagtigt blive betragtet som dagdrømmeri, dovenskab eller endda skyhed. Denne misforståelse kan føre til forsinkede diagnoser og mistede muligheder for intervention.
At forstå kønsspecifikke symptomer og manifestationer af ADHD er derfor essentielt for fagprofessionelle, der arbejder med borgere med denne diagnose. Ved at tage højde for disse nuancer kan vi sikre en mere præcis diagnosticering og dermed skræddersyede behandlingsmetoder.
Se vores ADHD uddannelse: Bliv certificeret vejleder i ADHD
Hvordan ADHD hos piger præsenterer sig forskelligt i forhold til drenge
ADHD har i lang tid været forbundet med billeder af unge drenge, der konstant er i bevægelse, forstyrrer klasseværelset og har svært ved at sidde stille. Men dette billede skaber kun en delvis repræsentation af spektret af ADHD-symptomer. Det er vigtigt at forstå, at piger med ADHD ofte kan have en anderledes præsentation af forstyrrelsen, som kan føre til udfordringer i diagnosticering og behandling.
Symptomer og manifestationer på ADHD hos piger
Uopmærksomhed: Både piger og drenge med ADHD kan opleve uopmærksomhed, men hos piger kan dette symptom ofte dominere. Piger med ADHD har en tendens til at dagdrømme, blive let distraheret, glemme instruktioner og have svært ved at organisere deres ting. Mens drenge med ADHD måske vil udvise mere åbenlyst uopmærksom adfærd, kan piger med ADHD’s uopmærksomhed ofte blive overset eller fejlagtigt blive betragtet som “drømmende” eller “fraværende”(3).
Hyperaktivitet: Mens drenge med ADHD ofte vil udvise ekstern hyperaktivitet, som at løbe rundt, klatre eller ikke kunne sidde stille, kan pigerne have en mere “intern” form for hyperaktivitet. Dette kan inkludere en konstant indre uro, tale for meget, eller have et overaktivt sind.
Impulsivitet: Piger med ADHD kan udvise impulsivitet på måder, der adskiller sig fra drenges impulsivitet. For eksempel kan piger have en tendens til at afbryde andre, kan have svært ved at vente på deres tur eller kan træffe forhastede beslutninger uden først at tænke over konsekvenserne.
Social påvirkning
Piger med ADHD kan ofte opleve udfordringer i sociale sammenhænge. De kan have svært ved at opretholde venskaber på grund af deres impulsivitet eller kan blive udelukket, fordi de misforstår sociale signaler. Dette er i kontrast til drenge, som ofte kan blive betragtet som “klassens klovn” eller “rebellen”, mens piger kan føle sig isoleret eller udenfor.
Vil du hjemtage et kursus om ADHD hos piger?
Hos Seminarer.dk har vi tidligere haft en-dags kurset: ADHD hos piger og kvinder. Kurset blev undervist af Lotta Borg Skoglund, overlæge og speciallæge i almen medicin og psykiatri. Dette kursus er muligt at hjemtage til din organisation. Ønsker du at vide mere kan du kontakte vores konsulentafdeling på mail [email protected] eller på telefon 66 15 90 43.
Livsfaser og ADHD hos piger: Fra barndom til voksenliv
ADHD hos piger kan påvirke dem på forskellige måder gennem deres liv, fra barndommen, gennem ungdomsårene, og ind i voksenlivet. Forstyrrelsens manifestation kan ændre sig i takt med de unikke udfordringer, der er forbundet med hver livsfase, og dets påvirkning kan være særligt kompleks hos kvinder på grund af biologiske, sociale og psykologiske faktorer.
Barndom
I barndommen kan symptomerne på ADHD hos piger ofte være subtile og mindre iøjnefaldende end hos drenge. De kan inkludere:
- Uopmærksomhed: Dette kan manifestere sig som distraktion, hyppig dagdrømning, og udfordringer med at følge instruktioner.
- Mindre synlig hyperaktivitet: I stedet for den mere åbenlyse fysiske uro, kan piger opleve indre uro eller en følelse af konstant at være “på” uden mulighed for at slappe af.
- Sociale udfordringer: Piger med ADHD kan have svært ved at danne venskaber eller opretholde dem på grund af impulsivitet, manglende evne til at aflæse sociale signaler, eller udfordringer med empati(4).
Ungdom
Ungdomsårene bringer en ny række udfordringer for piger med ADHD:
- Øget social bevidsthed: Piger bliver mere bevidste om sociale dynamikker i disse år, hvilket kan øge deres følelse af isolation eller utilstrækkelighed.
- Skoleudfordringer: Da skolens krav stiger, kan piger med ADHD opleve øget stress og angst, især hvis deres ADHD ikke er blevet ordentligt håndteret eller diagnosticeret.
- Selvopfattelse: Der kan opstå spørgsmål omkring lavt selvværd, kropspositivitet og generel selvtillid.
- Risiko for komorbide lidelser: Ungdomsårene kan også se en øget risiko for tilstedeværelse af andre psykiske helbredsspørgsmål sammen med ADHD, såsom angst, depression, og spiseforstyrrelser(5).
Voksne
Når piger med ADHD træder ind i voksenlivet, kan symptomerne og udfordringerne ændre sig yderligere:
- Arbejdsrelaterede udfordringer: Kvinder med ADHD kan finde det svært at organisere opgaver, prioritere arbejdsbyrder, eller overholde deadlines, hvilket kan påvirke jobpræstation og karrieremuligheder.
- Relationelle udfordringer: ADHD kan også påvirke intime relationer og venskaber, især hvis impulsivitet, distraktion eller andre ADHD-relaterede adfærd fortsætter ind i voksenlivet.
- Mor-rollen: Kvinder med ADHD, der vælger at blive mødre, kan finde forældrerollen særligt udfordrende, især med hensyn til at håndtere rutiner, organisering, og tålmodighed.
- Selvpleje og sundhed: Der kan opstå udfordringer med at vedligeholde sundhedsrutiner, huske aftaler, eller generelt tage sig af egen velvære(6).
For fagfolk er det afgørende at forstå disse kønsspecifikke nuancer i ADHD’s præsentation gennem forskellige livsfaser for at give den mest effektive støtte og intervention.
Se alle vores kurser og uddannelser om ADHD til fagprofessionelle: ADHD kurser & uddannelser
Diagnostiske udfordringer ved ADHD hos piger
ADHD-diagnoseprocessen for piger er ofte mere kompleks og udfordrende sammenlignet med drenge. Dette skyldes både symptommønstre, der er forskellige fra den typiske ADHD-præsentation, samt kulturelle og samfundsmæssige forventninger til pigers adfærd. Denne artikel vil undersøge de nøgleudfordringer, der er forbundet med diagnosticering af ADHD hos piger, og vigtigheden af at anerkende og adressere disse udfordringer.
Subtile symptomer
En af de primære grunde til, at piger ofte overses eller fejldiagnosticeres, er fordi deres symptomer kan være mere subtile end drenge(3).
- Uopmærksomhed over hyperaktivitet: Mens drenge ofte udviser åbenlys hyperaktivitet, kan piger vise flere tegn på uopmærksomhed, som at være dagdrømmende eller glemme instruktioner. Disse symptomer kan fejlagtigt blive opfattet som en pige, der er “fraværende” eller “ikke interesseret” snarere end som et tegn på ADHD.
- Indre hyperaktivitet: Pigers hyperaktivitet kan være mere “intern”, hvilket betyder, at den fysiske uro kan være mindre åbenlys, men de oplever konstant indre uro.
Sociale forventninger
Samfundsmæssige forventninger til pigers opførsel kan også komplicere diagnosticeringsprocessen.
- Forventningen om ro: Piger opdrages ofte til at være mere rolige og eftergivende end drenge. Dette kan føre til, at piger med ADHD forsøger at undertrykke eller skjule deres symptomer, hvilket gør dem sværere at identificere.
- Misforståelse af socialt afvigende adfærd: Piger med ADHD kan have svært ved at navigere i sociale relationer, hvilket kan blive fejlagtigt opfattet som simpel social klodsethed eller endda forsætlige antisociale tendenser.
Komorbide tilstande
Piger med ADHD har en øget risiko for at have komorbide psykiatriske lidelser som angst, depression, og spiseforstyrrelser(3). Disse tilstande kan maskere eller komplicere ADHD-symptomer, hvilket kan føre til, at piger bliver diagnosticeret med en anden lidelse, mens ADHD forbliver uopdaget.
Forsinket eller manglende diagnose
På grund af ovenstående udfordringer kan piger med ADHD ofte modtage en diagnose senere i livet sammenlignet med drenge. Dette kan have alvorlige konsekvenser for deres akademiske præstation, selvværd og generelle trivsel. Uden en rettidig diagnose og passende intervention kan piger med ADHD fortsætte ind i voksenlivet med uadresserede udfordringer.
At forstå de unikke udfordringer ved ADHD-diagnose hos piger er essentielt for fagfolk. Det kræver en mere nuanceret tilgang og en dybere forståelse af kønsspecifikke manifestationer af ADHD for at sikre, at piger modtager den støtte og behandling, de behøver.
Effektive interventionsstrategier for piger med ADHD
At identificere og diagnosticere ADHD hos piger er kun det første skridt. Dernæst kommer den kritiske fase af intervention, som bør være skræddersyet til at imødekomme pigers unikke behov og udfordringer. For at sikre effektiv intervention er en kombination af pædagogiske strategier, medicinske behandlinger og adfærdsterapeutiske metoder essentielle.
Pædagogiske strategier
At forstå, hvordan piger med ADHD lærer bedst, kan gøre en enorm forskel i deres akademiske resultater og selvtillid.
- Differentieret undervisning: Det er vigtigt at tilpasse læring til den enkelte elevs behov. Dette kan betyde kortere opgaver, alternative opgaveformater eller visuel og auditiv understøttelse.
- Struktur og rutine: Piger med ADHD drager fordel af en velstruktureret læringsmiljø, hvor forventningerne er klare og konsistente.
- Positive forstærkninger: Anvendelse af positiv feedback kan hjælpe med at forstærke ønsket adfærd og øge pigers motivation(7).
Medicinske behandlinger
Selvom medicinsk behandling kan være kontroversiel for nogle, har forskning vist, at det kan være yderst gavnligt for mange med ADHD, inklusiv piger.
- Stimulanter: Dette er den mest almindelige type medicin anvendt til behandling af ADHD. De virker ved at øge mængden og aktiviteten af bestemte neurotransmittere i hjernen. Eksempler inkluderer methylphenidat og amfetaminsalte.
- Non-stimulanter: Disse er alternativer til stimulanter og kan være især nyttige for dem, der ikke reagerer godt på stimulanter. Atomoxetin og guanfacin er eksempler herpå(7).
- Tæt opfølgning: Uanset medicinsk valg er regelmæssige check-ups og monitorering af eventuelle bivirkninger afgørende.
Du kan lære mere om medicinsk behandling af overlæge Per Hove på overbygningsmodullet på vores ADHD uddannelse.
Adfærdsterapeutiske metoder
Adfærdsterapi kan give piger med ADHD de værktøjer, de behøver for at navigere i dagligdagen og forbedre deres sociale færdigheder.
- Kognitiv adfærdsterapi (KAT): Denne terapiform hjælper individer med at identificere og ændre negative tænke- og adfærdsmønstre. Det er især gavnligt for piger med ADHD, som ofte kæmper med lavt selvværd og følelser af utilstrækkelighed.
- Forældretræning: At træne forældre i effektive strategier for at håndtere ADHD-adfærd kan have en enorm positiv indflydelse på hjemmemiljøet. Dette inkluderer ofte teknikker til at sætte klare grænser, bruge positiv forstærkning og skabe struktur(7).
- Sociale færdighedstræninger: Mange piger med ADHD har svært ved sociale interaktioner. Træning i sociale færdigheder kan hjælpe dem med at udvikle og styrke disse færdigheder, forbedre selvtilliden og opbygge stærkere relationer.
Gennem en kombination af disse interventionsstrategier kan piger med ADHD få den støtte, de behøver for at trives både akademisk og personligt.
ADHD uddannelsen fra Seminarer.dk
Deltagelse i ADHD-uddannelsen hos Seminarer.dk sikrer dig et omfattende og grundigt udbytte, der vil gavne din professionelle praksis og udvidede forståelse for dem med ADHD.
- Evidensbaseret viden om ADHD: Uddannelsen giver dig adgang til den mest opdaterede og videnskabeligt funderede viden om ADHD, hvilket hjælper dig med at træffe informerede beslutninger i din professionelle praksis.
- Metoder og værktøjer til støtte: Med viden om, hvordan ADHD påvirker hjernens mekanismer, bliver du rustet til at anvende de rette metoder til at støtte og vejlede personer med ADHD i deres daglige liv. Dette sikrer, at diagnosen ikke tager overhånd og begrænser deres muligheder.
- Interaktion med førende eksperter: Muligheden for at lære direkte fra så fremtrædende en skikkelse som Dr. Russell Barkley, samt en række af Danmarks førende eksperter på området, giver dig et unikt indblik i både international og national forståelse af ADHD.
- Dansk kontekst: Selvom meget af det videnskabelige materiale og forskningen kommer fra internationale eksperter, sørger de danske undervisere for at sætte denne viden ind i en relevant dansk kontekst. Dette sikrer, at det du lærer, kan anvendes direkte i din danske arbejdspraksis. De danske eksperter på uddannelsen er
- Certificering: Efter gennemførelse af uddannelsen vil du blive certificeret som ADHD-vejleder, en titel der er godkendt af Dr. Russell Barkley. Denne certificering vil ikke kun øge din faglige kompetence men også din troværdighed i feltet.
Dr. Russell Barkley – en ledende autoritet på ADHD-området, har bidraget betydeligt til uddannelsens struktur og indhold. Med flere årtiers erfaring og forskning under bæltet, giver hans bidrag en uvurderlig dybde og autenticitet til det læringsmateriale, du vil støde på under uddannelsen.
Når du gennemfører ADHD-uddannelsen, er du ikke blot udstyret med den nyeste viden om ADHD, men også med de færdigheder og metoder, der er nødvendige for at gøre en positiv forskel i livet for dem med ADHD. Uanset om du er lærer, rådgiver, pædagog eller anden fagprofessionel, er denne uddannelse designet til at klæde dig på til at imødekomme de udfordringer, som ADHD kan præsentere.
Se også vores artikler med Russell Barkley:
Præsentation af Dr. Russell Barkley – Hans baggrund, arbejde og myter om ADHD
5 spørgsmål til ADHD-ekspert Russell Barkley
Danske eksperter på ADHD uddannelsen
De danske undervisere på ADHD uddannelsen repræsenterer en bred vifte af ekspertise og erfaring inden for området.
Bo Hejlskov Elvén, med sin solid baggrund inden for psykologi, er en anerkendt kapacitet, når det drejer sig om praktisk pædagogik med fokus på konflikthåndtering og forebyggelse. Hans arbejde med Low Arousal-pædagogik og hans omfattende publikationsliste gør ham til en værdifuld ressource i undervisningssammenhæng.
Per Hove Thomsen, overlæge og forskningsleder, bidrager med sin dybdegående viden om ADHD og hans formandspost i Sundhedsstyrelsens udvalg, hvilket giver et vigtigt klinisk og forskningsmæssigt perspektiv.
Pernille Thomsen tilføjer en fysioterapeutisk dimension til teamet. Med fokus på nervesystemets rolle og behovet for at skabe ro i kroppen har hun en unik tilgang, som suppleres af hendes litterære bidrag.
Anne-Mette Lange, som har over et kvart århundredes erfaring i børnepsykiatri, dykker dybt ned i specifikke kliniske problemstillinger og bidrager med sit forskningsarbejde i ADHD og dens økonomiske konsekvenser.
Samlet set danner disse eksperter et stærkt og alsidigt team, som sikrer, at uddannelsens deltagere får en dybdegående og bred forståelse af ADHD.
ADHD uddannelsens opbygning
ADHD Uddannelsen er struktureret i en metodisk tilgang, der sikrer, at deltagerne får en dybdegående og omfattende forståelse af ADHD som diagnose og de dertil knyttede udfordringer og behandlingsmetoder. Uddannelsen er opdelt i fire primære moduler: Grundlektion, valgmoduler med fokus på enten børn og unge eller voksne, et overbygningsmodul og en eksamen.
Grundlektionen varer 2½ timer og danner fundamentet for hele uddannelsen. Her introduceres deltagerne til den grundlæggende viden om ADHD, dets årsager, udviklingsforløb, komorbide lidelser og behandlingsstrategier.
Derefter kan deltagerne vælge mellem to valgmoduler: ADHD hos Børn & Unge eller ADHD hos voksne. Disse moduler dykker dybere ned i de specifikke udfordringer og symptomer, der er knyttet til de respektive aldersgrupper. Modulet om børn og unge indeholder 12 timers materiale, mens modulet om voksne indeholder 7 timers materiale. Begge valgmoduler giver indblik i ADHD’s indvirkning på den enkelte og deres omgivelser.
Overbygningsmodulet tager yderligere 9 timer og dykker ned i de medicinske aspekter af ADHD-behandling, især med fokus på den medicin, der bruges i Danmark. Modulet behandler også emner som opmærksomhedsforstyrrelsen SCT, komorbide lidelser og de sundhedsmæssige konsekvenser af ADHD.
Efter at have gennemført det valgte modul og overbygningsmodulet afslutter deltagerne med en eksamen. Efter vellykket gennemførelse modtager de et certifikat som ADHD-vejleder, hvilket giver dem formel anerkendelse for deres ekspertise inden for området. Uddannelsen benytter sig udelukkende af videooplæg, hvilket betyder, at deltagerne kan fordybe sig i materialet i deres eget tempo og i deres foretrukne læringsmiljø.
Referencer og videre læsning om ADHD hos piger
- American Psychiatric Association. (2013). Diagnostic and statistical manual of mental disorders (5th ed.). Washington, DC: Author.
- Quinn, P. O., & Wigal, S. (2004). Perceptions of girls and ADHD: Results from a national survey. MedGenMed, 6(2), 2.
- Rucklidge, J. J. (2010). Gender differences in Attention-Deficit/Hyperactivity Disorder. Psychiatric Clinics, 33(2), 357-373.
- Gershon, J. (2002). A meta-analytic review of gender differences in ADHD. Journal of Attention Disorders, 5(3), 143-154
- Quinn, P. O. (2008). Attention-deficit/hyperactivity disorder and its comorbidities in women and girls: An evolving picture. Current Psychiatry Reports, 10(5), 419-423
- Waite, R. (2017). Women and attention deficit hyperactivity disorder. Attention Deficit and Hyperactivity Disorders, 9(2), 67-73
- DuPaul, G.J., Weyandt, L.L., & Janusis, G.M. (2011). ADHD in the classroom: Effective intervention strategies. Theory into Practice, 50(1), 35-42.
