I medierne har der været adskillige eksempler på sager, hvor der har været kritisk fokus på kommunernes sagsbehandling, og flere af disse sager har medvirket til at danne baggrund for nogle af de lovændringer, der har præget området inden for de senere år. Internt i det offentlige system har der også været fokus på området, og flere undersøgelser har vist, at kommunerne har svært ved at leve op til de krav, som lovgivningen stiller.
Rigsrevisionen kunne i sin beretning om indsatsen over for anbragte børn i 2016 konkludere, at de formål, som Anbringelsesreformen havde haft, ikke var blevet indfriet i perioden 2006-2014. Et af disse formål var at inddrage barnet gennem børnesamtaler. Endvidere blev det i 2017 offentliggjort, at borgerrådgiverens egen drift-undersøgelse af 77 sager i Borgercenter Børn og Unge i Københavns kommune bl.a. kunne konkludere, at ikke en eneste af børnesagerne levede op til alle de sagsbehandlingsmæssige krav, som var inddraget i undersøgelsen. Det blev konkluderet, at der således var fejl i 100 % af sagerne.
Vil du vide mere om børns processuelle rettigheder i forbindelse Barnets Lov?
Se mere på vores temaside “Barnets Lov” Her har vi samlet alt relevant indhold til dig, som skal arbejde med den nye lovgivning.
De nævnte undersøgelser er blot et udpluk af de undersøgelser, som er foretaget på området, men de giver alligevel en indikation af, at der foreligger udfordringer i relation til sagsbehandlingen af sager om udsatte børn og unge. Problemerne kan udspringe af mange forskellige forhold, men der foreligger også en risiko for, at det omfattende og komplekse regelgrundlag, som afgørelserne skal træffes ud fra, bidrager til sagsbehandlingsfejl.
I min forskning har jeg set nærmere på det juridiske grundlag, som sagsbehandlingsreglerne udspringer af. Formålet med Ph.d.-afhandlingen ”Børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessager”, som er resultatet af min forskning, har været at afdække barnets processuelle retsstilling som selvstændig rettighedshaver i den administrative sagsbehandling af tvangsanbringelsessager. Ud fra en systematisering af børns processuelle rettigheder i tvangsanbringelsessagerne er der foretaget en analyse af, hvilke rettigheder børn er blevet tildelt samt med hvilket formål.
Formålet med dette er – med inddragelse af almindelige juridiske, herunder særligt menneskeretlige og forvaltningsretlige principper og hensyn – at afklare de indlejrede problemstillinger, som knytter sig til reguleringen. Endvidere har formålet været at præsentere de grundlæggende retlige værdier og hensyn, som kan udledes af tildelingen af processuelle rettigheder til børn i tvangsanbringelsessagerne og af andre retsområder, herunder menneskeretten. Som følge af denne forskning er det muligt at formulere en retsgrundsætning, hvor de retlige værdier og hensyn danner udgangspunktet for vurderingen af barnets processuelle retsstilling på det børneretlige område. En vurdering, som kan medvirke til at afklare, i hvilke tilfælde der bør afviges fra udgangspunktet om børns partsinhabilitet. Retsgrundsætningen om børns partshabilitet lyder som følger:
Ved undtagelse fra udgangspunktet om, at forældremyndighedsindehaveren varetager barnets partsrettigheder i afgørelsessager inden for den offentlige forvaltning, skal følgende tre forhold være opfyldt:
- Barnet ønsker, at partsinhabiliteten fraviges
- Barnet kan varetage partshabiliteten
- Barnet bør have partshabilitet
Retsgrundsætningen er generel, da den ikke alene knytter sig til tvangsanbringelsessager, men tillige til andre afgørelsessager, som falder inden for forvaltningslovens anvendelsesområde. Retsgrundsætningen om børns partshabilitet, med de indlejrede skønselementer, forsøger at besvare, i hvilke tilfælde der må afviges fra børns partsinhabilitet, og bygger på de retlige værdier, hensyn og principper, som danner grundlag for tildelingen af processuelle rettigheder til børn inden for socialretten, menneskeretten og andre udvalgte retsområder. Værdierne, hensynene og principperne kan samles i fem overordnede kategorier: Retssikkerhed, respekt for barnet, barnets autonomi, barnets bedste og sagens karakter.
Der foreligger en formodning for, at grundsætningen kan medvirke til gøre op med den kompleksitet, som foreligger på området, og samtidig kan den bidrage til at sikre, at vurderingen – som i visse tilfælde må foretages – sker i overensstemmelse med både national ret og menneskerettighederne.
Vil du vide mere om børns processuelle rettigheder i forbindelse Barnets Lov?
Se mere på vores temaside “Barnets Lov” Her har vi samlet alt relevant indhold til dig, som skal arbejde med den nye lovgivning.
