Historien om, hvordan det blev muligt at uddanne sig til børne-stressvejleder - Seminarer
Alle nyheder
Artikel

Historien om, hvordan det blev muligt at uddanne sig til børne-stressvejleder

Hvad har det egentlig krævet at udvikle uddannelsen til certificeret børne-stressvejleder? Og hvad har fokus været i skabelsen af uddannelsen? Det fortæller projektleder, Dilyana Borisova, om her.

Af Nana Rafn

Digital Content Manager hos Seminarer.dk

Børne-stressvejleder_grafik
I mere end 20 år har vi hos Seminarer.dk udbudt fysiske kurser og uddannelser inden for social- og velfærdssektoren, men i 2019 satte vi os for at udvide repertoiret og udvikle en digital uddannelse. Vores interesse for de digitale muligheder havde eksisteret længe, men vi ville vente, til tidspunktet var helt rigtigt.

Da kalenderen skrev maj 2020, kunne vi, på trods af Corona-krisens forsøg på at forsinke processen, endelig lancere uddannelsen til certificeret børne-stressvejleder, som er lavet i tæt samarbejde med fysioterapeut Pernille Thomsen og psykolog Charlotte Bjerregaard.

Uddannelsen henvender sig bl.a. til lærere, ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker samt AKT- og inklusionseksperter. Formålet med uddannelsen er at kunne forebygge og spotte et overbelastet nervesystem hos børn og unge ud fra en helhedsorienteret tilgang med et bio-psyko-socialt perspektiv.

Én af hovedkræfterne bag uddannelsen er Dilyana Borisova, som fungerer som Digital Instructional Designer. Det vil sige, at hun til daglig planlægger, projektleder og udvikler digital kompetenceudvikling, som skal være både udbytterig og praksisnær.

Trods sin unge alder er hun en erfaren medarbejder med et skarpt blik for koblingen mellem digitale platforme og læring. Hun har læst pædagogik på Københavns Universitet og pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet, og i forbindelse med sine studier forskede hun bl.a. i digital dannelse samt brugen af digitale teknologier og læring i skolen. Tidligere har hun arbejdet med kompetenceudvikling af pædagogisk personale på Børne- og ungeområdet.

Denne faglige baggrund har givet hende et solidt fundament for at arbejde med udviklingen af uddannelsen til børne-stressvejleder.

Min faglige indsigt i grundlæggende pædagogisk-psykologiske processer har givet mig en større forståelse for det faglige indhold og dermed også bedre mulighed for at strukturere og oversætte det, så det passer til de digitale rammer, didaktik og sprog, som e-læring forudsætter. Samtidig er vi, internt i Seminarer.dk, løbende blevet oplært i den tekniske del af digital lærings udvikling. Vi har haft landets førende eksperter på området som rådgivere og undervisere i alt det, der hører sig til den side af projektets udvikling, bl.a. kodning”, fortæller hun og fortsætter:

Derudover har jeg haft et tæt samarbejde med underviserne på uddannelsen, Pernille og Charlotte, for hele tiden at kvalitetssikre det faglige indhold. Det har været en inspirerende og lærerig proces, som var en stor motivationsfaktor under arbejdet med projektets forskellige stadier. Man kan sige, at uddannelsen er mødet imellem det, Seminarer.dk er eksperter i – faglig og praksisnær kompetenceudvikling af fagprofessionelle – og så innovation af måden at formidle denne viden på. En måde, som skulle afspejle den moderne fagprofessionelles behov for fleksibilitet, variation og valgmuligheder i forbindelse med tilegnelse og opretholdelse af viden.

Fra spirende idé til vild virkelighed

Skabelsen af uddannelsen har, som nævnt, strakt sig over godt og vel et år. Det hele startede med Pernille Thomsen og Charlotte Bjerregaards passion for at hjælpe børn, unge og deres familier, men som Pernille Thomsen har fortalt i et tidligere interview, har det første kim til uddannelsen vokset sig større end forventet:

Det har bare udviklet sig helt vildt. Uddannelsen er blevet meget større, end vi på nogen måde havde forestillet os, men jeg synes også, den er blevet 100 gange federeVi har helt klart haft nogle krav til, at det her skulle være på et højt nok niveau. Vi mener uddannelsen alvorligt, og det er en alvorlig problemstilling. Vi har været meget bevidste om, hvad vi har villet have, og vi har brugt rigtig meget tid på det her, men jeg synes, det har været fantastisk.”

Få mere at vide om uddannelsen til børne-stressvejleder her

Dilyana Borisova har i den grad set kimets spiringsproces på nært hold og ved om nogen, at udviklingsprocessen har haft mange stadier og mange involverede.

Der er blevet idéudviklet, analyseret og opsat taksonomiske målsætninger, ligesom det faglige indhold er blevet både filmet, nedskrevet, speaket og organiseret, så det rammer det rette didaktiske niveau. Desuden er der blevet arbejdet med redigering, grafik, animationer og kodning, ligesom uddannelsen er blevet testet af brugere og optimeret ud fra deres feedback.

Det har været en fantastisk proces, som hele tiden har været rettet mod at skabe en digital uddannelse, der formidler viden på højt fagligt niveau på en letforståelig og særdeles praksisorienteret måde”, siger Dilyana Borisova og uddyber:

Som på alle Seminarer.dk’s uddannelser og kurser har der også med denne uddannelse været høje interne krav til den faglige kvalitet og praksisnærhed. Derudover har vi haft stort fokus på arbejdet med overførslen af faglighed og praksisnær viden til en digital didaktisk ramme, hvor spillereglerne er anderledes, end de er i forbindelse med en fysisk uddannelse. Derfor har vi arbejdet med forskellige modeller for og teorier om pædagogisk design af digital læring. Vi har for eksempel haft fokus på den didaktiske opbygning, hvor vi især har arbejdet med vekselvirkningen mellem præsentation af viden, eksempler fra praksis og forskellige typer interaktioner, så den lærende løbende bliver inviteret til at deltage aktivt i læringen og afprøve den nye viden i forbindelse med praksis”.

For at sikre en stor praksisnærhed på uddannelsen har det været nødvendigt at bryde med nogle af de gamle forestillinger om e-læring, og uddannelsen til børne-stressvejleder indeholder derfor bl.a. praksisinspirerede cases, øvelser, mulighed for at downloade materiale til brug i hverdagen og fysisk supervision.

”Pernille og Charlottes store faglighed, erfaring og passion var den X-faktor, der hele tiden fik os til at lede efter bedre og mere hensigtsmæssige løsninger. Vi udfordrede vores samarbejdspartnere med visioner og spørgsmål og udviklede løsninger, der passer til vores store ambitionsniveau, frem for at stille os tilfredse med de standardløsninger, der var til rådighed. Når man arbejder med udvikling af øvelser, er der f.eks. rent teknisk en række standardiserede muligheder for de mest udbredte typer af øvelser. Vi har dog valgt selv at udvikle nye typer, så de lever op til vores didaktiske ambitioner og giver mening i forhold til uddannelsens faglige indhold”, slutter Dilyana Borisova.


Uddannelsen til certificeret børne-stressvejleder er den eneste uddannelse af sin slags i Danmark. Den indeholder 4 digitale moduler og tager omtrent 70 timer at gennemføre alt efter læringstempo – den kan passes ind lige der, hvor der er tid og overskud til ny læring. Du kan læse mere om uddannelsen her. Hvis du er interesseret i at se vores øvrige e-læring, finder du hele oversigten her.

Relevante arrangementer

Bliv certificeret børne-stressvejleder
Digital uddannelse

Bliv certificeret børne-stressvejleder

Varighed: Ca. 70 timer. Lær fra fysioterapeut Pernille Thomsen & psykolog Charlotte Bjerregaard, og bliv certificeret bio-psyko-social børne-stressvejleder.

Efter stressvejleder uddannelsen vil du bl.a. kunne: 

 Spotte børn og unge, som reagerer med diverse stresssymptomer  Forklare børn og unge om symptomer og løsninger på en letforståelig måde  Afhjælpe noget af den stress, som det enkelte barn/den unge oplever og tale med barnet/den unge på en bedre måde 

Stressvejleder uddannelsen består af 4 digitale moduler, og de byder bl.a. på videooplæg med underviserne, redskaber til print, tests, refleksionsøvelser og praksiseksempler. Efter 4. modul er der desuden fysisk supervision.

Vi godkender din tilmelding hurtigst muligt, og du vil ofte have adgang inden for 1 arbejdsdag.

Læs mere
Pernille Thomsen om Bindevæv – the basics
E-læring

Pernille Thomsen om Bindevæv – the basics

Varighed: 1 time. Se denne digitale lektion med fysioterapeut, Pernille Thomsen, hvor hun giver spændende viden om bindevævet samt en række øvelser til at få gang i netop bindevævet.

Lektionen varer ca. 60 minutter, herunder 12 minutters øvelsesdel.

Pris: 399 kr. ekskl. moms (498,75 kr. inkl. moms) eller 499 kr. ekskl. moms (623,75 kr. inkl. moms) hvis du ønsker bogen ‘Bindevæv – the basics’ med i købet. Den kan tilgås og downloades på vores digitale platform efter køb.

Linket er personligt og må IKKE deles eller videresendes.

Læs mere
Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere