Det slanke kropsideal kombineret med mærkelige diæter øger risikoen for forstyrret spisning

Sundhed er et af de store temaer i disse år. Medierne er fyldte med budskaber om sunde kostvaner, fysisk aktivitet og vægt. I sundhedens navn følger mange familier strenge slankekure og kostformer, der ofte ligger langt fra de officielle og evidensbaserede anbefalinger. Det gælder diæter som f.eks. Atkins, LCHF, raw food, 5:2, glutenfri kost og senest veganerkost.

Det slanke kropsideal er i fokus som aldrig før, især blandt piger og kvinder. Den slanke krop er blevet et symbol på selvkontrol og succes i et samfund med overflod af mad. Alligevel bliver flere og flere overvægtige, og antallet af slankekure stiger. De forsimplede og restriktive kostregler, som medierne oftest ukritisk viderebringer, formidles for det meste af folk uden en ernæringsmæssig uddannelse.

Internettet og ikke mindst de sociale medier synes at være blevet de nye ’autoriteter’ på sundhedsområdet. Problemet er for det første, at det skaber stor tvivl om, hvad der er sundt, og hvad de rette mængder er. Og man er i tvivl om, hvem skal man tro på. For det andet har flere og flere fået et anstrengt og usundt problematisk forhold til mad, vægt og krop. Helt ned i børnehaven er der fokus på vægt og sunde vs. usunde madvarer. Dårlig samvittighed, skyld og skam har hos mange fortrængt glæden og nydelsen ved god mad.

Paradokserne

• Antallet af overvægtige stiger – stadigt flere slankekure lanceres.
• TV-udsendelser om kagebagning (nydelse) – kulhydrater, sukker og gluten udnævnt til de store syndere (farligt, forbudt).
• Stadigt flere kogebøger – manglende kompetencer mht. madlavning (fast food og convenience).
• Antallet af fitnesscentre stiger – antal timer, vi sidder stille stiger (siddesyge).

Hver fjerde pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse

Ifølge en undersøgelse fra Børnerådet fra 2016 er 18% af pigerne i 9. klasse ofte eller meget ofte på slankekur. Og 18% af pigerne oplever, at det er nødvendigt at følge en streng diæt eller overholde andre madritualer for at kontrollere, hvad de spiser. 23 % af pigerne og 9 % af drengene i 9. klasse et forhold til mad, som giver dem en øget risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse.

Disse piger har markant lavere selvværd og er oftere blevet mobbet. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen fra 2010 er ca. hver fjerde skoleelev på slankekur. I 1998 var tallet 10%. Udenlandske undersøgelser har vist, at 40-50% af piger i alderen 7-11 år gerne vil være tyndere, end de er. 10-20% af dem rapporterer om forstyrret spisning i form af bekymringer om deres vægt, frygt for at blive overvægtig, slankekure og episoder med tab af kontrol over spisningen (overspisning).

Det påvirker ikke bare deres vækst og ernæringsmæssige status, men øger også risikoen for efterfølgende yo-yo-vægt, overvægt, forstyrret spisning og depression. Og problemerne går ikke over med alderen. En anden undersøgelse har vist, at over 60 % af gymnasiepiger og 80 % af kvindelige universitetsstuderende er utilfredse med deres krop. Men hvad er forklaringen på dette? Der er uden tvivl tale om mange årsager. Der har været fokus på mediernes rolle – særligt de sociale medier. For mange mennesker er det at spise sundt blevet en besættelse.

Problemet er bl.a., at forældre risikerer, at deres fanatiske sundhedsvaner forplanter sig til deres børn, som kan udvikle et anstrengt og forskruet forhold til mad. Forældrene spiller en væsentlig rolle i forhold til at hjælpe deres børn med at få et fornuftigt forhold til mad og krop. Forældrene er rollemodeller. Deres kostvaner og forhold til vægt og krop smitter således af på de unge.

Mødrenes afgørende betydning for pigers slankeideal

Internationale undersøgelser har gennem de senere år samstemmende vist, at mødrene som rollemodel er helt afgørende, når det drejer sig om pigernes syn på krop, vægt og mad – og dermed risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse. En undersøgelse har således vist, at hvis mødre taler meget om deres egen vægt, er der tre gange så stor sandsynlighed for, at pigerne udøver ekstrem vægtkontrol, som hvis mødrene ikke taler om det.

Og hvis mødrene direkte opfordrer deres døtre til at gå på slankekur, stiger sandsynligheden til det femdobbelte. Men der er mere i det end blot mødrenes snakken om mad og vægt. Drillerier også i familien om vægt kan få meget stor betydning. Blandt de piger, der ofte blev drillet med deres vægt, brugte 25% ekstrem vægtkontrol mod under 10% af dem, der ikke blev drillet.

En forklaringsmodel

En del af forklaringen på det store fokus på mad og vægt skal findes i det fremherskende kropsideal for kvinder, et ideal, der er blevet tyndere med årene samtidigt med, at stadigt flere kvinder er blevet overvægtige. Det vides ikke, hvorfor visse grupper af børn er mere sårbare i forhold til at opleve kropsutilfredshed og forstyrret spisning.

Alle er udsat for påvirkning fra medierne, men nogle reagerer og internaliserer dette kropsideal. Der peges på, at et BMI, der er højere end normalt, er en faktor af betydning. Ligeledes spiller negative følelser, lavt selvværd og depressionen afgørende for, om man internaliserer det tynde kropsideal. Unge piger med lavt selvværd og højt niveau af depressive symptomer synes at være særligt sårbare i forhold til at adoptere sociale standarder som mål for deres selvværd.

De har også svært ved at vurdere dem selv i forhold til andre. Studier viser desuden, at unge med mange depressive symptomer og høj grad af kropsutilfredshed har en øget risiko for at få en spiseforstyrrelse.

Kropsutilfredshed og ’dietary restraint’ øger risikoen for overspisning.

Stigende forekomst af svær overvægt i de vestlige lande samtidigt med et øget pres for at leve op til det slanke kropsideal for kvinder, har gjort slankekure almindelige. Problemet er imidlertid, at skrappe, ensidige slankekure (’restrained eating’) paradoksalt synes at være forbundet med både vægtøgning og udvikling af en spiseforstyrrelse over tid.

Forklaringen menes at være, at et brud på de restriktive regler om, hvad og hvor meget man må spise, fører til tab af kontrol over spisningen og overspisning. Det øger risikoen for vægtøgning. Mange studier har desuden fundet en stærk sammenhæng mellem kropsutilfredshed og overspisning. Både slankekure og det at tillægge sin vægt og krop stor betydning for ens selvværd og selvopfattelse, er væsentlige risikofaktorer for udvikling af spiseforstyrrelser.