Alle nyheder
Artikel

Jesper søgte om kompetencemidler og tog ny uddannelse

Her fortæller socialrådgiver, Jesper Lang, hvordan han søgte om midler hos Den Statslige Kompetencefond til at komme på Kognitivbaseret Mindfulnessuddannelse, og om hvordan han oplevede uddannelsen.

Af Nana Rafn

Digital Content Manager hos Seminarer.dk

Mindfulness
De fleste af os kender det nok. I perioder tænker vi for meget over visse ting, som går os på – f.eks. når noget i privat- eller arbejdslivet strider med vores værdier – og måske søger vi redskaber, der kan gøre det nemmere for os at acceptere disse ting.

Sådan var det bl.a. for socialrådgiver, Jesper Lang, og for ham blev svaret at tilmelde sig Kognitivbaseret Mindfulnessuddannelse. Han har siden 2009 arbejdet i Kriminalforsorgen og har desuden et lille firma, hvor han fungerer som beskikket værge for Familieretshuset.

Jeg tilmeldte mig uddannelsen ud fra et ønske om at blive bedre til at håndtere de svære ting, som livet og arbejdslivet byder på. Nogle gange kan jeg gå og tygge lidt for meget på, om jeg egentlig altid synes, at jeg er, som jeg gerne vil være – som person, ægtemand, far, ven, medarbejder osv. Desuden har jeg oplevet, at jeg, i perioder hvor jeg måske ikke syntes, at mit arbejdsliv var så sjovt, blev mere opfarende, selvom det ikke er sådan, jeg har lyst til at være. Det har irriteret mig enormt meget, når jeg f.eks. har reageret sådan over for mine børn”, fortæller han og fortsætter:

Der er nogle problemer, som opstår, når man arbejder inden for det kommunale eller statslige, fordi der er et fokus på at spare penge. Det handler i høj grad om nedskæringer og besparelser, og det harmonerer sjældent med det, der er det rigtige i forhold til den opgave, man skal løse. Det, kan jeg mærke, går ind og piller ved de værdier, som jeg – og formentlig også mange af mine kollegaer – har, og der bliver bare en diskrepans imellem, hvad der er det rigtige, og hvad der er muligt. Og hvis man er et tænkende og følende menneske, så vil man gå hjem og rumle over de situationer, men man kan ikke gøre noget ved det. Man kan sige lidt til de nærmeste og til chefen, men egentlig er det jo ting, der bliver besluttet langt fra, hvor man sidder”.

Derfor besluttede Jesper Lang, at der skulle ske noget. Hans søster har tidligere taget Kognitivbaseret Mindfulnessuddannelse, og hun fortalte ham om den. Han lyttede nysgerrigt til, hvordan hun havde oplevet uddannelsen og nu bruger det, hun har lært, og det fangede hans interesse.

Jeg har aldrig prøvet selvudvikling i den her form. Jeg kan rigtig godt lide at dyrke sport og har altid trænet min krop i en eller anden forstand, men jeg har aldrig som sådan trænet mit hoved. Nu var tiden dog moden til at prøve det. Når man ser på mennesker, der gerne vil yde det bedste, de kan – f.eks. professionelle sportsudøvere – så mentaltræner de jo også. Jeg synes, det giver rigtig god mening at træne både det fysiske og mentale!”, lyder det fra ham.

En anden vej til Mindfulness

På Jesper Langs arbejdsplads er puljen til kompetenceudvikling ganske beskeden, men heldigvis var der en anden mulighed for at komme med på Mindfulnessuddannelsen.

Det var faktisk min chef, der gjorde opmærksom på, at jeg kunne søge igennem det, der hedder Den Statslige Kompetencefond. Der er et af kravene, at man er omfattet af en statslig overenskomst, og så er det en kombination af, at arbejdsplads og fonden betaler udgifterne. Ikke forstået på den måde, at det er 50/50, men arbejdspladsen går med til at betale en eller anden andel – i mit tilfælde gav min arbejdsplads timer for, at jeg var af sted på uddannelsen – og så søgte jeg om, at fonden betalte transport og selve uddannelsen”, forklarer han og uddyber:

Til en MUS-samtale havde jeg nævnt, at jeg godt kunne tænke mig at komme på den her uddannelse, og jeg havde skrevet en slags motiveret ansøgning til min chef, hvor jeg bl.a. havde fokus på, hvordan jeg ville kunne bruge uddannelsen i mit arbejde. Jo mere jeg havde læst om mindfulness, des mere gav det mening i forhold til den målgruppe, som vi har – dvs. kriminelle, der er på vej ud i friheden. Min chef var glad for den motiverede ansøgning, fordi hun kunne se, hvad mine tanker var om uddannelsen, og fordi det også blev nemmere for hende at forsvare at give mig lov til at tage uddannelsen, men der var ikke brug for, at jeg sendte den til kompetencefonden. Min chef fortalte, hvornår kompetencefonden åbnede for ansøgninger, og så stod jeg selv for at søge. Selve kompetencefondens ansøgningsskema virker lidt uklart, fordi man bliver spurgt om nogle ting, som måske er hverdagsviden for de ansætte ved fonden, men ikke nødvendigvis er det for ansøgeren. Fonden har dog en hotline, man kan ringe til, og de tog telefonen med det samme og svarede så fint på mine spørgsmål om, hvilken kursusgruppe uddannelsen gik ind under o.l.”

Se også relevant uddannelse: Kognitivbaseret Mindfulnessuddannelse

Hos Den Statslige Kompetencefond findes der en liste over forhåndsgodkendte kurser og uddannelser, men Kognitivbaseret Mindfulnessuddannelse er ikke blandt dem. Det var dog heldigvis ikke en hindring for at komme tilbage på skolebænken.

Det betød bare, at jeg skulle skrive lidt om uddannelsen, og så gav jeg et link til arrangementssiden for uddannelsen. Den normale svartid på en ansøgning er 14 dage, men man skal være opmærksom på, at svartiden er lidt længere, når man søger om noget, der ikke er forhåndsgodkendt. Det skyldes, at ens fagforbund skal give deres vurdering af, om kurset eller uddannelsen giver mening. Når man har trykket ”søg”, ryger det af sted til ens leder, som får besked, når ansøgningen bliver godkendt og får informationer om, hvordan resten af processen er. Min ansøgning blev jo heldigvis godkendt.”

En uddannelse, der bidrager til dig selv og andre

Jesper Langs første møde med uddannelsen var positivt, men det overraskede ham også.

Jeg synes jo, jeg er rimelig åben, og jeg vil gerne prøve noget nyt, men jeg kan huske, at vi den første dag mødtes og hilste på hinanden, og så gik der ikke mange minutter, før vi skulle lave den første meditation. Det, syntes jeg, var ret sjovt, og der var jeg virkelig ude i noget, jeg ikke havde prøvet før. Jeg sad sådan og grinede lidt indvendig, fordi det hele var så nyt”, fortæller han og siger videre:

Jeg oplevede dog, at det gav mening med meditationsdelen – Anne Dorthe Hasholt (underviser og psykolog, red.) er jo ikke sådan en, der konstant vil have folk til at sidde i rundkreds og har en lilla stofble om hovedet og sådan noget. Det er jo på et højt niveau, hvor der er en faglighed, der gør, at det på ingen måde bliver grinagtigt. Det er derimod spændende. Hun er en dygtig underviser, der kan sine ting, så det virkede kun lidt sjovt lige i starten, fordi det var så nyt, og man blev taget med bukserne nede. Ud over at der er hele den her meditationsdel, så er der også en stor teoretisk del, hvor man bliver klogere på sig selv og andre. Man får en masse med derfra både teoretisk og praktisk. Jeg kan have en enorm tankeaktivitet på alle tider af døgnet, og jeg er virkelig udfordret med at have, i mine øjne, en ”rigtig” meditation, og der var Anne Dorthe også god til at fortælle, at der ikke findes en rigtig måde at meditere på”.

For Jesper Lang viste det sig, at det ofte virkede godt med de lidt kortere meditationer, fordi tankerne så ikke begyndte at vandre i samme grad. I forbindelse med en øvelse på uddannelsen oplevede han dog også, at en lang meditation gjorde en forskel for ham.

Jeg havde på et tidspunkt en oplevelse af, at jeg virkelig kom ned i noget, der var dybere, og det var i forbindelse med, at en af mine medkursister skulle prøve at være instruktør for os andre. Hun havde det meget svært med det pres, det var at styre det her, og hun syntes, at hun begik nogle fejl og var lidt hård ved sig selv. Det gjorde dog, at den meditation blev meget længere og meget anderledes, bl.a. fordi der var nogle længere seancer, hvor der ikke blev sagt noget. Dér oplevede jeg noget meditativt, som jeg ikke havde prøvet før – jeg kom ned i mig selv på en helt anden måde. Det var fedt!”

Se også relevant uddannelse: Kognitivbaseret Mindfulnessuddannelse

Foruden meditationsøvelserne har uddannelsen også givet ham en masse teori, og begge dele har vist sig brugbare for ham.

Jeg har fået rigtig meget med fra instruktørdelen (som indgår på trin 2 af uddannelsen, red.). Det skyldes, at jeg har lært nogle kropslige ting, som gør, at min hjerne nu ved, hvorfor min krop siger og gør, som den gør, når jeg bliver stresset, eller der er noget, der provokerer mine værdier. Så selv hvis jeg slet ikke mediterede, ville jeg have den viden og være klar over, hvorfor den følelse og den reaktion opstår, og at jeg skal forsøge at være i det og være med det, som Anne Dorthe ville sige. Jeg er lidt sådan en type, der godt kan lide, at der er et rigtigt svar, så for mig var der mange ting, der faldt helt på plads på instruktørdelen, og den gav rigtig god mening for mig. Her var der en masse teori, som gav mig meget – den har gjort en stor forskel for mig!”.

I arbejdssammenhæng har han endnu ikke brugt teorien direkte, men til gengæld har han kastet sig ud i at forestå meditationer for andre.

Man kan jo altid være i tvivl, om man gør det godt nok, når man har haft sådan en som Anne Dorthe, der har så meget erfaring. Man kommer måske lidt til at sammenligne sig med hende, og hvordan man synes, det bør være. Men det har fungeret godt de gange, jeg har gjort det, og de mennesker, som jeg har været instruktør for, har også syntes, at det har været godt, fortæller han og siger afsluttende:

Jeg vil helt klart anbefale uddannelsen! Ud over at man måske kan glæde andre med sine nye kompetencer, så kan man også glæde sig selv. Det er noget, man kan give til sig selv. Når man går og har det svært med alle de ting, som man støder på i sit liv, så er det bare en god ballast at have denne uddannelse med sig og have mere viden om, hvad der sker med ens krop og psyke og måske blive lidt mere afslappet omkring nogle af de her ting.  Desuden er Anne Dorthe en super god underviser, som er enormt inspirerende. Hun er virkelig dygtig!”.

Søg om kompetencemidler

Er du interesseret i at søge om kompetencemidler til et kursus eller en uddannelse? Så læs mere om mulighederne på denne side.

Relevante arrangementer

Kognitivbaseret mindfulness uddannelse
Uddannelse

Kognitivbaseret mindfulness uddannelse

Jylland

Vil du undervise i mindfulness eller bruge mindfulness som et redskab til at hjælpe dine borgere?

På disse mindfulnessuddannelser undervises ikke blot i mindfulnesspraksis, men også i den kognitive teori og filosofien bag mindfulness. Udover undervisning i konkret mindfulnesspraksis får du således også undervisning i, hvordan mindfulness virker, og hvorfor det virker.

Vi udbyder både en grunduddannelse og mindfulnessinstruktøruddannelse (inkl. certificering).

Afhængigt af din mindfulness uddannelsens niveau får du bl.a. undervisning i:

Den kognitive teori og filosofien bag mindfulness, bl.a. nervesystemet og affektsystemerne Det forskningsbaserede 8 ugers mindfulnessforløb MBSR udviklet af Jon Kabat-Zinn Implementering af mindfulness i hverdagen privat og professionelt Tilrettelæggelse af mindfulnessforløb og rollen som mindfulnessinstruktør Guidede meditationer

Skal vi genudbyde vores uddannelse i mindfulness i 2025? Vi er ved at undersøge, om der er interesse for det. Skriv en mail til [email protected] ved interesse!

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Den metakognitive bølge – samlet uddannelse i Mindfulness, CFT og ACT
Uddannelse

Den metakognitive bølge – samlet uddannelse i Mindfulness, CFT og ACT

Fyn

Tag denne uddannelse i det, vi betegner “den metakognitive bølge”, og få flere miniuddannelser i én uddannelse. 

På uddannelsen bliver du undervist i tredje og nyeste bølge kognitiv adfærdsterapi og i de metakognitive tilgange Mindfulness, Compassion Focused Therapy (CFT) og Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

Undervejs vil du bl.a. få undervisning i: 

Hvad “den metakognitive bølge” er Hvordan den metakognitive tilgange handler om at lære at være med dét, der er Hvordan du kan hjælpe mennesker med at bringe balance i deres affektsystemer At arbejde med psykiske udfordringer ud fra en metakognitiv tilgang
Læs mere
Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker
Kursus

Traumebevidst tilgang – skab øget tryghed og tillid i mødet med sårbare mennesker

Jylland & Sjælland

Hvordan sikrer du et trygt og givende relationsarbejde med mennesker, der bærer på et traume? Her kommer den traumebevidste tilgang ind i billedet, og det er netop den, du lærer at anvende på dette kursus.

Det er psykolog Camilla Bechsgaard, der står ved det faglige ror, og hun giver dig:

Et afsæt til at undgå retraumatisering og til at møde borgeren med anerkendelse og forståelse Redskaber til at styrke dit professionelle nærvær og egne reaktioner i mødet med borgeren Viden om, hvordan du arbejder traumebevidst, så du kan genkende traumereaktioner En konkret tilgang til at skabe tillid og tryghed hos mennesker med traumer Kendskab til traumers effekt på individet

Vil du vide mere om kurset? Så læs med herunder.

 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere
Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge
Kursus

Fællesskabende didaktik og pædagogik i praksis: Skab trivsel og tilhørsforhold hos børn og unge

Jylland & Sjælland

Fællesskaber har en stor betydning for børn og unges trivsel. Så hvordan arbejder du helt konkret med fælleskabsfremmende didaktik og pædagogik, der fremmer trivslen for børn og unge? Dét gør Tine Basse Fisker, ph.d. i pædagogisk psykologi, dig klogere på med kurset her.

På kursusdagen stiller vi skarpt på trivsel og tilhørsforhold, mistrivsel og fravær – både de teoretiske perspektiver bag symptomerne, men i lige så høj grad, hvilke konkrete tilgange, du kan anvende.

I løbet af dagen dykker du og de andre kursister bl.a. ned i:

Fællesskaber på godt og ondt Trivsel i tal Skærmbrug, trivsel og fællesskaber Fællesskabende pædagogik og didaktik Forskellen på at se børn og se MED børn

Med fra kurset tager du også en idébank til forankring i din hverdag.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere