Jeg underviser og holder ofte oplæg om MINDStrain metoden, som er en anderledes metode til at forebygge og håndtere stress. Metoden bygger på metakognitiv tilgang, som inviterer til at fokusere på vores tanker om tanker, følelser og kropslige reaktioner. Det kaldes metatanker eller metakognitioner. Det er disse metatanker, der er styrende for vores trivsel eller mistrivsel, herunder stress.

Se også relevant kursusforløb om metakognitiv terapi

Ofte spørger folk mig: “Hvad nu hvis omgivelserne presser mig urimeligt meget? Så handler det jo ikke om mine tanker eller tankers tanker.“

Jo, det gør det faktisk. Og det er her, at nogle personer bliver provokeret, rynker på næsen, og er parate til at kaste rådne tomater i min retning. Men det er fordi, vi kan træne og udvikle vores hjerne hele livet. Nedenfor følger et par eksempler.

Hjernens plasticitet

For at blive taxachauffør i London skal du gennem 4 års intensiv træning for at bestå den endelige prøve kaldet “Knowledge of London”. Det er en af verdens mest udfordrende hukommelsestest. For at bestå prøven skal aspirerende taxachauffører memorerer Londons omfattende vejsystem. Testen dækker 320 forskellige ruter, 25.000 gadenavne og 20.000 destinationer såsom hoteller og sportsanlæg. En gruppe hjerneforskere fra University College London har undersøgt disse taxachaufførers hjerner og fandt ud af, at der er store forskelle mellem taxachaufførernes hjerner og andre hjerner. Hippocampus var væsentlig større hos taxachaufførerne, hvilket er den del af hjernen, som er vigtig for hukommelsen og særligt den rummelige hukommelse – stedsansen. 

Hjerneforskere har altid været meget interesserede i at studere Albert Einsteins hjerne, for at finde hemmeligheden bag hans geniale tænkning. Denne hemmelighed fandt de ikke, men de fandt noget andet. De fandt en fold i hans hjernebark i den side, der kontrollerer venstre hånd. Einstein var en meget ihærdig violinist, og når man spiller netop dette instrument, benytter man i høj grad venstre hånds fingrer. Hos mennesker, der har spillet meget klaver, finder man samme fold begge sider i hjernebarken, idet pianister bruger begge hånds fingrer. 

At hjernen udvikler sig hele livet, kalder vi for plasticitet. Erfaringer, ting vi øver os på, oplevelser, viden mv. sætter spor i hjernen. Alle liv er unikke – og dermed er ingen hjerner ens, selvom de kan minde om hinanden. 

Og hvad betyder det så? Det betyder, at vi kan ændre vores hjerne hele livet. Hvis der er noget, vi vil være gode til, kan vi træne det, og hvis der er noget, vi er trætte af ved os selv, kan vi ligeledes ændre det. Som Peter Lund Madsen siger, så er første skridt bevidstheden om, at ville gøre noget anderledes. 

Tankeprocesser sætter spor i hjernen

Det er ikke kun vores adfærd, der sætter spor i hjernen. Vores tankeprocesser gør det samme. Vi har vaner på adfærdsplan, og vi har vaner på tankeplan. Du tænker med stor sandsynlighed mange af de samme tanker hver evig eneste dag. Hvis det er gode tanker, der gør dig godt, er det perfekt. Men hvis du oplever at få stress, blive trist, miste energien osv., så kan det meget vel være fordi, du hver dag giver de negative tanker og følelser for meget opmærksomhed, så de fylder dig op. 

Kan man lære at gøre noget ved det? JA. Præcist som Einsteins hjerne ændrede sig ved, at han spillede violin, og taxachaufførernes hjerner ændrede sig ved, at de trænede steder og ruter, så kan din hjerne ændre sig ved, at du ændrer, hvilke tankeprocesser der skal fylde i dit liv. 

Lyder det kringlet? Det er det ikke. Det er faktisk ret simpelt. Og alle kan lære det. Det er det, du lærer på et MINDstrain kursus.

Se også relevant kursusforløb om metakognitiv terapi

Uanset hvordan den ydre verden er, og hvor meget pres vi kan opleve fra den ydre verden, så kan vi altid selv vælge, hvordan vi vil håndtere det i den indre verden. Ingen er fri for ind imellem at blive udsat for pres og udfordringer. Forskellen på mennesker, der trives, og mennesker, der ikke trives, er, hvordan vi håndterer den ydre verden i den indre verden. Det handler altså om, hvordan vi tænker, og hvad vi tænker om vores tanker.