Alle nyheder
Artikel

Neuroaffektiv ledelse giver plads til både hjerne og hjerte

Uddannelsen i neuroaffektiv ledelse har gjort distriktsleder Merethe Jacobsen til en anderledes og endnu bedre leder. Læs her om hendes oplevelse med Neuroaffektiv Lederuddannelse.

Af Nana Rafn

Digital Content Manager hos Seminarer.dk

hjerne_og_hjerte_neuroaffektiv_ledelse_artikelbillede
At lære om og forstå andre mennesker. 

Dét har længe været en af de helt store interesser for Merethe Jacobsen, hvilket afspejler sig i hendes valg af arbejde og uddannelse. Til daglig er hun distriktsleder i hjemmeplejen i Randers Kommune, og med i rygsækken har hun bl.a. en diplomlederuddannelse, en masteruddannelse i NLP (neurolingvistisk programmering, red.) og en terapeutuddannelse i Bodynamic (et krops- og psykoterapeutisk behandlingssystem, red.).

Derfor fangede det hende også, da hun læste om Neuroaffektiv Lederuddannelse i en nyhedsmail fra Seminarer.dk. Med det neuroaffektive afsæt er der netop fokus på at lede ud fra en forståelse af, hvordan mennesker fungerer – bl.a. ved at se bag om egne og andres reaktionsmønstre samt forstå, hvad vi som mennesker motiveres og stresses af. 

Jeg fandt det meget interessant, at uddannelsen giver mulighed for at lære om hjernens kroge i et lederperspektiv, og så ville jeg også gerne af sted og sparre med nogle nye mennesker. Det er altid inspirerende at be- og afkræftet nogle ting ved at tale med andre. 

Læs om Neuroaffektiv Lederuddannelse

Med neuroaffektiv ledelse ser man både indad og udad

Merethe Jacobsen kom heldigvis af sted, og i juni 2022 kunne hun derfor tilføje endnu en gennemført uddannelse til CV’et. Når hun ser tilbage på uddannelsesforløbet, er det med stor glæde.

Det var fantastisk. Det er en virkelig givende uddannelse, og jeg synes simpelthen, at det skulle være et krav til alle, der arbejder med mennesker, at tage den, fortæller hun og fortsætter:

Underviseren, Peter Kofoed, var vildt god. Han var bl.a. virkelig skarp til at rammesætte, og han formidlede både gennem teori og øvelser og lavede en god afpasning imellem dem. Jeg har aldrig været vanvittigt meget til slides, men de er jo nødt til at være der, så teorien også kommer med, og det blev meget levende med Peters formidling. Desuden synes jeg, det var rigtig godt, at Peter hele tiden understregede, at der som sådan ikke er en adfærd, som er mere rigtig end en anden. Som mennesker har vi nogle reaktionsmønstre, som er mere eller mindre hensigtsmæssige, og som vi kan arbejde med, men der var ikke noget med at pege fingre ad noget. 

Se også: Alle vores kurser og uddannelser om ledelse

I og med at der i neuroaffektiv ledelse er stort fokus på menneskers reaktionsmønstre, skulle Merethe Jacobsen og de andre deltagere både vende blikket indad og udad i løbet af uddannelsen.

En af de første øvelser, vi lavede, gik ud på at finde ud af, hvorfor vi er blevet ledere. Det skulle vi gøre ved at lave en tidslinje over vores liv for at se, hvad der har ført os til det sted i vores liv. Så vores hjerner blev tvunget til at tænke over, hvorfor det egentlig er, og jeg fik i hvert fald øjnene op for nogle ting gennem den øvelse – også nogle ting, jeg slet ikke havde tænkt over. Jeg vil i det hele taget sige, at jeg er blevet en anderledes leder, end jeg var inden uddannelsen. Min bevidsthed om mine egne mønstre og andres er blevet skærpet, fordi vi i løbet af uddannelsen både skulle vende blikket indad, men bl.a. også skulle beskæftige os med gruppedynamikker.” 

Læs om Neuroaffektiv Lederuddannelse

Fornuft og følelser i stærkt samspil

Noget af det, som Merethe Jacobsen oplever som forandret efter uddannelsen, er hendes måde at give feedback på. Ved at kende til hjernens spilleregler kan hun bedre se bag om andres adfærd, og derfor forholder hun sig også anderledes til sine medarbejdere ved at sige tingene på en anden måde og ved at spørge anderledes. Hun oplever derfor også, at det får medarbejderne til i højere grad at se bag om deres egen adfærd.

Fokusset på autenticitet har også sat spor hos mig. Man skal gøre det, man siger og ikke sige noget, man ikke gør. Der skal være sammenhæng, og hvis man husker på at være autentisk, får man også et bedre resultat”, understreger hun og runder af med disse ord:

Der er mange, som arbejder inden for mit felt, som har nogle tunge ting med i rygsækkene, og det har de jo også brug for at kunne tale om nogle gange. Jeg kan dog godt lukke ned, hvis andre mennesker gerne vil give mig deres smerte. Med neuroaffektiv ledelse har jeg lært at omfavne det mere og gøre plads til de historier samtidig med, at jeg kan flytte mig over i den mere rationelle del af hjernen, så jeg siger: ‘Det er også hårdt – det kan jeg godt forstå. Men når vi har talt om det her, er vi også nødt til at snakke om, hvordan du vil håndtere det i forhold til også at være her, og om du kan det.’ Arbejdet kræver, at jeg både kan mentalisere og anerkende medarbejdernes udfordringer, men også kan få dem videre og få dem til at tænke over, hvordan de griber arbejdet – opgaven – an i den situation, de står i. Nu har jeg i endnu højere grad både hjerne og hjerte med i mit arbejde, og jeg kan finde ud af, hvornår jeg skal kombinere og skille de to ad.” 

Se også: Alle vores kurser og uddannelser om ledelse

Kom med på Neuroaffektiv Lederuddannelse

Vil du også lære om neuroaffektiv ledelse og blive klædt på med indsigt og redskaber, der giver dig større forståelse for dig selv og dine medarbejdere? Så tag med på Neuroaffektiv Lederuddannelse, hvor psykoterapeut Peter Kofoed deler ud af sin mangeårige erfaring med neuroaffektiv ledelse. 

Få mere at vide om uddannelsen lige her.

Relevante arrangementer

Neuroaffektiv lederuddannelse
Uddannelse

Neuroaffektiv lederuddannelse

Fyn

Tag den solide og roste Neuroaffektiv lederuddannelse, der tager udgangspunkt i hjernens logikker, og at vores adfærd og samspil er styret af tilstande i hjernen og nervesystemet, og bliv en bedre leder.

Uddannelsen giver dig viden om hjernens muligheder og begrænsninger, så du bliver bedre til at forstå dig selv og andre – og dermed styrker dit lederskab.

Uddannelsen består af seks moduler fordelt på 12 dage, og du undervises af psykoterapeut og konsulent, Peter Kofoed, som bl.a. bidrager med:

Redskaber til at blive en dygtig forandringsleder Viden om, hvordan du bedst motiverer dine medarbejdere Viden om hjernens reaktioner i sociale samspil og under pres Forståelse for din egen rolle i medarbejdernes reaktion Redskaber til at håndtere udfordrende og/eller stressende situationer

Hold 7 med opstart i 2025 er nu online. Tilmeld dig her på siden.

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange

6 ud af 6 stjerner

Læs mere
Peter Kofoed om neuroaffektiv ledelse – følelser, hjernen og ledelse
E-læring

Peter Kofoed om neuroaffektiv ledelse – følelser, hjernen og ledelse

Varighed: Ca. 45 minutter. Få nye perspektiver på ledelse, når konsulent og psykoterapeut, Peter Kofoed, i denne digitale lektion giver en introduktion til neuroaffektiv ledelse, som bygger på nyeste hjerneforskning, der dokumenterer, at instinkter og følelser spiller en afgørende rolle for den måde, vi tænker, handler og er sammen på. 

Lektionen varer ca. 45 minutter. 

Pris: 399 kr. ekskl. moms (498,75 kr. inkl. moms). Adgang i 1 år fra købsdato.

Læs mere
Peter Kofoed om neuroaffektiv ledelse – motivation, grupper og ledelse
E-læring

Peter Kofoed om neuroaffektiv ledelse – motivation, grupper og ledelse

Varighed: Ca. 35 minutter. Hvordan interagerer vi mennesker med hinanden? Hvad motiverer os? Og hvad skal vi være opmærksomme på ved ledelse af grupper? Bliv klogere på spørgsmål som disse i denne digitale lektion med konsulent og psykoterapeut, Peter Kofoed.

Lektionen varer ca. 35 minutter.

Pris: 399 kr. ekskl. moms (498,75 kr. inkl. moms). Adgang i 1 år fra købsdato. 

Læs mere
Husk lige iltmasken – mental styrketræning for ledere
Kursus

Husk lige iltmasken – mental styrketræning for ledere

Jylland & Sjælland

Lær at passe endnu bedre på dig selv i din ledelse – og på dine medarbejdere – gennem brug af mentaltræningsprogrammet IRONMiND, som kan bruges forebyggende eller virke helende for dig, der allerede er under pres.

På denne kursusdag opnår du:

Viden om teorien bag IRONMiND-programmet, herunder: Resiliensforskningen og betydningen af resiliens for vores psyke Studier om menneskets psykiske sundhed og udvikling, herunder viden om hvordan vi skaber trivsel og glæde, og hvad der gør, at nogle klarer sig bedre end andre Indføring i de 8 faktorer i IRONMiND, der er baseret på forskningen bag positiv psykologi Praktisk indføring i en række konkrete øvelser, der er eksemplariske i forhold til at træne egen eller gruppers resiliens

Ved tilmelding til dette kursus får du 50 % på tilkøb af det digitale forløb ”Mental sundhed – opbygning af resiliens med IRONMiND(normalpris kr. 3.495 ekskl. moms.). Det er et digitalt forløb, der kan understøtte din implementering af programmet i forhold til træning af egen og andres mentale sundhed. Tilvælges i kurven, når deltagere er indtastet. 

Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-orange Star-grey

5 ud af 6 stjerner

Læs mere