Psykologen Pernille Hviid ser store styrker ved Inklusionsvejlederuddannelsen, fordi den inddrager mange aktører.“En stor styrke ved Inklusionsvejleruddannelsen er, at den angriber inklusion fra mange vinkler, og på den måde inddrager mange af de aktører, som er med i processen. Uddannelsen handler ikke blot om børn og pædagogik, men også om forældresamarbejde og samarbejde mellem medarbejdere og ledere. Det er godt, fordi der er mange hjørner og perspektiver på inklusion, og mange skal koordinere deres indsatser, så det er vigtigt, man ikke er for ensidig”.
Se vores uddannelse til: AKT-/Inklusionsvejleder
Ordene kommer fra lektor ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, Pernille Hviid, som selv er en af underviserne på Inklusionsvejlederuddannelsen. Hendes rolle er at belyse inklusion set fra et pædagogisk og psykologisk perspektiv. Det betyder, at deltagerne som supplement til de mere konkrete metoder og værktøjer får præsenteret en række analytiske begreber, som skal sætte dem i stand til at vurdere deres egen praksis, både når den fungerer og ikke fungerer.
“Selv manualiserede pædagogikker som påberåber sig evidens har en vis fejlprocent. Men hvem er det så de ikke virker på, og hvem er de skadelige overfor? Det kan pædagogerne have vanskeligt ved at finde ud af. Men ved hjælp af de analytiske begreber kan de gå ind og undersøge og revidere deres egen praksis”, fortæller Pernille Hviid.
Teori om inklusion omsættes til handling
Hun opererer bl.a. med fire forskellige inklusionsstrategier: Den assimilerende, den fragmenterende, den formelle og den kooperative inklusion.
“Jeg oplever, at det er en udfordring for deltagerne med de her begreber, men når de går ud ad døren, så har de et begrebsligt, analytisk redskab, som de kan bruge, når nye metoder dukker op, til at undersøge, hvad det er for en inklusionsstrategi, de baserer sig på”, siger Pernille Hviid, der selv har en baggrund som pædagog.
Hun beder på forhånd kursisterne om at sende cases fra deres egen hverdag, som hun forbereder sig grundigt på.
“De beskriver en situation med et barn eller en gruppe af børn, hvor pædagogikken er knækket helt sammen. Det arbejder vi så med ud fra en projektmodel, hvor vi først bruger teorien til at undersøge problemet, og derfra går vi videre til at opstille rammer for prioriteringer og indsatser. Det betyder, at vi taler både alment og konkret om deres barn i deres børnehave. Det hjælper dem til at forstå teorierne, men giver dem også mulighed for at gøre en forskel, når de kommer hjem. Så der er 20-30 børn, som jeg håber på får et bedre liv, fordi de her pædagoger har været på kursus, og den tanke kan jeg godt lide”, siger Pernille Hviid.
Skal vi komme til jer?
Har du spørgsmål omkring en eventuel hjemtagelse af uddannelsen til din kommune eller arbejdsplads, så kontakt da venligst Seminarer.dk på 66159043 og spørg efter projektkoordinator, Tina Lynge.
Du kan se alle vores aktuelle uddannelser i vores uddannelsesoversigt her!