Demens: Nudging kan øge livskvaliteten hos borgere med demenssygdomme

En demenssygdom kan ændre hverdagen ganske drastisk for den enkelte.

Som en anden tyv kan den stjæle erindringer og evnen til at orientere sig eller kommunikere, og ofte vil demenssygdomme også forårsage nedsat initiativ, manglende overblik og dømmekraft samt en generel ændret adfærd – den demensramte kan f.eks. opleve angst, få hallucinationer og vrangforestillinger, blive udadreagerende eller opleve stor uro.

Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er der godt 87.000 danskere på 65 år eller derover, for hvem disse symptomer er hverdagen som følge af en demenssygdom.

Adfærdsindsigt – også kendt som nudging – kan være et værdifuldt redskab til at skabe så stor livskvalitet som muligt for mennesker med demens. Ved hjælp af nudging er det muligt at lave såvel små som store ændringer af de rammer, der omgiver de demensramte, så de f.eks. bedre kan orientere sig, føler sig mere trygge og oplever større glæde.

Se også: Praksisnær neuropædagogik – med Susanne Bommelund og Bente Juul

En landsby, der skaber tryghed for demente borgere

I byen Weesp i Holland har man taget skridtet fuldt ud. Her finder man nemlig landsbyen Hogeweyk, som til forveksling kunne ligne enhver anden by, men som dog adskiller sig ved kun at være beboet af mennesker med demenssygdomme.

Landsbyen har plads til 152 beboere, som hver har deres egen lejlighed, som de får hjælp til at råde over sammen med et team af personale. De kan desuden handle ind i landsbyens eget supermarked – hvor de kan betale med en særlig valuta – de kan komme til kulturelle arrangementer, i biografen eller i kirke, og de kan bevæge sig rundt på byens gader eller i parkerne. Målet har været at give beboerne så meget frihedsfølelse og selvbestemmelse som overhovedet muligt, samtidig med at landsbyen skal skabe tryghed for både beboerne og deres pårørende.

Der har været arbejdet på et lignende projekt herhjemme. Odense Kommune og O-K Fonden gik for nogle år tilbage sammen om at skabe Byen for Livet, som skulle være et byområde for borgere med demens. Projektet er dog pt. på standby.

Sæt kulør på bordet

Vejen til større livskvalitet for demente kan også gå gennem såkaldt nudging, som kan forstås som en slags guidninger til en adfærd, som er til større gavn for det enkelte menneske.

Da mange mennesker med demens har udfordringer med perception og opmærksomhed, kan de have svært ved at overskue spisesituationer, fordi de simpelthen ikke kan skelne maden fra hinanden og fra tallerknen, eller ikke for alvor oplever, at maden tiltrækker deres opmærksomhed.

I erkendelse af dette har man lavet undersøgelser, hvor der eksperimenteres med farverne på servicen og på dækkeservietter.

I 2015 havde friplejehjemmet Mariaplejehjemmet i Gadbjerg derfor pludselig et noget mere farverigt bord, når beboerne skulle have mad. Tallerknerne var røde, og det samme gjaldt bestik og glas, mens dækkeservietterne lyste op med deres gule farve. Formålet var at øge appetitten hos beboere med demens ved at motivere – eller nudge – dem til selv at række ud efter glas, bestik og mad, og personalet oplevede, at der kom mere ro omkring måltiderne, og at beboerne fik større appetit (Alt om Kost 2015).

The Dementia Centre at The University of Stirling i Skotland har lavet lignende undersøgelser og har fundet, at selv patienter med svær Alzheimers forøgede deres indtag af mad med op til 250 gram pr. dag, når farverne på servicen blev ændret (Videnskab.dk 2017).

Se også: Praksisnær neuropædagogik – med Susanne Bommelund og Bente Juul

Større involvering af beboere med demens

Nudging kan også benyttes til at hjælpe plejehjemspersonale til at tænke i nye baner, så de f.eks. får involvereret beboerne mest muligt i dagligdagen.

I 2017 var forskningsvirksomheden iNudgeyou involveret i et demensprojekt, som bl.a. betød, at Bredebo Plejecenter i Lyngby-Taarbæk Kommune igennem et halvt år arbejdede med at finde og implementere konkrete redskaber, der kunne hjælpe medarbejderne til at give beboerne flere gode oplevelser i hverdagen.

Et af de gode redskaber, de fandt frem til, var ”Hvis-så-planer”. Dette redskab handler i al sin enkelhed om at få tænkt anderledes i hverdagen ved hele tiden at overveje måder at involvere beboerne på.

En sådan plan kunne f.eks. lyde: ”Hvis jeg skal i Netto for at hente kaffe, så kan jeg tage Jørgen og Maria med, for de kan godt lide at købe ind”. På den måde kan beboerne få en dagligdag, hvor der er fokus på at skabe gode oplevelser og på at give dem et så normalt liv som muligt trods deres demens.

Stå endnu stærkere i dit arbejde med demente borgere

Nudging er et af de værktøjer, som kan gøre en stor forskel for mennesker med demens. I dit arbejde med mennesker, der lider af demenssygdomme, er det dog også meget gavnligt, at du har en forståelse af og kan bruge den neuropædagogiske tilgang. Den hjælper dig til at forstå, hvad der sker i hjernen, og hvordan det påvirker den enkelte borger. Tilgangen sikrer også, at du har blik for hele mennesket, herunder de ressourcer, udfordringer og ønsker, den enkelte borger kommer med i livsrygsækken.

Du kan få en grundig indføring i praksisnær neuropædagogik med dette digitale forløb, hvor du bliver undervist af Susanne Bommelund og Bente Juul fra Hjerneskadecentret i Odense.