Tilbage til artikler

12. Jan, 2018

(Opdateret: 06. Feb, 2023)

Gruppeprocesser og gruppedynamik

Af:Lone Gerup Adamsen, psykolog

Gruppeprocesser og gruppedynamik

Fokus på gruppedynamik er vigtig i arbejdet med udsatte voksne. Det er i gruppen, at vi udvikler os og lærer at begå os i verden. Læs om gruppedynamik her.

Menneskets natur er social og er som mange andre dyrearter afhængige af gruppen. En evolutionær afhængighed, der sikrer overlevelse, beskyttelse og reproduktion. Men den menneskelige psyke er langt mere avanceret og kompleks end dyrenes, og derfor kan vi ikke nøjes med at tale om adfærd, når vi ser på menneskets grupper, selvom instinkter er vores grundlag og basalt set kan ligne flokadfærd hos dyr.

Menneskebørn fødes som sociale væsner, der er afhængige af den basale beskyttelse og tryghed, som forældrene kan give det. I tilknytningen til de nære omsorgspersoner opfyldes barnets fysiske behov for næring, søvn, omsorg og sikkerhed, og psykisk mødes det af voksne, der også prøver at forstå barnets kommunikation og imødekomme dets psykiske behov for kærlighed, nærhed og kontakt. I familien som gruppe udvikler barnet på den måde sin personlighed, selvforståelse og relationelle mønstre på grundlag af et medfødt temperament. I tilknytningsrelationerne til forældrene og andre betydningsfulde nære personer spejles barnets sind og følelser ud fra den voksnes sind og forståelse, og dermed grundlægges basale sten i barnets psyke og sociale kompetencer.

Basalt set er disse processer altid i spil i mellem mennesker og i grupper, hvor mennesker indgår i relationer. Og jo mere betydningsfuld og nærtstående den anden/de andre er, jo mere er der på spil, og jo dybere indflydelse har de andre i forhold til individets følelser, tanker og behov. Og et grundlæggende behov hos mennesket er at høre til i en gruppe, at være en del af en gruppe for at have en identitet og et udgangspunkt for at opleve sig værdsat, respekteret, have betydning samt en oplevelse af tilstrækkeligt sammenhængende identitet.

Alle mennesker kender følelsen af at være i risiko for at være udenfor, eller være ensomme og i svære perioder at have det skidt med sig selv og måske miste troen på, at man er til at holde af og kan finde ud af ”at høre til” og have betydning for andre mennesker. Udsatte voksne og psykisk sårbare er særligt udsatte i forhold til disse fænomener.

Derfor er gruppen som fænomen og dens dynamik så betydningsfuld, når vi arbejder som professionelle. Gruppen skaber en arena, hvor man via de andre og de relationer, der opstår, kan genfinde sig selv, forstå sig selv og forstå og indgå i samspil med andre mennesker. Når det lykkes individet og gruppen at fungere, bliver det individuelle medlem til som menneske med sin helt egen unikke personlighed og måde at være på. Tilhørsforholdet og sammenhængskraften i gruppen og i relationerne mellem deltagerne giver oplevelse af at man har betydning for andre. Når det lykkes oplever deltagerne en fundamental bekræftelse, forståelse og respekt i gruppen, men når det mislykkes rammes man af sin sårbarhed og af negative mønstre både på det psykiske og det relationelle plan, og eksistentielt set rammer tvivlen.

Baggrunden for gruppeprocesser og gruppedynamik

Gruppeprocesser og gruppedynamik opstår på baggrund af disse psykologiske faktorer og de findes i forskellige udtryk i organisationer, blandt arbejdspladsens kolleger, i familier, venskabsgrupper og andre identitetsskabende fællesskaber. Der skabes hierarkier via usynlige processer om magt og status, anerkendelse, afvisning, normer om konformitet eller kreativitet,  der findes syndebukke,  hvem er med i gruppen og hvem er udenfor, og gruppen og fællesskabet kan lukke sig mod eller åbne sig og udveksle med omverdenen.

Grupper kan forføre, ødelægge og misbruge mennesker. Når destruktive processer tager overhånd i grupper kan mennesker udvise uciviliseret adfærd og i yderste ekstrem systematisere ondskab og ødelæggelse som eksempelvis i krig og ved folkedrab som det ses historisk og aktuelt. Mens konstruktive, og respektfulde gruppeprocesser baseret på bl.a. tolerance for forskellighed og respekt for individets autonomi kan føre til, at mennesker kan udvikle deres integritet og identitet med oplevelse af være ønsket og have betydning i fællesskabet.

Det kan ses i fredelige samfund, hvor konflikter løses i demokratiske processer med respekt for mindretal, på arbejdspladser med gode kollega-relationer omkring en fælles opgave samt i familier, hvor forældrene er tilstrækkelig gode (good enough) til at skabe sammenhængskraft, sætte rammer for og give kærlighed med forståelse for forskellighed og retfærdighed mellem søskende og det enkelte barn.

Teorier om gruppedynamik, gruppeprocesser og gruppe-psykoterapi blev udviklet i Europa efter 2. Verdenskrig, hvor man i England etablerede såkaldte terapeutiske samfund, der skulle hjælpe soldater med krigstraumer tilbage til et normalt liv. I disse ”samfund” var gruppeformatet centralt i alle sammenhænge. Man havde diskussionsgrupper, aktivitetsgrupper, sportsgrupper i både store og mindre med det formål at ansvarliggøre soldaterne og give dem realistiske arbejdsopgaver for deres dage, og at de opøvede eller genfandt evner til at løse konflikter i fællesskab med andre og skabe de forandringer, som skulle til for etablering kompetencer til at fungere i og løse dagligdagsproblemer.

Gruppearbejdet med udsatte voksne

Den teoretiske forståelse og fortsatte udvikling kan anvendes til at belyse og forstå grupper og gruppedynamik generelt i vores samfund og særligt i forhold til fagprofessioner, der beskæftiger sig med udsatte voksne.

Det fordrer fagpersoner, som magter at arbejde i de spændingsfelter, som grupper og gruppedynamik ofte skaber med tendens til at lade sig styre af ubevidste emotionelle konflikter frem for afbalancerede overvejede løsningsformer baseret på sund fornuft med respekt for hver enkelt deltager.

Etablering af grupper på væresteder, i bo-institutioner, i foreninger osv. skaber således muligheder for at den enkelte kan få hjælp til at komme sig og udvikle sociale færdigheder til gavn for den enkeltes egen livskvalitet og evne til at indgå i nære relationer med en konstruktivt samfundsmæssig betydning på lang sigt.

Indholdsfortegnelse

Del artikel

Lær mere

Relaterede kurser

Artikler

Relaterede artikler

  • Tag højde for overgangsalderen i arbejdslivet

    Tag højde for overgangsalderen i arbejdslivet

    Overgangsalder er længe blevet set som et privat anliggende, men der er faktisk en masse...

  • Umotiveret efter ferien? Bare rolig, du er helt normal

    Umotiveret efter ferien? Bare rolig, du er helt normal

    Opstarten efter en ferie kan være hård. Hjernen kører i lavere gear, og motivationen er...

  • Hvad er Trigger Tanker? En Indføring i Metakognitiv Terapi

    Hvad er triggertanker? - En indføring i metakognitiv terapi

    Hvad er tanker? Tanker er alle de indre dialoger, billeder, og fantasier du har i...

  • Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Bekymringstanker fylder – Danmark er et land plaget af angst Angst er den primære årsag...

  • Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness? ‘Detached Mindfulness’ er en teknik inden for mindfulness-baserede terapier, der fremmer...

  • Undgå Overdrevent Grubleri –  Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå Overdrevent Grubleri – Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå overdrevent grubleri Menneskehjernen er en fascinerende, kompleks maskine, der konstant bearbejder oplysninger, løser problemer...

  • Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    1. Introduktion til metakognitiv terapi Metakognitiv terapi (MCT) er en relativt ny form for psykoterapi,...

  • OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi Når man står over for obsessive-kompulsiv lidelse (OCD), kan det være...

  • Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Hvad er metakognitiv terapi? Metakognitiv terapi, ofte forkortet MCT, er en relativt ny terapeutisk metode,...

  • En håndsrækning til mennesker med demens

    En håndsrækning til mennesker med demens

    I Danmark lever omtrent 90.000 mennesker med demenssygdomme. For disse mennesker kan hverdagen virke ganske...

  • Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Vi er i verden med kroppen, først og fremmest. Det er kroppen, som opfanger signaler...

  • Er Seminarer.dk gået konkurs? Nej, Dansk Psykologisk Forlag har købt sig ind

    Er Seminarer.dk gået konkurs? Nej, Dansk Psykologisk Forlag har købt sig ind

    Har Google fortalt dig, at Seminarer.dk er gået konkurs? Så læs med her, hvor vi...