Hvad er DLD? En guide til en DLD-venlig skole

Sprog er det, vi lærer igennem. Vi forklarer, spørger, forhandler og forstår med sprog hele skoledagen. For nogle elever udvikler sproget sig bare anderledes, uden at der er nogen kendt årsag. Det kalder man DLD, og der sidder cirka to elever i hver klasse med en sprogforstyrrelse, der er alvorlig nok til at spænde ben for deres læring.

Hvad er DLD?

DLD står for Developmental Language Disorder. På dansk siger vi udviklingsmæssig sprogforstyrrelse. Det dækker over vedvarende vanskeligheder med at forstå og bruge talesprog, som ikke skyldes en anden kendt tilstand som for eksempel høretab eller en fysisk skade.

Termen blev fastlagt i 2017 af det internationale CATALISE-konsortium, ledet af professor Dorothy Bishop (Bishop, Snowling, Thompson, Greenhalgh og CATALISE-2-konsortiet, 2017). Formålet var at rydde op i et rodet begrebsfelt, hvor de samme børn kunne få vidt forskellige betegnelser alt efter, hvem der beskrev dem. Med DLD fik man ét fælles ord.

Audiologopædisk Forening beskriver DLD som "en livslang sproglig udfordring", men understreger samtidig, at "mennesker med DLD rummer stærke ressourcer, når de mødes med forståelse og kvalificeret støtte" (Audiologopædisk Forening, DLD-erklæring 2025). Det er hele pointen. DLD forsvinder ikke, men den rigtige tilgang i klassen gør en stor forskel.

Hvor mange børn har DLD?

Det er mere udbredt, end de fleste tror. Det største befolkningsstudie på området, det engelske SCALES-studie, fandt, at 7,58 % af børnene havde en sprogforstyrrelse af ukendt oprindelse, altså DLD (Norbury et al., 2016). Audiologopædisk Forening bruger tallet "omkring 7 % af alle børn".

Samme studie viste, at når man regner alle sprogforstyrrelser med, har cirka to ud af tredive elever en sprogforstyrrelse, der er alvorlig nok til at hæmme deres faglige udvikling (Norbury et al., 2016). To i hver klasse, altså. Alligevel er DLD langt mindre kendt end for eksempel ordblindhed og ADHD.

Tegn på DLD i skolen

DLD er ikke noget, man ser med det samme. Mange af eleverne har lært at dække over deres vanskeligheder, og en del bliver opfattet som stille, umotiverede eller udfordrende i stedet for sprogligt udfordrede.

Tegnene viser sig typisk inden for fire områder: ordforrådet er mindre end kammeraternes, grammatikken volder problemer, sprogforståelsen svigter ved lange eller sammensatte beskeder, og den narrative kompetence er svag, altså evnen til at fortælle noget sammenhængende. Det er netop de områder, forfatternes DLD-tjekliste er bygget op om. Tjeklisten stiller ikke en diagnose, men giver "et klart billede af elevens styrker og udfordringer inden for sproget" (Dansk Psykologisk Forlag).

Et godt sted at starte er eleven selv. Sahra Mengal, cand.mag. i audiologopædi og forperson for Audiologopædisk Forening, peger på, at eleverne ofte godt ved, hvor det gør ondt:

"Eleverne kan fortælle, hvad der er svært for dem i undervisningen, og om de har det sværest i dansk, idræt eller i frikvartererne, hvor de skal smalltalke med klassekammeraterne. Den viden kan hjælpe lærerne til at tilpasse indsatsen til den enkelte elev."

Frikvarteret er værd at bide mærke i. DLD handler ikke kun om det faglige. Det handler også om at være med, når der skal aftales regler i et spil eller fortælles en joke.

Vil du og dine kolleger arbejde systematisk med DLD, underviser Sahra Mengal og Anne Haven selv på kurset En DLD-venlig skole.

Hvad er en DLD-venlig skole?

En DLD-venlig skole er en skole, hvor sproget bliver tænkt med i undervisningen, så eleverne med DLD kan deltage på lige fod med de andre. Begrebet er omdrejningspunktet i bogen DLD-venlig skole af Sahra Mengal og Anne Haven, som udkom på Dansk Psykologisk Forlag i 2025. Det er den første danske praksisbog om emnet.

Bogen bygger på et samarbejdsredskab, forfatterne kalder DLD-kompasset. Tanken er, at en elev med DLD aldrig er én persons ansvar alene. Kompasset samler fem parter om eleven: læreren, læsevejlederen og logopæden, skoleledelsen, eleven selv og endelig forældrene og klassekammeraterne. Når de fem parter trækker i samme retning, bliver indsatsen sammenhængende i stedet for tilfældig.

Netop det systematiske er vigtigt for Sahra Mengal:

"Hvis mange skoler får den samme tilgang til elever med DLD, vil vi kunne se, om det har den ønskede effekt på elevernes læring."

Syv principper for DLD-venlig undervisning

Hvordan gør man det så helt konkret i timen? Bogen samler det i syv principper for DLD-venlig undervisning:

1. Giv eleven mere tid
2. Brug visuel støtte
3. Tilpas dit sprog, så det er lettere at forstå
4. Bryd information op i mindre dele, og skab struktur og ro i læringen
5. Skab læring gennem flere sanser
6. Skab dialog mellem eleverne
7. Arbejd systematisk med indlæring af nye ord

Det første princip lyder banalt, men er det ikke. At give tid handler om at holde en pause efter et spørgsmål i stedet for at gå videre til den hurtigste hånd. Sahra Mengal forklarer:

"Det er en almindelig måde at undervise på, men lærere er ikke altid opmærksomme på, at eleverne har brug for tænke- og taletid. Børn med DLD har netop brug for tid til at tænke over, hvad det er, læreren spørger til, og hvad læreren forventer af dem."

Et andet vigtigt princip er, at man ikke skal pakke fagsproget væk. Eleverne går i skole for at lære, og det gælder også de svære ord:

"Eleverne går i skole for at lære, så de skal ikke skånes for det faglige sprog, men lærere skal være opmærksomme på, hvordan de præsenterer faglige begreber."

Og her er en pointe, der gør principperne relevante for hele klassen: de gavner langtfra kun eleverne med DLD. Som Mengal siger, vil "også flersprogede, elever med hørevanskeligheder og elever med eksekutive udfordringer" få glæde af ekstra tid, struktur, visuelle redskaber og gentagelser. Godt sprogarbejde løfter simpelthen bredt.

Lærerens og logopædens rolle

De fleste lærere kender godt til DLD. Det, de mangler, er ikke viden om, at diagnosen findes, men redskaber til mandag morgen. Sahra Mengal sætter ord på det behov:

"DLD er ikke ukendt for lærere, men vi hører dem spørge, hvad de skal gøre i deres undervisning for at hjælpe disse elever. Lærerne efterlyser konkrete anvisninger."

Det er dér, det tværfaglige samarbejde kommer ind. Læreren kender eleven i hverdagen og fagene. Logopæden og læsevejlederen kender sproget og de metoder, der virker. Ledelsen skaber rammerne, så indsatsen ikke afhænger af den enkelte ildsjæl. Når de arbejder sammen om DLD-kompasset, bliver støtten forankret i skolens praksis frem for at forsvinde, når en enkelt lærer skifter job.

Men hov, det kræver, at nogen tager teten og klæder kollegerne på. Og det er præcis det, et fælles kompetenceløft kan.

Lær at skabe en DLD-venlig skole

Vil du og dine kolleger arbejde systematisk med DLD, underviser Sahra Mengal og Anne Haven selv på kurset En DLD-venlig skole. Det er et 2-dages kursus i Odense, hvor I får DLD-kompasset og de syv principper omsat til jeres egen praksis.

Mellem de to kursusdage arbejder I med en konkret afprøvningsopgave i egen undervisning, og dag to bygger videre på jeres erfaringer med fokus på tværfagligt samarbejde og organisatorisk forankring. Bogen DLD-venlig skole fungerer som det faglige fundament og er et godt sted at begynde, hvis I vil læse jer ind på emnet først. Se også vores øvrige kurser på skole- og børneområdet.

Kilder

• Bishop, D. V. M., Snowling, M. J., Thompson, P. A., Greenhalgh, T. & CATALISE-2 consortium (2017). Phase 2 of CATALISE: a multinational and multidisciplinary Delphi consensus study of problems with language development: Terminology. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 58(10), 1068–1080.
• Norbury, C. F. et al. (2016). The impact of nonverbal ability on prevalence and clinical presentation of language disorder: evidence from a population study. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 57(11), 1247–1257.
• Mengal, S. & Haven, A. (2025). DLD-venlig skole. En guide til undervisning af elever med DLD. Dansk Psykologisk Forlag.
• Audiologopædisk Forening (2025): DLD-erklæring. alf.dk
• Folkeskolen.dk: interviews med Sahra Mengal om DLD-venlig undervisning (citaterne bør verificeres mod den originale artikel før udgivelse).