Mental sundhed for børn og unge

Vi skal samarbejde og forpligte os på nye måder

At psykisk trivsel for børn og unge er et område, der kalder på udvikling og handling, er for de fleste ikke et tvivlsspørgsmål. Svarene bliver i høj grad mere mudrede, når vi skal blive enige om, hvorfor udviklingen er, som den er, hvem der har ansvaret for at løse udfordringerne, og konkret hvordan vi skal gøre det.

Hvori består udfordringerne?

Der er desværre en række undersøgelser, der viser, at flere børn og unge mistrives og har nedsat mental sundhed, sammenlignet med tidligere. WHO har i 2005 dokumenteret, at op mod 20% af alle skolebørn lider af udfordringer i forhold til deres mentale sundhed i en grad, hvor det er invaliderende, og ingen nyere undersøgelser viser, at udviklingen skulle være gået i en mere positiv retning siden. De danske MULD-undersøgelser viser bl.a., at mange unge i dag føler sig trætte, stressede, og at de er generet af hovedpine og søvnbesvær.

Vidensrådet for forebyggelse viser ydermere i en rapport (2014), at flere børn og unge giver udtryk for ikke at trives mentalt. De føler sig bl.a. udfordrede i forhold til ensomhed og generelt at have en følelse af tilfredshed med livet. Rapporten viser også en stigning i børn og unge, der får en psykiatrisk diagnose. Skolebørnsundersøgelsen, der i samarbejde med WHO gennemføres i mange lande – og herunder Danmark – underbygger dette i 2014 ved at vise et betydelig fald i andelen af de 15 årige – piger som drenge – der udtrykker, at de er tilfredse med livet. Ungeprofilundersøgelsen fra 2016 bekræfter også denne kedelige tendens. Der er med andre ord udfordringer at tage fat på.

Hvorfor opstår udfordringerne, og hvad kan vi gøre?

Eksperter og undersøgelser har endnu ikke kunnet påpege klare årsager. Der er gisninger om, at det bl.a. kan skyldes, at børn er mere i institution og mindre sammen med familien, at børn og unge bliver testet, der fokus på individuel præstation og de lange dage i folkeskolen. Og ikke mindst påvirkninger fra de sociale medier. Der er dog undersøgelser, der viser, at det er effektfuldt at arbejde for at sikre den mentale sundhed hos os alle (altså arbejde sundhedsfremmende) frem for at udelukkende at forebygge psykisk mistrivsel hos specifikke grupper.

Hvad er mental sundhed?

Mental sundhed omhandler både en psykisk og social dimension; Et menneskes mentale sundhed er afhængig af en positiv selvopfattelse samtidigt med inklusion og social anerkendelse – altså de sociale rammer – også er af afgørende betydning. Mental sundhed hænger sammen med børn og unges almene sundhed og trivsel, med deres roller, selvbilleder, identitet, personlige udvikling. Dermed har deres mentale sundhed stor betydning for deres læring og kompetenceudvikling og muligheder for at udfolde evner og handle hensigtsmæssigt i forhold til hverdagslivets udfordringer (Vistoft et. Al. 2010).

Flere er enige om, at en egnet arena for at arbejde med børn og unges mentale sundhed er uddannelsessystemet – herunder særligt grundskolerne, da der i skolen arbejdes med børnenes kognitive, emotionelle og sociale udvikling gennem læring, ligesom fællesskaber og trivsel er i fokus. Ligeledes peger nogle undersøgelser også på, at det er meget vigtigt at inddrage forældre og generelt arbejde med en whole-school approach. Med andre ord er det vigtigt at tænke helhedsorienteret for at arbejde sundhedsfremmende.

Young-Minds tilbyder at opkvalificere grundskoler i at undervise deres børn og unge i mental sundhed, bevægelse og foretagsomhed. For at skabe langsigtet og bæredygtig udvikling må vi udover at arbejde med hver enkelt barn/ung og de konkrete skoler også sikre samarbejdsrelationer på nye måder mellem øvrige parter, der også har interesse i løsningen af udfordringerne omkring mistrivsel. Vi tror på, at vi skal udvikle helt nye måder at samarbejde på mellem civilsamfundet, den private og den offentlige sektor for finde levedygtige veje, der kan løse problemerne og skabe sundhedsfremme. Dette har vi også meget fokus på og interesse i at opdyrke og udvikle.