14. Aug, 2025
(Opdateret: 14. Aug, 2025)
5 af de hyppigste misforståelser om psykologisk tryghed
Psykologisk tryghed.
Et begreb, som levede et stille liv for 10 år siden, men som det i dag kræver ualmindeligt store springgymnastiske evner at komme uden om.
Det er her, der og alle vegne – og der er da heller ingen grund til at springe begrebet over.
Psykologisk tryghed er nemlig det fundament, som teams og organisationer skal bygge oven på for at kunne opnå stærkt samarbejde, læring, innovation, kvalitet og gode resultater.
I takt med at psykologisk tryghed er kommet på læber og dagsordener verden over, er der dog også opstået en række misforståelser, og det kan være skadeligt for arbejdet med og dialogen om psykologisk tryghed.
Så lad os prøve at få ryddet op i nogle af de mest udbredte af misforståelserne.
Se også: Kom på konference om psykologisk tryghed og fremtidens organisation
1. Psykologisk tryghed handler om at have det rart
Det er en udbredt misforståelse, at psykologisk tryghed handler om harmoni, hygge og at bevare den gode stemning.
Psykologisk tryghed er at have rum til at give konstruktiv kritik og være ærlige, så vi kan få det frem i lyset, som er vigtigt for både den enkelte medarbejder/leder og for organisationen som helhed – også selvom det kan være ubehageligt at skulle bringe frem i lyset. Det er derfor et regulært rødt flag, hvis et team eller en organisation aldrig oplever uenighed, for det tyder på, at tanker, følelser og spørgsmål bliver holdt tilbage.
2. Psykologisk tryghed er lederens ansvar
Skabelsen og opretholdelsen af psykologisk tryghed er et fælles ansvar. Ledelsen sætter tonen og bør gå forrest, men alle skal være med, hvis vi skal lykkes.
Hver eneste gang en medarbejder tør stille nysgerrige spørgsmål, giver plads til andres idéer, giver konstruktiv kritik, sætter ord på en fejl e.l., bidrager det til et psykologisk trygt miljø – og dermed til en arbejdsplads, der lærer sammen og derfor vokser sammen. Og det ses også på bundlinjen.
3. Når der er psykologisk tryghed, får man sin vilje
Når der er en høj grad af psykologisk tryghed, er det trygt at sætte ord på spørgsmål, undren, bekymringer, kritik og fejl, og vi ved, at vi bliver taget alvorligt.
Det betyder dog ikke, at vi altid har ret og får vores vilje. Vores inputs kan blive afvist, selvom de bliver hørt og respekteret.
4. Psykologisk tryghed giver jobsikkerhed
Selv de steder, hvor der er fuld plade på psykologisk tryghed, kan vi risikere, at vi mister vores job eller på anden måde står i usikre og ubehagelige situationer.
Psykologisk tryghed lader os være ærlige uden risiko for at blive straffet for ærligheden, men den kan ikke gardere os mod hverdagens og verdens usikkerhed.
5. Når der er psykologisk tryghed, er der ikke performance
Der er medarbejdere og ledere, som tror, at performance og gode bundlinjer er en modsætning til psykologisk tryghed. Reelt forholder det sig dog sådan, at psykologisk tryghed muliggør performance. Det ved vi fra forskningen.
Hvis vi ikke kan være åbne og ærlige over for hinanden, kan vi heller ikke få øje på fejl, lære af hinanden og blive bedre
Artiklen bygger på ”What People Get Wrong About Psycholgical Safety” af Amy C. Edmondson og Michaela J. Kerrissey (Harvard Business Review 2025), ”Pionéren bag psykologisk tryghed: 5 ting selv erfarne ledere misforstår” af Annemette Schultz Jørgensen (Djøf 2025) og klummen ”Psykologisk tryghed har aldrig været vigtigere – og aldrig været mere misforstået” af Christian Ørsted (Berlingske Tidende 2025).
Lær mere
Relaterede kurser
Artikler
Relaterede artikler
En håndsrækning til mennesker med demens
I Danmark lever omtrent 90.000 mennesker med demenssygdomme. For disse mennesker kan hverdagen virke ganske... I Danmark lever omtrent 90.000 mennesker med demenssygdomme. For disse mennesker kan hverdagen virke ganske overvældende. Blandt følgerne af demens er bl.a. nedsat hukommelse, forringet...
Neuropædagogik har gjort socialpædagogen Kirsten endnu bedre til at se bag om borgernes adfærd
Det altafgørende relationsarbejde i fokus ”Neuropædagogik er relationsarbejde, og uden den gode relation kan vi... Det altafgørende relationsarbejde i fokus ”Neuropædagogik er relationsarbejde, og uden den gode relation kan vi ikke udføre det arbejde, vi gerne vil. Vi skal kende...
Vi er i verden med kroppen, først og fremmest. Det er kroppen, som opfanger signaler... Vi er i verden med kroppen, først og fremmest. Det er kroppen, som opfanger signaler fra vores omgivelser, og kroppen som reagerer med et hav...
Seminarer.dk er gået konkurs… eller hvad?
Har Google fortalt dig, at Seminarer.dk er gået konkurs? Så læs med her, hvor vi... Har Google fortalt dig, at Seminarer.dk er gået konkurs? Så læs med her, hvor vi får styr på, hvad der egentlig er op og ned.
Mentalisering – en solid bro til det praktiske arbejde
Relationskompetence er en af kernekompetencerne indenfor det pædagogiske felt. At arbejde ressourceorienteret og understøtte børns... Relationskompetence er en af kernekompetencerne indenfor det pædagogiske felt. At arbejde ressourceorienteret og understøtte børns udvikling af mestringsstrategier er i høj grad bærende elementer i...
Mentaliseringsbaseret miljøterapi forklaret!
Hvad er miljøterapi? Mennesket er et socialt væsen. Sociale systemer skaber miljøer. Nogle miljøer er... Hvad er miljøterapi? Mennesket er et socialt væsen. Sociale systemer skaber miljøer. Nogle miljøer er befordrende, andre hæmmende. Som en modbevægelse til det traditionelle sygehusmiljøs...
En solsikke, der gør usynlige handicap synlige
Det er dejligt at kunne se frem til en rejse, hvor kufferten skal fyldes til... Det er dejligt at kunne se frem til en rejse, hvor kufferten skal fyldes til bristepunktet med smil og gode oplevelser. Når rejsen har sin...
Eksekutive funktioner hos børn: sådan støtter du dem i skolen
Nogle elever hører beskeden, nikker, og sidder alligevel uden at være gået i gang to... Nogle elever hører beskeden, nikker, og sidder alligevel uden at være gået i gang to minutter senere. Det kan ligne at barnet er ligeglad eller...
Hvad er DLD? En guide til en DLD-venlig skole
Sprog er det, vi lærer igennem. Vi forklarer, spørger, forhandler og forstår med sprog hele... Sprog er det, vi lærer igennem. Vi forklarer, spørger, forhandler og forstår med sprog hele skoledagen. For nogle elever udvikler sproget sig bare anderledes, uden...
Hvad er Metakognitiv Terapi? Få forklaringen her
Metakognitiv terapi vinder frem Metakognitiv terapi vinder mere og mere grund i Danmark på grund... Metakognitiv terapi vinder frem Metakognitiv terapi vinder mere og mere grund i Danmark på grund af den gode evidens, metoden har vist. Forskningen bag metakognitiv...
Samvær under barnets anbringelse
Når et barn anbringes uden for hjemmet, får det store og vidtrækkende følger for barnet,... Når et barn anbringes uden for hjemmet, får det store og vidtrækkende følger for barnet, forældrene og deres fælles familieliv. Derfor må en anbringelse heller...
Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd
Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd Udfordrende adfærd handler sjældent om vilje. Det... Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd Udfordrende adfærd handler sjældent om vilje. Det handler om stress. Low Arousal-tilgangen tager udgangspunkt i netop det...
