Eksekutive funktioner hos børn: sådan støtter du dem i skolen

Nogle elever hører beskeden, nikker, og sidder alligevel uden at være gået i gang to minutter senere. Det kan ligne at barnet er ligeglad eller uinteresseret, men ofte er der andet på spil. De eksekutive funktioner er ikke fulgt med.

Eksekutive funktioner er de mentale styringsprocesser, vi bruger til at komme i gang, holde fokus og skifte spor. Hos børn er de stadig under opbygning. For nogle børn, ikke mindst børn med ADHD, er de ekstra skrøbelige. Og det er i klasselokalet, det bliver tydeligt.

Derfor skal du kende til eksekutive funktioner i klassen

Tænk på det barn, der "aldrig gør, som der bliver sagt". Barnet, der glemmer sin bog for tredje dag i træk, taber tråden midt i en opgave eller går i baglås, når skemaet ændrer sig. Det er nemt at læse som uvilje. Men hov, hvad nu hvis det slet ikke handler om vilje?

Når du forstår eksekutive funktioner, ser du adfærden på en ny måde. Barnet vil gerne. Barnet mangler bare det mentale værktøj til at føre viljen ud i handling. Den forskel ændrer alt i, hvordan du planlægger din undervisning og møder eleven.

Hvad er eksekutive funktioner?

Eksekutive funktioner er hjernens styringssystem. De sidder primært i den forreste del af hjernen, præfrontal cortex, og de hjælper os med at sætte mål, lægge en plan, dæmpe impulser og justere undervejs.

Den mest anvendte model beskriver tre kernefunktioner. Den stammer fra psykologen Akira Miyake og kolleger, der i 2000 viste, at de eksekutive funktioner hænger sammen, men samtidig kan skilles ad i tre dele (Miyake et al., 2000):

• Arbejdshukommelse: at holde information i hovedet og arbejde med den samtidig. For eksempel at huske en besked, mens man går i gang med den.
• Impulshæmning: at kunne bremse en impuls og vente. For eksempel at lade være med at råbe svaret ud eller rejse sig midt i timen.
• Kognitiv fleksibilitet: at kunne skifte spor og se en opgave fra en ny vinkel. For eksempel at gå fra dansk til matematik uden at gå i stå.

De tre funktioner arbejder sammen hele dagen. Skal en elev skrive en stil, holder arbejdshukommelsen på idéen, impulshæmningen holder blikket på papiret, og den kognitive fleksibilitet finder et nyt ord, når det første ikke passer.

Eksekutive funktioner udvikles langt op i voksenlivet

Her er en pointe, der er let at glemme i en travl skoledag: eksekutive funktioner er ikke færdige, når barnet starter i skole. De udvikles gennem hele barndommen og modnes først for alvor i midten af 20'erne, i takt med at præfrontal cortex bliver færdigudviklet. Det har hjerneforskeren Adele Diamond beskrevet grundigt (Diamond, 2013).

Det betyder, at du underviser børn, hvis styringssystem stadig er en byggeplads. En 8-årig kan ikke planlægge som en voksen, uanset hvor gerne han vil. Og et barn med nedsatte eksekutive funktioner kan halte flere år efter sine jævnaldrende. Derfor duer det ikke bare at sige "tag dig nu sammen". Barnet har brug for, at omgivelserne låner det den struktur, det endnu ikke selv kan skabe.

Sammenhængen mellem ADHD og eksekutive funktioner

Hvis ét barn i klassen skiller sig ud på lige præcis de her funktioner, er der ofte ADHD i billedet. Den amerikanske psykolog Russell Barkley har argumenteret for, at ADHD grundlæggende ikke handler om manglende opmærksomhed, men om nedsat selvregulering og svækkede eksekutive funktioner (Barkley, 1997).

Det forklarer meget af det, lærere oplever. Eleven med ADHD glemmer ikke bogen, fordi han er ligeglad. Han glemmer den, fordi arbejdshukommelsen slipper. Han afbryder ikke for at være grov, men fordi impulshæmningen kommer et halvt sekund for sent. Set gennem den linse bliver adfærden til information i stedet for til en konflikt.

Se vores kursus: ADHD-venlig pædagogik

Tegn på nedsatte eksekutive funktioner i skolen

Nedsatte eksekutive funktioner viser sig sjældent som én ting. De viser sig i mønstre hen over dagen. Nogle af de tegn, du kan lægge mærke til:

• Eleven har svært ved at komme i gang, selv med en opgave, han sagtens kan.
• Beskeder på flere led glipper. "Find din bog, side 24, og skriv de tre første" bliver til én af delene, måske ingen.
• Overblikket smuldrer i længere opgaver. Eleven mister tråden på halvvejen.
• Skift er svære. En ændring i skemaet eller en ny slags opgave kan udløse frustration eller handlingslammelse.
• Materialer forsvinder. Blyant, bog og lektier lever deres eget liv.
• Følelserne kommer hurtigt og fylder meget. Når styringen er presset, er der kortere vej til vrede og gråd.

Ingen af tegnene beviser noget alene. Men når flere af dem optræder fast, er det et signal om, at eleven har brug for mere stilladsering, ikke mere skæld ud.

Sådan støtter du eksekutive funktioner i praksis

Her er den gode nyhed: eksekutive funktioner kan støttes. Ikke ved at presse barnet mere, men ved at bygge strukturen ind i rummet omkring det. Det er kernen i en ADHD-venlig pædagogik.

Katja Davis, forfatter og pædagogisk konsulent, har samlet en metode til netop det i bogen ADHD-venlig skole (Dansk Psykologisk Forlag, 2026). Bogen omsætter viden om ADHD og nervesystemet til konkrete greb, der styrker ro, fokus og fællesskab i klassen. Nogle af principperne:

• Rytme og gentagelse. Faste rutiner aflaster arbejdshukommelsen. Når dagens gang er forudsigelig, skal eleven ikke bruge styringskraft på at regne ud, hvad der sker nu.
• Struktur, der kan ses. Visuelle skemaer, tydelige rammer og små trin gør det abstrakte konkret. Eleven låner overblik af tavlen i stedet for at skulle holde det i hovedet.
• Bevægelse og pauser. Korte skift af tempo hjælper med at regulere energi, så fokus kan holdes længere.
• Doodling som redskab. I Davis' metode bruges doodling, altså fri og enkel tegning, som et konkret værktøj til at samle opmærksomheden og finde ro. Det giver hænderne noget at lave, mens hovedet lytter.

Bogen samler greb som disse i det, Davis kalder Trivselsmodellen, med årshjul, øvelser og cases fra skolehverdagen. Pointen går igen hele vejen: du kan ikke træne et barns eksekutive funktioner ved at kræve mere af dem. Du kan bygge et miljø, der bærer dem, mens de vokser. Mange af de samme tanker møder du i arbejdet med sanseintegration hos børn, hvor sansernes rolle i regulering er i fokus.

Se relevant kursus: ADHD-venlig pædagogik.

Underviserens og pædagogens rolle

Den voksne er det vigtigste redskab i klassen. Ikke som den, der har styr på alt, men som den, der låner sin ro og sit overblik ud, når eleven ikke selv kan.

Det er også afsættet for de to undervisere bag kurset ADHD-venlig pædagogik. Katja Davis er forfatter, kunstner, underviser og pædagogisk konsulent med en kandidatgrad i dansk litteratur og æstetik. Hun arbejder i krydsfeltet mellem pædagogik, kunst og neurodiversitet, og hun har samarbejdet med børn og unge med ADHD, autisme og angst.

Dorthe Fynbo Thorning er stifter af ADHD Kompasset og arbejder som ADHD-vejleder med fokus på børn, unge og familier. Hun har mere end 15 års undervisningserfaring, blandt andet fra Egå Gymnasium, og hun oversætter viden om ADHD til greb, der kan bruges i klassen dagen efter: struktur, motivation og en legende tilgang.

To baggrunde, kunsten og klasseværelset, der mødes om det samme spørgsmål: hvordan bygger vi en skole, hvor også de urolige, glemsomme og hurtige børn kan være med?

Lær at bygge en ADHD-venlig praksis

Vil du arbejde mere systematisk med det i din egen praksis, kan du gå i dybden med det på kurset ADHD-venlig pædagogik hos Seminarer.dk. Det er et 2-dages kursus i Odense, hvor Katja Davis og Dorthe Fynbo Thorning veksler mellem hjerneviden og konkrete værktøjer.

Dag 1 hedder "Forstå hjernen, mærk miljøet" og handler om hjernens funktioner under pres, blandt andet opmærksomhed, arbejdshukommelse og eksekutive funktioner. Dag 2, "Byg det ind, hold det fast", omsætter det til æstetik, rytme, struktur og leg i undervisningen. Mellem de to dage afprøver du en teknik i din egen praksis.

Kurset bygger på bogen ADHD-venlig skole af Katja Davis, som du kan læse mere om hos Dansk Psykologisk Forlag. Ved tilmelding følger en rabatkode på bogen med.

Kilder

• Barkley, R. A. (1997). ADHD and the Nature of Self-Control. Guilford Press.
• Diamond, A. (2013). Executive functions. Annual Review of Psychology, 64, 135–168.
• Miyake, A., Friedman, N. P., Emerson, M. J., Witzki, A. H., Howerter, A., & Wager, T. D. (2000). The unity and diversity of executive functions and their contributions to complex "frontal lobe" tasks. Cognitive Psychology, 41(1), 49–100.
• Davis, K. (2026). ADHD-venlig skole – en guide til doodling, mestring og fællesskab. Dansk Psykologisk Forlag.