Tilbage til artikler

04. Aug, 2022

(Opdateret: 04. Aug, 2022)

Neuroaffektiv ledelse giver plads til både hjerne og hjerte

Nana Rafn, Digital Content Manager hos Seminarer.dk

Neuroaffektiv ledelse giver plads til både hjerne og hjerte

At lære om og forstå andre mennesker. 

Dét har længe været en af de helt store interesser for Merethe Jacobsen, hvilket afspejler sig i hendes valg af arbejde og uddannelse. Til daglig er hun distriktsleder i hjemmeplejen i Randers Kommune, og med i rygsækken har hun bl.a. en diplomlederuddannelse, en masteruddannelse i NLP (neurolingvistisk programmering, red.) og en terapeutuddannelse i Bodynamic (et krops- og psykoterapeutisk behandlingssystem, red.).

Derfor fangede det hende også, da hun læste om Neuroaffektiv Lederuddannelse i en nyhedsmail fra Seminarer.dk. Med det neuroaffektive afsæt er der netop fokus på at lede ud fra en forståelse af, hvordan mennesker fungerer – bl.a. ved at se bag om egne og andres reaktionsmønstre samt forstå, hvad vi som mennesker motiveres og stresses af. 

“Jeg fandt det meget interessant, at uddannelsen giver mulighed for at lære om hjernens kroge i et lederperspektiv, og så ville jeg også gerne af sted og sparre med nogle nye mennesker. Det er altid inspirerende at få be- og afkræftet nogle ting ved at tale med andre.” 

Læs om Neuroaffektiv Lederuddannelse

Med neuroaffektiv ledelse ser man både indad og udad

Merethe Jacobsen kom heldigvis af sted, og i juni 2022 kunne hun derfor tilføje endnu en gennemført uddannelse til CV’et. Når hun ser tilbage på uddannelsesforløbet, er det med stor glæde.

“Det var fantastisk. Det er en virkelig givende uddannelse, og jeg synes simpelthen, at det skulle være et krav til alle, der arbejder med mennesker, at tage den,” fortæller hun og fortsætter:

“Underviseren, Peter Kofoed, var vildt god. Han var bl.a. virkelig skarp til at rammesætte, og han formidlede både gennem teori og øvelser og lavede en god afpasning imellem dem. Jeg har aldrig været vanvittigt meget til slides, men de er jo nødt til at være der, så teorien også kommer med, og det blev meget levende med Peters formidling. Desuden synes jeg, det var rigtig godt, at Peter hele tiden understregede, at der som sådan ikke er en adfærd, som er mere rigtig end en anden. Som mennesker har vi nogle reaktionsmønstre, som er mere eller mindre hensigtsmæssige, og som vi kan arbejde med, men der var ikke noget med at pege fingre ad noget.” 

I og med at der i neuroaffektiv ledelse er stort fokus på menneskers reaktionsmønstre, skulle Merethe Jacobsen og de andre deltagere både vende blikket indad og udad i løbet af uddannelsen.

“En af de første øvelser, vi lavede, gik ud på at finde ud af, hvorfor vi er blevet ledere. Det skulle vi gøre ved at lave en tidslinje over vores liv for at se, hvad der har ført os til det sted i vores liv. Så vores hjerner blev tvunget til at tænke over, hvorfor det egentlig er, og jeg fik i hvert fald øjnene op for nogle ting gennem den øvelse – også nogle ting, jeg slet ikke havde tænkt over. Jeg vil i det hele taget sige, at jeg er blevet en anderledes leder, end jeg var inden uddannelsen. Min bevidsthed om mine egne mønstre og andres er blevet skærpet, fordi vi i løbet af uddannelsen både skulle vende blikket indad, men bl.a. også skulle beskæftige os med gruppedynamikker.”

Fornuft og følelser i stærkt samspil

Noget af det, som Merethe Jacobsen oplever som forandret efter uddannelsen, er hendes måde at give feedback på. Ved at kende til hjernens spilleregler kan hun bedre se bag om andres adfærd, og derfor forholder hun sig også anderledes til sine medarbejdere ved at sige tingene på en anden måde og ved at spørge anderledes. Hun oplever derfor også, at det får medarbejderne til i højere grad at se bag om deres egen adfærd.

“Fokusset på autenticitet har også sat spor hos mig. Man skal gøre det, man siger og ikke sige noget, man ikke gør. Der skal være sammenhæng, og hvis man husker på at være autentisk, får man også et bedre resultat,” understreger hun og runder af med disse ord:

“Der er mange, som arbejder inden for mit felt, som har nogle tunge ting med i rygsækkene, og det har de jo også brug for at kunne tale om nogle gange. Jeg kan dog godt lukke ned, hvis andre mennesker gerne vil give mig deres smerte. Med neuroaffektiv ledelse har jeg lært at omfavne det mere og gøre plads til de historier samtidig med, at jeg kan flytte mig over i den mere rationelle del af hjernen, så jeg siger: ‘Det er også hårdt – det kan jeg godt forstå. Men når vi har talt om det her, er vi også nødt til at snakke om, hvordan du vil håndtere det i forhold til også at være her, og om du kan det.’ Arbejdet kræver, at jeg både kan mentalisere og anerkende medarbejdernes udfordringer, men også kan få dem videre og få dem til at tænke over, hvordan de griber arbejdet – opgaven – an i den situation, de står i. Nu har jeg i endnu højere grad både hjerne og hjerte med i mit arbejde, og jeg kan finde ud af, hvornår jeg skal kombinere og skille de to ad.” 

Kom med på Neuroaffektiv Lederuddannelse

Vil du også lære om neuroaffektiv ledelse og blive klædt på med indsigt og redskaber, der giver dig større forståelse for dig selv og dine medarbejdere? Så tag med på Neuroaffektiv Lederuddannelse, hvor psykoterapeut Peter Kofoed deler ud af sin mangeårige erfaring med neuroaffektiv ledelse. 

Få mere at vide om uddannelsen lige her.

Indholdsfortegnelse

Del artikel

Lær mere

Relaterede kurser

Artikler

Relaterede artikler

  • Tag højde for overgangsalderen i arbejdslivet

    Tag højde for overgangsalderen i arbejdslivet

    Overgangsalder er længe blevet set som et privat anliggende, men der er faktisk en masse...

  • Umotiveret efter ferien? Bare rolig, du er helt normal

    Umotiveret efter ferien? Bare rolig, du er helt normal

    Opstarten efter en ferie kan være hård. Hjernen kører i lavere gear, og motivationen er...

  • Hvad er Trigger Tanker? En Indføring i Metakognitiv Terapi

    Hvad er triggertanker? - En indføring i metakognitiv terapi

    Hvad er tanker? Tanker er alle de indre dialoger, billeder, og fantasier du har i...

  • Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Bekymringstanker fylder – Danmark er et land plaget af angst Angst er den primære årsag...

  • Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness? ‘Detached Mindfulness’ er en teknik inden for mindfulness-baserede terapier, der fremmer...

  • Undgå Overdrevent Grubleri –  Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå Overdrevent Grubleri – Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå overdrevent grubleri Menneskehjernen er en fascinerende, kompleks maskine, der konstant bearbejder oplysninger, løser problemer...

  • Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    1. Introduktion til metakognitiv terapi Metakognitiv terapi (MCT) er en relativt ny form for psykoterapi,...

  • OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi Når man står over for obsessive-kompulsiv lidelse (OCD), kan det være...

  • Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Hvad er metakognitiv terapi? Metakognitiv terapi, ofte forkortet MCT, er en relativt ny terapeutisk metode,...

  • En håndsrækning til mennesker med demens

    En håndsrækning til mennesker med demens

    I Danmark lever omtrent 90.000 mennesker med demenssygdomme. For disse mennesker kan hverdagen virke ganske...

  • Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Vi er i verden med kroppen, først og fremmest. Det er kroppen, som opfanger signaler...

  • Er Seminarer.dk gået konkurs? Nej, Dansk Psykologisk Forlag har købt sig ind

    Er Seminarer.dk gået konkurs? Nej, Dansk Psykologisk Forlag har købt sig ind

    Har Google fortalt dig, at Seminarer.dk er gået konkurs? Så læs med her, hvor vi...