25. Oct, 2021
(Opdateret: 25. Oct, 2021)
Psykologisk tryghed skaber bedre arbejdsmiljø – og bedre resultater
I 1975 blev arbejdsmiljøloven vedtaget, og siden er den løbende blevet opdateret. Loven stiller både krav til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og Arbejdstilsynet laver jævnligt stikprøver af virksomheder og organisationer for at sikre, at de overholder loven.
At loven overhovedet findes understreger i sig selv vigtigheden af et godt arbejdsmiljø. Dertil kommer, at diverse undersøgelser gennem årene har peget på – eller ligefrem konkluderet – at arbejdsmiljøet har indvirkning på såvel vores helbred som vores udførelse af arbejdsopgaver.
I 2020 offentliggjorde Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) f.eks. en rapport, der endegyldigt slog fast, at medarbejdere, der oplever dårligt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen, har et markant større sygefravær end andre ansatte.
Ofte har vi nemt ved at forholde os til det fysiske arbejdsmiljø. Her kan vi nemt mærke, hvis de fysiske rammer for arbejdet påvirker os negativt, og løsningerne kan synes relativt nemme at få øje på og implementere. Sidder du dårligt? Så kan der ses på borde, stole og arbejdsstilling. Er der meget støj? Så kan der ses på, om støjen kan reduceres, eller om der kan laves tiltag, som sikrer, at du ikke bliver generet af støjen.
Det er dog som regel straks sværere, når vi har ondt i trivslen, fordi det psykiske arbejdsmiljø halter – eller måske ligefrem er helt amputeret. Psykisk arbejdsmiljø er langt mere diffust, men konsekvenserne af et dårligt psykisk miljø er ganske konkrete og kan være alvorlige – såvel på kort som lang sigt. Derfor er det vigtigt, at både ledere og medarbejdere kontinuerligt arbejder på at skabe et arbejdsmiljø, der fremmer trivslen.
Et essentielt aspekt i opbygningen af et godt psykisk arbejdsmiljø er psykologisk tryghed. Dette er et begreb opfundet af Amy Edmondson, som i dag er Harvard-professor og regnes som en af verdens mest indflydelsesrige ledelsestænkere.
Psykologisk tryghed beskriver et arbejdsmiljø, hvor alle – uanset titel og rang – tør gøre opmærksom på fejl, tvivl, bekymringer o.l., fordi de ved, at der bliver lyttet til dem, og de ikke risikerer f.eks. at blive straffet, udstillet eller ydmyget. Når en organisation, virksomhed eller team har en høj grad af psykologisk tryghed, benytter de fejlene, tvivlen mv. som en læringsmulighed. På den måde kan de skabe langt bedre resultater, ligesom de også typisk vil være bedre til at få nye ideer, fordi de sammen ser på udfordringer og muligheder. Dertil kommer, at det gode psykiske arbejdsmiljø sikres for alle medarbejderne.
Skulle nogen være i tvivl om vigtigheden af psykologisk tryghed, kan de blot tage et kig på katastrofer som den, der indtraf i Tjernobyl i 1986. Her havde medarbejdere flere gange påpeget fejl, som blev overhørt, ligesom det forlyder, at visse medarbejdere blev truet med fyring, når de forsøgte at gøre opmærksom på problemer.
Arbejdsmiljøet var med andre ord utrygt, uden lydhørhed og læring, og det medvirkede i sidste ende til en katastrofe, hvis konsekvenser vi stadig ikke har det fulde billede af. Det skønnes f.eks., at det kan tage op til 100.000 år, før al radioaktivitet fra ulykken er væk.
Skab det gode arbejdsmiljø – arbejd med psykologisk tryghed
Som de eneste i Danmark udbyder vi en uddannelse, der certificerer dig i redskabet The Fearless Organization Scan, som er et redskab til at måle, analysere og facilitere psykologisk tryghed i teams. Redskabet er kvalitetssikret af Amy Edmonson.
I spidsen for uddannelsen finder du ledelsesrådgiver Christian Ørsted og ledelseskonsulent Sarah Møller Lundberg.
Artikler
Relaterede artikler
Hvad er Metakognitiv Terapi? Få forklaringen her
Metakognitiv terapi vinder frem Metakognitiv terapi vinder mere og mere grund i Danmark på grund... Metakognitiv terapi vinder frem Metakognitiv terapi vinder mere og mere grund i Danmark på grund af den gode evidens, metoden har vist. Forskningen bag metakognitiv...
Samvær under barnets anbringelse
Når et barn anbringes uden for hjemmet, får det store og vidtrækkende følger for barnet,... Når et barn anbringes uden for hjemmet, får det store og vidtrækkende følger for barnet, forældrene og deres fælles familieliv. Derfor må en anbringelse heller...
Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd
Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd Udfordrende adfærd handler sjældent om vilje. Det... Low Arousal: en ikke-konfronterende tilgang til udfordrende adfærd Udfordrende adfærd handler sjældent om vilje. Det handler om stress. Low Arousal-tilgangen tager udgangspunkt i netop det...
Hvad er Kognitiv Adfærdsterapi? Øg din forståelse og styrk din praksis
I en verden hvor mental sundhed bliver stadig mere prioriteret, er det vigtigt for fagprofessionelle... I en verden hvor mental sundhed bliver stadig mere prioriteret, er det vigtigt for fagprofessionelle at have redskaberne til at understøtte deres klienters eller borgeres...
Kort og godt om konflikter og low arousal – Boganmeldelse
“Kort og godt om konflikter og low arousal” er skrevet af psykolog Bo Hejlskov Elvén og udgivet... “Kort og godt om konflikter og low arousal” er skrevet af psykolog Bo Hejlskov Elvén og udgivet af Dansk Psykologisk Forlag. Bo Hejlskov Elvén er en af...
Håndtere, Evaluere, Forandre – med low arousal og afstemt pædagogik – Boganmeldelse
Low arousal og afstemt pædagogik Den nye bog, “Håndtere, Evaluere, Forandre – med low arousal... Low arousal og afstemt pædagogik Den nye bog, “Håndtere, Evaluere, Forandre – med low arousal og afstemt pædagogik” af Bo Hejlskov Elvén og Anna Sjölund,...
Low Arousal og NMT minimerer og nedtrapper konflikter
Jan From Kristensen blev uddannet psykolog i 2006 og har siden arbejdet med mennesker, der... Jan From Kristensen blev uddannet psykolog i 2006 og har siden arbejdet med mennesker, der har kognitive og psykiske vanskeligheder og et forøget aggressionspotentiale. Han...
I 2022 blev implementeringen af en ny sorgdiagnose påbegyndt i det danske sundhedssystem. I den... I 2022 blev implementeringen af en ny sorgdiagnose påbegyndt i det danske sundhedssystem. I den forbindelse skrev Cand.pæd. i Materiel Kultur Didaktik Tanja Bisgaard Bizet...
Moralsk stress hos ledere: Når du ved hvad der er rigtigt, men ikke kan handle på det
Du har lige holdt et MUS-møde med en medarbejder, der græd. Hun havde 20 minutter... Du har lige holdt et MUS-møde med en medarbejder, der græd. Hun havde 20 minutter til en beboer, der havde brug for en time. Hun...
Diagnosekultur – Videoer med Svend Brinkmann
Har diagnosekulturen taget overhånd? Kan det virkelig passe, at op til 25 procent af den... Har diagnosekulturen taget overhånd? Kan det virkelig passe, at op til 25 procent af den danske befolkning opfylder kriterierne for mindst én psykiatrisk diagnose? Hvad...
Hårfin grænse mellem vrede og problemvrede
Hvad er problemvrede? Vrede er en helt basal og god følelse – og en naturlig... Hvad er problemvrede? Vrede er en helt basal og god følelse – og en naturlig del af børns læringsproces. Men når børn får vredesudbrud flere...
Fra tillært hjælpeløshed til tillært optimisme
Hvad er tillært hjælpeløshed? Der er en lige linje mellem to af Martin Seligmans banebrydende... Hvad er tillært hjælpeløshed? Der er en lige linje mellem to af Martin Seligmans banebrydende teorier og tillært hjælpeløshed og tillært optimisme. En person, der oplever hverken...
