Tilbage til artikler

02. Aug, 2022

(Opdateret: 02. Aug, 2022)

7 fordele ved blended learning – det bedste fra to verdener

Nana Rafn, Digital Content Manager hos Seminarer.dk

7 fordele ved blended learning – det bedste fra to verdener

Hvad er blended learning?

Vi kan lære alverdens steder fra. Det være sig fra venner og familie, bøger, film, YouTube-videoer eller gennem undervisningsforløb.

Når vi taler om undervisning, var der i mange år kun én måde at få denne på, nemlig ved fysisk fremmøde. Det ændrede sig dog, da internettet slog døren op til en helt ny verden, og det pludselig blev muligt f.eks. at sidde derhjemme eller på kontoret og modtage undervisning fra nær og fjern.

Ønsker man at kombinere det bedste fra digital og fysisk undervisning, er det også muligt at kaste sig over blended learning, som meget ofte er en hybrid mellem de to. Der kan f.eks. være tale om en række digitale on-demand-lektioner, som bidrager med teorien om et givent emne, mens en række fysiske undervisningsdage giver mulighed for at afprøve teorien i praksis og sparre med underviseren og de andre deltagere på forløbet.

Blended learning er et mix af forskellige undervisnings- og læringsformer. Ofte er det en kombination af digital og fysisk undervisning, men det kan f.eks. også være en kombination af digitale lektioner kombineret med online live-sessioner eller en kombination af teori, praksiseksempler, øvelser og eksamensopgaver

Der er en række fordele ved blended learning, og herunder finder du 7 af dem:

1. Imødekommer forskellige læringsstile

Det er alment kendt, at mennesker har forskellige læringsstile, og dem bliver der plads til med blended learning. Det bliver først og fremmest muligt at kombinere individuel og kollektiv læring, men dertil kommer også, at de mange tekniske muligheder gør det nemt at skabe variation i den online del af undervisningen, så de forskellige læringsstile tilgodeses – f.eks. ved at kombinere video, quizzer, refleksionsspørgsmål, vendespil/memoryspil, lydfiler og slides og samle det under ét i en enkelt lektion eller et forløb.

2. Gør det nemmere at lære

Forskning har vist, at langt de fleste mennesker har nemmere ved at lære, når forskellige aktiviteter – f.eks. quizzer og vendespil/memoryspil – kombineres med mere passive læringsformer, og det er netop den mulighed, blended learning giver.

3. Giver plads til forskellige læringstempi

Blended learning, der indeholder on-demand-lektioner, tilgodeser forskellige læringstempi. De, som lærer stoffet hurtigt eller har tid til ofte at sætte sig med lektionerne, kan ræse derudad. Og de, der lærer langsommere eller bruger en længere periode på at tage læringen, undgår at føle sig stresset af de hurtigere deltagere på uddannelsen. I sidste ende lærer alle deltagere det samme forud for de fælles undervisningsdage, men har blot fået lov at gøre det i deres eget tempo.

4. Skaber grundlag for stor praksisnærhed på fysiske undervisningsdage

Med blended learning kan der startes på et højere fagligt niveau på de fysiske undervisningsdage, fordi alle allerede har været igennem den grundlæggende teori og eventuelle online øvelser. Det betyder også, at det er muligt at fokusere endnu mere på praksisnærhed, dialog og forankring på de fysiske undervisningsdage – og det sikrer dermed et stort læringsudbytte.

5. Sikrer stor fleksibilitet

Når blended learning indbefatter on-demand-lektioner, som du kan tage, når og hvor du vil, får du stor fleksibilitet. Du slipper for at skulle befinde dig på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt og kan som udgangspunkt sidde hvor som helst i verden, mens du får undervisning. På den måde sparer du også penge på transport.

6. Giver dig adgang til din viden igen og igen

Når du som en del af din blended learning får adgang til en række digitale lektioner on demand, får du samtidig mulighed for at spole frem og tilbage i en given lektion eller pause den. Du får desuden adgang til at gense lektionerne igen og igen. På den måde bliver lektionerne som en levende lærebog, hvor det er nemt at finde tilbage til en særlig pointe eller teori, og du mister ikke den nye viden i det sekund, du har afsluttet uddannelsen/kurset. Tværtimod bliver det nemmere at fastholde din nye viden ude i praksis.

7. Lader dig finde den rette kombination af online og fysisk undervisning

Når du vælger at få skræddersyet et blended learning-forløb, er det muligt at tage hensyn til, hvordan fordelingen af online og fysisk undervisning skal være alt efter din og dine kollegaers læringsstil og -tempo samt undervisningsemnet.


I denne artikel bragt i Berlingskes tillæg EdTech kan du læse mere om blended learning.

Kom godt i gang med et blended læringsforløb

Hos Seminarer.dk har vi en række blended learning-forløb. Gældende for dem alle er, at vi har haft stort fokus på at sikre, at såvel den online som fysiske del af undervisningen giver dig reel viden og redskaber, som du kan bruge ude i praksis. Forløbene er desuden lavet i samarbejde med eksperter på det givne emneområde.

Herunder finder du direkte links til forskellige blended learning-forløb:

Indholdsfortegnelse

Del artikel

Lær mere

Relaterede kurser

Artikler

Relaterede artikler

  • Tag højde for overgangsalderen i arbejdslivet

    Tag højde for overgangsalderen i arbejdslivet

    Overgangsalder er længe blevet set som et privat anliggende, men der er faktisk en masse...

  • Umotiveret efter ferien? Bare rolig, du er helt normal

    Umotiveret efter ferien? Bare rolig, du er helt normal

    Opstarten efter en ferie kan være hård. Hjernen kører i lavere gear, og motivationen er...

  • Hvad er Trigger Tanker? En Indføring i Metakognitiv Terapi

    Hvad er triggertanker? - En indføring i metakognitiv terapi

    Hvad er tanker? Tanker er alle de indre dialoger, billeder, og fantasier du har i...

  • Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Kortere tid brugt på bekymringstanker kan være nøglen til at bekæmpe angst

    Bekymringstanker fylder – Danmark er et land plaget af angst Angst er den primære årsag...

  • Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness?

    Hvad er Detached Mindfulness? ‘Detached Mindfulness’ er en teknik inden for mindfulness-baserede terapier, der fremmer...

  • Undgå Overdrevent Grubleri –  Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå Overdrevent Grubleri – Løsningen Kan Findes i Metakognitiv Terapi

    Undgå overdrevent grubleri Menneskehjernen er en fascinerende, kompleks maskine, der konstant bearbejder oplysninger, løser problemer...

  • Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    Metakognitiv terapi og stress: En dybdegående guide

    1. Introduktion til metakognitiv terapi Metakognitiv terapi (MCT) er en relativt ny form for psykoterapi,...

  • OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi: En ny tilgang til symptomlindring

    OCD og metakognitiv terapi Når man står over for obsessive-kompulsiv lidelse (OCD), kan det være...

  • Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Metakognitiv Terapi: Overvind Angst Trin for Trin

    Hvad er metakognitiv terapi? Metakognitiv terapi, ofte forkortet MCT, er en relativt ny terapeutisk metode,...

  • En håndsrækning til mennesker med demens

    En håndsrækning til mennesker med demens

    I Danmark lever omtrent 90.000 mennesker med demenssygdomme. For disse mennesker kan hverdagen virke ganske...

  • Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Den Kloge Krop – Kroppens intelligens kan hjælpe os til at tage vare på os selv i det relationelle arbejde

    Vi er i verden med kroppen, først og fremmest. Det er kroppen, som opfanger signaler...

  • Er Seminarer.dk gået konkurs? Nej, Dansk Psykologisk Forlag har købt sig ind

    Er Seminarer.dk gået konkurs? Nej, Dansk Psykologisk Forlag har købt sig ind

    Har Google fortalt dig, at Seminarer.dk er gået konkurs? Så læs med her, hvor vi...