Projektbaseret læring
Skole og undervisning
Kursus

Projektbaseret læring i skolen

Med projektbaseret læring skaber vi en sjovere og mere lærerig hverdag for børn og voksne. Tag med på denne inspirerende læringsdag og bliv klædt på til selv at arbejde (videre) med projektbaseret læring. På dagen får du bl.a.:

  • Indblik i konkrete erfaringer med projektbaseret læring – og hvordan den kan understøtte fremtidens kompetencer og motivation
  • Inspiration til praktiske forløb og konkrete projektbaserede læringsmiljøer
  • Mulighed for at drøfte og høre erfaringer om, hvordan du som leder og som ressourceperson kan arbejde henimod en samlet projektbaseret skole ud fra devisen, at det handler om en samlet skoleudvikling

Se hele programmet for dagen lige herunder.

Baggrund - Projektbaseret læring

Projektbaseret læring (PBL) vinder mere og mere indpas i skolerne. Det skyldes bl.a., at projektbaseret læring kan øge elevernes relationskompetencer, motivation og engagement. Dette er vigtigt i en tid, hvor de nationale trivselsmålinger viser, at halvdelen af eleverne i 4.-9. klasse ikke føler, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere.

Samtidig er der stigende trivselsproblemer blandt børn og unge, og vi taler ligefrem om et præstationssamfund med smalt fokus på test og overfladelæring/udenadslære. Projektbaseret læring kan netop medvirke til, at eleverne kommer i dybden med læringen (dybdelæring) og får en større forståelse for de emner, der arbejdes med.

Projektbaseret læring matcher fremtidens kompetencer, bl.a. evnen til:

  • at samarbejde
  • at skabe relationer og samhørighed
  • at være kritisk
  • at være skabende og være innovativ

På læringsdagen om PBL får du:

  • Indblik i konkrete erfaringer med PBL - og hvordan den kan understøtte fremtidens kompetencer og motivation
  • Som lærer, underviser og pædagog: Inspiration til praktiske forløb og konkrete projektbaserede læringsmiljøer
  • Som leder og ressourceperson: Mulighed for at drøfte og høre erfaringer om, hvordan du som leder og som ressourceperson kan arbejde henimod en samlet projektbaseret skole eller ud fra devisen, at det handler om en samlet skoleudvikling

Målgruppe:

Chefer, ledere, konsulenter, lærere, pædagoger, psykologer, ressourcepersoner (fx læringsvejledere) m.fl. med interesse for projektbaseret læring.

Program:

Kl. 9.30-9.40: Velkomst

v/ Seminarer.dk

Kl. 9.40-12.00: Projektbaseret læring … - hvorfor og hvordan: Inspiration og værktøjskasse til elevcentreret læringsdesign med projekter

v/ Lene Jensby Lange, stifter, og Peter Frederiksen, pædagogisk konsulent, Autens

Projektbaseret læring slår mange fluer med ét smæk - motivation, dybdelæring, det 21. århundredes kompetencer, fællesskaber, differentiering og læringstrivsel - og er i stigende grad en væsentlig del af den praksis, mange skoler er på vej i. I en aktiv formiddag med et inspirerende oplæg med fælles ping-pong og en masse konkrete øvelser får man som deltager indblik i og værktøjer til, hvad der kendetegner et godt projekt, og hvordan man kan arbejde med det i klasserummet. Hvad er gode projektidéer, og hvordan får man dem? Hvordan strukturer man projektet? Hvordan sikres fagligheden? Hvordan understøtter man elevernes kreativitet og idéudvikling? Og hvordan skaber man projekterne sammen med elever? Autens er frontløber i projektbaseret læring i Danmark og har støttet mange teams og skoler landet over i udviklingen af en projektbaseret læringspraksis.

Kl. 12.00-13.00: Frokost

Kl. 13.00-16.00: Projektbaseret læring i praksis (med indlagt pause fra kl. 14.15-14.45) - vælg to af disse sessioner:

 

1) Session 1: De fysiske læringsmiljøer i projektbaseret læring

v/ Lene Jensby, stifter, Autens

Vores fysiske læringsmiljøer har stor betydning for den praksis, der kan udfolde sig. Hvordan kan vi arbejde med læringsmiljøerne, og hvad bliver centralt i vores miljøer med en projektbaseret læringspraksis? Sessionen indeholder både grundforståelser af læringsmiljøet som didaktisk redskab såvel som konkrete indretningsideer, der er lige til at gå hjem og bruge.

2) Skolen, som børnene ikke vil hjem fra

v/Søren Bjørn Jakobsen, tidligere skoleleder på Langebjergskolen

Langebjergskolen implementerede PBL for 4 år siden, og i stedet for at lede en forkromet top down-proces gik ledelsen og medarbejderne- helt eksemplarisk- i fælles læring af den projektbaserede tilgang. De udforskede, tilpassede og samstemte både den pædagogiske og den ledelsemæssige praksis, så elevens læring kom i centrum. At lede PBL er som at være gartner, og i oplægget deler skoleleder Søren Bjørn Jakobsen skoleledelsens rejse med at omstille en hel skoles - og en hel verden af forældres - tankesæt og indstilling til læring. Og det hele startede med et hvorfor...

3) Projektbaseret læring fra et lærerperspektiv

v/ Frederik Hein Rogren og Jimmi Jensen, Læringshuset

Et godt projekt skaber lyst, motivation og en følelse af ansvar hos eleverne. Hvis eleven føler, at det, han eller hun laver, er vigtigt, bliver eleven motiveret, og det er guld værd for elevens læring og trivsel. Projektbaseret læring er et opgør med ”Fordi jeg siger det ”-pædagogikken og en start på ”Hvordan kan jeg bedst hjælpe dig”-pædagogik.
I denne session vil du få indblik i en projektbaseret hverdag, og hvilke værktøjer man bruger på Fremtidens Skole fra 0. til og med 9. klasse.

Dagens underviser

Lene-Jensby
Klik for at se
Peter-Frederiksen
Klik for at se
Søren-Bjoern-Jakobsen
Klik for at se
Frederik Hein Rogren
Klik for at se
Jimmi Jensen
Klik for at se
Lene-Jensby
Lene Jensby
Stifter af Autens
Lene har indgående erfaring med skoleudvikling både pædagogisk, organisatorisk, og hvad angår fysiske læringsmiljøer og skolebyggerier, som understøtter relevant og nutidig praksis med børnene på hjerte. Som pædagogisk proceskonsulent med stor nysgerrighed på fremtidens muligheder og børnenes perspektiver er hun med til at åbne tænkningen med spændende input og kreative processer.
Peter-Frederiksen
Peter Frederiksen
Konsulent Autens
Peter understøtter skoler, teams og ledelser i praksisudvikling med særligt fokus på projektbaserede læringsformer, entreprenørskab, elevdeltagelse, kreativitet og meget mere. Peter har været folkeskolelærer i mange år, hvor han selv har praktiseret projektbasseret læring i 10 år, ligesom han også har været omkring ledelse i folkeskolen. Peter har desuden et kærligt øje til dramapædagogiske metoder.
Søren-Bjoern-Jakobsen
Søren Bjørn Jakobsen
Tidligere leder Langebjergskolen
Søren Bjørn Jakobsen har været skoleleder siden 1990, og har haft som målsætning at både følge med tiden, og samtidig vokse og lære undervejs. Søren leder både foran, ved siden af og bagved - og mest af alt indefra med selvindsigt og hjerte. Hele sit skoleliv har han arbejdet på at skabe skoler, som eleverne ikke vil hjem fra, bl.a. ved at tilbyde læring, der møder eleven, hvor de er - fremfor hvor skolen er. Med afsæt i sine personlige og professionelle ledelsesmæssige erfaringer deler Søren ud af praksisnær, menneskeklog ledelse.
Frederik Hein Rogren
Frederik Hein Rogren
Lærer Læringshuset
Hos Læringshuset kommer projektbaseret læring til udtryk i innovative og autentiske læringsforløb, som foregår på tværs af fagene. Her lærer børn og unge at bruge deres viden og kompetencer til - i samarbejde med hinanden - at løse virkelige problemstillinger gennem personligt meningsfulde projekter. På den måde erfarer de, at det er motiverende at engagere sig og komme med løsningsforslag til andre, og projekterne gør dem mere handlekraftige og selvstændige med både hænder og hoved samt faglighed og fantasi.
Jimmi Jensen
Jimmi Jensen
Lærer Læringshuset
Jimmi og Frederik formidler gode konkrete erfaringer med projektbaseret læring, herunder hvordan man i lærerrollen bliver mere vejledende og faciliterende for at understøtte elevernes lyst til at lære.
PRIS
Pris for deltagelse kr. 3.080,- ekskl. moms. Prisen inkluderer morgenmad, frokost og kaffe/kage.

Mulig rabat
Loyalitetsrabat (op til 10 %): Allerede efter 1 deltagelse kan du/I få rabat. Læs mere her
Maillisterabat (op til 10 %): Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 10% yderligere i rabat.

Skal hele arbejdspladsen med?
Ved 10 eller flere deltagere fra samme sted, er I velkomne til at kontakte os på 6615 9043 for yderlige rabatmuligheder.

Konsulentydelser
Du er meget velkommen til at kontakte vores konsulentafdeling for skræddersyede kompetenceudviklingsforløb om bl.a. mellemformer, inklusion, projektbaseret læring, psykologisk tryghed, kollektiv mestring, co-teaching, professionelle mestringsfællesskaber mm.