Skolevægring er et stigende problem i de danske skoler. Det gennemsnitlige skolefravær ligger for alle elever på knap 8 %, og andelen af børn og unge, der har mere end 10 % fravær, er i skoleåret 2021/2022 steget til 25,2 %. Omfanget af fravær er alarmerende, fordi det er tæt koblet med mistrivsel og manglende tilhørsforhold til sociale fællesskaber. Desuden viser forskning os, at langvarigt skolefravær øger risikoen for sociale, økonomiske og psykiatriske problematikker i voksenlivet.
Lærere, pædagoger og forældre oplever ofte udtalt magtesløshed og frustration, når skolegang giver ondt i maven hos det enkelte barn. På dette 3-dages kursus bliver du klædt på med viden om og samtaleredskaber til at møde, støtte og hjælpe barnet, som oplever, at skolen er svær at komme i.
Skolevægring - Et komplekst fænomen
Skolevægring er et komplekst fænomen, der rammer bredt, og i princippet kan alle børn blive ramt. Der kan være utallige årsager til, at børn oplever, at skolen er svær at komme i, og mange af dem har grobund i skolemiljøet – i skolens struktur, i relationerne og stemningen i klassen eller slet og ret kedsomhed. Det er de årsager, vi lettest kan arbejde med. Derudover findes der familiære årsager, som fx socioøkonomisk baggrund eller andre belastninger i familien og individuelle årsager, fx angst, socialkognitive vanskeligheder, stress og depression. Hvis vi skal hjælpe børn med at komme i skole, er det nødvendigt, at vi har forståelse for, hvad der ligger bag skolefraværet, og nogle af de væsentligste redskaber, vi har, er derfor vores nysgerrighed og vores undersøgelsesredskaber. Med dem som afsæt er det meget nemmere at finde frem til hjælpsomme og virkningsfulde indsatser.
Skolevægring - Konsekvenser langt ind i voksenlivet
Øget skolefravær i grundskolen giver på lang sigt øget risiko for senere at droppe ud af uddannelsessystemet, hvilket igen øger risikoen for problematikker helt ind i voksenlivet. Skolefravær skal ses som et symptom på, at noget i barnets liv ikke fungerer i forhold til barnets behov, og det er det, vi som fagprofessionelle skal være nysgerrige på, så vi kan forebygge eventuelle socioøkonomiske og psykiatriske problemer i fremtiden. Jo hurtigere vi griber ind i forhold til problematisk skolevægring, jo kortere tid kræver det at få barnet i trivsel igen.
