Vi tror på, at arbejdet, som Hospitalsklovnene udfører landet over, er yderst vigtigt. Derfor har vi tidligere støttet dem, hvilket vi selvfølgelig fortsætter med at gøre i 2022, hvor vi igen er såkaldt stor klovnesponsor hos dem, så vi på den måde kan være med til at sikre, at de kan blive ved med at udføre deres fantastiske arbejde.
De skaber tryghed og latter hos børn, hvis hverdag er fyldt med utryghed, kedsomhed og ofte også sorg, vrede, angst og magtesløshed. Hospitalsklovnene kan afhjælpe disse følelser, og når de laver sjov med læger, sygeplejersker og andet personale, kan de få børnene til at se, at “de hvide kitler” ikke er så farlige. Det ubehag, som kan følge en tur på hospitalet, vil blive mindsket og hele oplevelsen blive bedre.
Det er et arbejde, som vi er stolte af at støtte!