Årsager til skolevægring hos børn med autisme
- Sensoriske udfordringer
Børn med autisme kan opleve sensoriske udfordringer i skolemiljøet, såsom overfølsomhed over for støj, lys eller berøring (2). Dette kan gøre det ubehageligt for dem at være i klasselokalet og skabe angst, som kan føre til skolevægring.
- Social angst og vanskeligheder
Mange børn med autisme har svært ved at forstå og navigere i sociale interaktioner. Skolen er et socialt krævende miljø, hvor børn skal navigere i venskaber, samarbejde og kommunikation med lærere. For børn med autisme kan dette føre til social angst og skolevægring (3).
- Akademiske udfordringer
Nogle børn med autisme kan have indlæringsvanskeligheder eller kognitive udfordringer, der gør det svært for dem at følge med i skolen. Dette kan føre til frustration og skolevægring, især hvis de ikke får den nødvendige støtte fra lærere og pædagoger.
Strategier til at støtte børn med autisme, der oplever skolevægring
- Individuelle støtteplaner
En effektiv måde at hjælpe børn med autisme, der oplever skolevægring, er at udarbejde en individuel støtteplan (ISP). En ISP er en skræddersyet plan, der tager højde for barnets unikke behov og udfordringer og indeholder konkrete mål og strategier for at støtte barnets deltagelse og succes i skolen (4).
- Samarbejde mellem hjem og skole
Et stærkt samarbejde mellem hjem og skole er afgørende for at støtte børn med autisme, der oplever skolevægring. Dette inkluderer regelmæssig kommunikation mellem lærere, pædagoger og forældre om barnets fremskridt og udfordringer samt arbejde sammen om at udvikle og implementere strategier for at støtte barnet i skolen (5).
- Fleksibilitet og tilpasning af undervisningen
For at støtte børn med autisme, der oplever skolevægring, er det vigtigt at lærere og pædagoger er fleksible og tilpasser undervisningen til barnets behov. Dette kan omfatte at tilbyde forskellige undervisningsmetoder, bruge visuelle hjælpemidler, give ekstra tid til opgaver og tilpasse miljøet for at minimere sensoriske udfordringer (6).
- Gradvis eksponering og tilbagevenden til skolen
For børn med autisme, der oplever skolevægring, kan en gradvis tilbagevenden til skolen være en effektiv strategi. Dette kan omfatte gradvist at øge barnets eksponering for skolemiljøet og aktiviteter, såsom at starte med korte besøg uden for skoletid, deltage i enkelte lektioner og gradvist øge deres deltagelse, indtil de er i stand til at deltage fuldt ud (7).
- Sociale færdighedstræning og støttegrupper
At styrke børns sociale færdigheder og tilbyde støttegrupper kan hjælpe dem med at føle sig mere trygge og selvsikre i sociale situationer, hvilket kan reducere skolevægring. Dette kan omfatte sociale færdighedstræning, hvor børn lærer og øver på sociale færdigheder i en struktureret og støttende setting, samt at deltage i støttegrupper med jævnaldrende, der også har autisme (8).
Konklusion
Skolevægring er et komplekst fænomen, der kræver en individuel og fleksibel tilgang for at støtte børn med autisme. Ved at arbejde sammen og anvende forskellige strategier kan fagprofessionelle, forældre og skoler gøre en positiv forskel for børn med autisme og hjælpe dem med at overvinde skolevægring og opnå succes i skolen.
3 dages kursus om skolevægring
Seminarer.dk tilbyder et 3-dages kursusforløb om skolevægring: “Skolevægring – Bag om skolefravær“. På dette 3-dages kursus bliver du undervist af ph.d. i pædagogisk psykologi Tine Basse Fisker, der bl.a. sikrer, at du opnår:
- Refleksioner og nye perspektiver på egen praksis
- Opmærksomhed på, hvilke teoretiske perspektiver man kan forstå skolefravær ud fra
- Praksisnære redskaber til, hvordan du sikrer dig, at du får barnets egne perspektiver med i løsningen af de problematikker, der ligger til grund for fraværet
- Praksisnære redskaber til, hvordan du styrker samarbejdet mellem skole og forældre bedst muligt
- Ideer og gensidig inspiration til tiltag, skolen kan iværksætte, så barnet støttes i at komme i skole igen
- Praksisafprøvninger af mikrointerventioner undervejs i kursusforløbet
Disclaimer: Det er vigtigt at understrege, at kurset “Skolevægring – Bag om skolefravær” IKKE dækker området skolevægring og autisme. Artiklens indhold afspejler ikke kursets indhold.
Referencer
(1) Kearney, C. A. (2008). School absenteeism and school refusal behavior in youth: A contemporary review. Clinical Psychology Review, 28(3), 451-471.
(2) Schaaf, R. C., & Lane, A. E. (2015). Toward a best-practice protocol for assessment of sensory features in ASD. Journal of Autism and Developmental Disorders, 45(5), 1380-1395.
(3) Bellini, S. (2006). The development of social anxiety in adolescents with autism spectrum disorders. Focus on Autism and Other Developmental Disabilities, 21(3), 138-145.
(4) Koegel, L. K., Koegel, R. L., & Brookman, L. I. (2003). Empirically supported pivotal response interventions for children with autism. In A. E. Kazdin & J. R. Weisz (Eds.), Evidence-based psychotherapies for children and adolescents (pp. 341-357). New York: Guilford Press.
(5) Stoner, J. B., Angell, M. E., House, J. J., & Bock, S. J. (2007). Transitions: Perspectives from parents of young children with autism spectrum disorder (ASD). Journal of Developmental and Physical Disabilities, 19(1), 23-39.
(6) Ashburner, J., Ziviani, J., & Rodger, S. (2010). Surviving in the mainstream: Capacity of children with autism spectrum disorders to perform academically and regulate their emotions and behavior at school. Research in Autism Spectrum Disorders, 4(1), 18-27.
(7) King, N. J., Tonge, B. J., Heyne, D., Pritchard, M., Rollings, S., Young, D., … & Ollendick, T. H. (1998). Cognitive-behavioral treatment of school-refusing children: A controlled evaluation. Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry, 37(4), 395-403.
(8) Reichow, B., & Volkmar, F. R. (2010). Social skills interventions for individuals with autism: Evaluation for evidence-based practices within a best evidence synthesis framework. Journal of Autism and Developmental Disorders, 40(2), 149-166.
