Psykiske lidelser er resultatet af en løbende udviklingsproces og ikke kun et udtryk for en bestemt arvemasse eller et særligt opvækstmiljø. Alle psykisk sårbare har en udviklingshistorie, der har været med til at forme deres personlighed og psykiske lidelse.
Med indsigt i udviklings- og personlighedspsykologien får du en forståelse for og finder svar på, hvorfor en person med en tilsyneladende god og sund opvækst kan have stor skrøbelighed, alvorlige adfærdsproblemer eller udvikle en psykiatrisk lidelse, samt hvordan en person på trods af en meget svær og traumatisk opvækst imod alle odds klarer sig godt.