Projektevaluering i praksis - Seminarer
Projektevaluering i praksis

Projektevaluering i praksis

Hver gang vi sætter et projekt i gang, skal det afsluttes med en evaluering. Klart nok – for hvad vi fik ud af vores indsats? Blev vores succeskriterier indfriet? Og kan vi bruge vores erfaringer til videre beslutningstagning og udvikling? Men evaluerer vi på, hvad vi egentlig får ud af de mange og ofte omfattende evalueringer, er resultaterne skræmmende få. Netop fordi projekter er komplekse. Kurset her er for dig, der ønsker viden og værktøjer til at styrke dine faglige evalueringer.

Evaluer evalueringer

Projektevaluering kan indeholde værdifuld viden, hvis vi forstår at kombinere måling af resultater og processer. Men det er en kompliceret sag. Det handler om at trække så meget læring ud af projektet som muligt. Viden og erfaring, som kommende projekter kan drage nytte af, skal dokumenteres. Der skal tages stilling til, om projektets succeskriterier er indfriet, og projektet skal afsluttes. Men hvordan måler vi ikke-økonomiske kvalificerbare processer, som livskvalitet og gejst blandt de frivillige? Er det de rigtige værktøjer, vi har valgt? Og stemmer budgettet med forventningerne?

Kurset giver dig værktøjer til at vurdere, hvordan du skal evaluere et projekt, samt kendskab til nogle af de mest brugte metoder, både i forhold til de økonomiske og ikke-økonomiske aspekter af projektet. Kurset sætter fokus på midtvejs- såvel som slutevalueringer.

Udbytte

På kurset får du:

Kursets underviser

H.P. Hansen, cand.merc chefkonsulent og stifter af SUPPLEMENT AS.

H.P. har praktisk erfaring med marketing, økonomistyring og organisationsudvikling og har i mange år arbejdet med projektstyring- og ledelse samt evaluering. H.P. er en erfaren underviser, som får sine budskaber igennem på en uformel måde. Hans undervisning er casebaseret, så du har lettere ved at relatere det teoretiske stof til din hverdag og gøre brug af det, når du kommer hjem.

Indhold

For at lave en god evaluering, er du nødt til at kende projektets forskellige faser, som hver især er en del af evalueringen.

Projektets start – blev det sat ordentligt på skinner?
Hvilke succeskriterier har vi, hvad er vores mål og budgetter, og hvordan er projektdeltagernes energi?

Projektforløb – fulgte projektet planen?
Brugte vi de rigtige værktøjer, fungerede samarbejdet og var energien vedvarende?

Projektets formål og leverancer
Fik vi indfriet vores mål, kom der nye til, eller var der nogle, som gled ud?

Projektets succes
Kom vi i mål, opfyldte vi det planlagte, holdt vi budgetter og tidsfrister, brugte vi de rigtige metoder og værktøjer? Og udviklede vi relationer til vores samarbejdspartnere, som var brugbare i projektet og måske i fremtiden?

Projektets afslutning
Hvordan blev projektgruppen afviklet? Var vores interessenter tilfredse og er projektets dokumentation på plads?

Pris

Pris pr. deltager er kr. 2.614,-, der dækker materiale, morgenmad, frokost inkl. én vand og kaffe/te samt andre forfriskninger dagen igennem. Med mailliste- og kollegarabat, jf. nedenfor, er pris pr. deltager kr. 2.091,-. Priserne er ekskl. moms

Der gives 10 % personlig rabat (før moms) til deltagere, som senest på tilmeldingstids-punktet har tilmeldt sig vores mailliste på www.seminarer.dk. Der kan yderligere opnås 10 % rabat på den samlede pris ved samtidig tilmelding af tre eller flere deltagere fra samme arbejdssted