Henrik Day Poulsen - Seminarer
Henrik Day Poulsen

Henrik Day Poulsen

Hverdagspsykopater I samarbejde med Henrik Day Poulsen stiller vi skarpt på personlighedsforstyrrelsen psykopati. For mange af os støder på et eller andet tidspunkt ind i det, vi kan tillade os at kalde en hverdagspsykopat. De er mødre. Fædre. Kolleger. Ledere. Kærester. De er sammen med os. Og blandt de borgere, du møder i hverdagen. Det kan imidlertid være direkte sygdomsfremkaldende at have en psykopat tæt inde på livet.

Denne dag er afholdt. Se alle vores nyeste arrangementer her. 

Hverdagspsykopater

De er charmerende. De er veltalende. Og de er uhyggelig gode til at manipulere med deres omgivelser. De er på arbejdspladser og i familier. Og de er blandt de borgere, vi møder i hverdagen.

Vi har lavet et spændende interview med en af Danmarks førende psykiatere i personlighedsforstyrrelser. Se ham, når han deler ud af sin viden om det, vi godt kan tillade os af kalde hverdagspsykopater:

Op til 3 procent af befolkningen opfylder de lægelige kriterier for psykopati. Og modsat den almene opfattelse, så udgør de spektakulære sager fra medierne kun en lille del af det samlede billede. Langt de fleste psykopater lever et liv, som udefra ser helt almindeligt ud. De går rundt mellem dig og mig.

Uanset om det er psykopaten selv, eller en af hans ofre, du sidder overfor, er det uhyre vigtigt, at du ved, hvilke forholdsregler, du skal tage, og hvilke handlemuligheder du kan råde de borgere til, som er blevet ofre for en psykopat.

Sammen med psykiatrisk overlæge Henrik Day Poulsen sætter kurset fokus på, hvordan du identificerer en psykopat, og hvordan du tager dine forholdsregler i relationen og arbejdet med psykopater. Skal du f.eks. konfrontere en psykopat med hans handlinger? Hvordan råder du psykopatens offer? Og hvordan passer du på dig selv, når en af hverdagens psykopater sidder overfor dig?

Udbytte

På kurset giver Henrik Day Poulsen dig:

Dagens underviser

Henrik Day Poulsen, psykiatrisk overlæge, ph.d. og forfatter, arbejder som overlæge på Psykiatrisk Center København og har egen speciallægepraksis i København K. Han var i en fire-årig periode tilknyttet Justitsministereiets Retspsykiatrisk Klinik, hvor han lavede mere end 200 personundersøgelser. Derudover er han hovedredaktør og medforfatter til en lærebog i psykiatri, og har desuden udgivet en række bøger af mere populær karakter om psykopati, fanatisme og magt mellem mennesker.

Henrik er manden medierne ringer til, når de skal formidle svært psykiatrisk stof til den brede befolkning. Det så vi bl.a. i forbindelse massakren på Utøya i 2011 og den efterfølgende retssag mod Anders Behring Breivik. Derfor er han også den helt rette til at give dig et indblik i psykopatens sjæl og kommer med forslag til, hvad du skal gøre, for at passe på dig selv, når du står ansigt til ansigt med en af hverdagens psykopater.

Pris

Pris pr. deltager er kr. 2.658,-, der dækker materiale, morgenmad, frokost inkl. én vand og kaffe/te samt andre forfriskninger dagen igennem. Med nyhedsmail- og kollegarabat, jf. nedenfor, er pris pr. deltager kr. 2.126,-. Priserne er ekskl. moms.

Der gives 10 % personlig rabat (før moms) til deltagere, som senest på tilmeldingstidspunktet har tilmeldt sig vores nyhedsmail på www.seminarer.dk. Der kan yderligere opnås 10 % rabat på den samlede pris ved samtidig tilmelding af tre eller flere deltagere fra samme arbejdssted.