I special- og socialpædagogisk arbejde opstår der mange etiske dilemmaer i forhold til involveringen i andre menneskers liv. Centrale værdier kan stride mod hinanden, og der kan opstå en skarp kontrast mellem vores idealer og hverdagens realiteter.
Det er derfor vigtigt, at vi arbejder bevidst med vores etiske grundlag og konstant spørger os selv:
Er det rigtigt, det vi gør? Hvilket menneskesyn og hvilke værdier skal ligge til grund for vores handlinger? Og hvordan forklarer og forsvarer vi vores beslutninger?
Vi har sammensat en spændende kursusdag med fokus på værdier og dilemmaer i socialt arbejde. Undervisere er top-eksperterne John Zeuthen og Jørgen Husted.
På dagen giver de dig et fagligt indspark, viden og redskaber til at afdække etiske synsvinkler og udfordringer.
Formålet er, at du bliver bedre til at håndtere og træffe svære beslutninger – og forsvare dine valg og handlinger med etiske grunde.
De sætter emner som f.eks. hjælpepligt, magt, social retfærdighed, individuel værdighed, selvbestemmelse, moral og fortrolighed på dagsordenen – og du får konkrete metoder, som kan bruges i dit professionelle arbejde med etiske dilemmaer.
På dagen får du:
John Zeuthen er cand. psych. Han har arbejdet som psykologisk konsulent siden 1987. Han er specialist inden for specialpædagogisk og neuropædagogisk undervisning, supervision og træning både på normal-, psykiatri- og handicapområdet. John Zeuthen holder desuden kurser og foredrag for forældre til børn/unge med psykiske lidelser eller handicap.
John Zeuthen kommer bl.a. ind på:
Jørgen Husted er lektor, mag.art. i filosofi ved Aarhus Universitet. Jørgen Husted har været medlem af det Etiske Råd gennem en længere årrække. Han har været involveret i processen med at få lavet et etisk grundlag for pædagogprofessionen, lærerne og socialpædagogerne. Jørgen Husted er også forfatter til bøger om filosofi, etik og etiske problemstillinger, heraf “Etik og værdier i pædagogers arbejde” (2015).
Jørgen Husted kommer bl.a. ind på:
Det etiske hjul hjælper dig med at komme hele vejen rundt om et problem i forbindelse med svære etiske beslutninger. Hjulet sikrer dermed, at du og dine kolleger tager så etisk korrekte beslutninger som muligt.
Hjulet er delt op i tre forskellige områder, der skal tænkes igennem og som alle er med til at hjælpe pædagogen med at træffe de rigtige beslutninger.
De tre områder er
Pligter, Konsekvenser og Idealer
Hver for sig indeholder de en række af principper og fokuspunkter, som skal gennemtænkes af pædagogen.
Pædagogens fire grundværdier, individuel værdighed, omsorg, udvikling og professionel integritet, er fordelt i de tre områder og bliver dermed alle bragt i spil, når der skal træffes en beslutning ud fra det etiske hjul.
Jørgen Husted vil på dagen gennemgå det etiske hjul og hvordan dette anvendes i det daglige arbejde. Tilmeld dig denne kursusdag øverst på denne side.
Herunder finder du et dilemma, der kan behandles ud fra det etiske hjul.
Kan du genkende denne situation? Peter fra blå stue har svært ved at få venner, hans familie har det generelt svært og Peter kommer sjældent på tur.
Nu er han endelig fået en ven – det er Mads fra grøn stue.
Grøn stue er blevet inviteret på en gratis tur til en nærliggende forlystelsespark. Det ville gøre en verden til forskel for Peter at komme på tur med grøn stue og sin ven Mads.
Der er plads til ham, ikke hele blå stue – kun Peter. Men hvis han skal med på turen, hvorfor skal resten af blå stue så ikke med?
Din omsorg for Peter kræver at han skal med, mens din retfærdighedssans og institutionens politik siger han ikke skal, så spørgsmålet er:
Skal Peter med eller ej?
Pris pr. deltager kr. 2.529,- for kunder på vores mailliste og 2.810,- for andre. Priserne er inkl. forplejning og ekskl. moms.
Hvis din arbejdsplads har deltaget flere gange før inden for de seneste 12 måneder, opnår I yderligere rabat. Helt op til 20% ekstra.
Scandic Glostrup, Roskildevej 550, 2605 Brøndby – Se i Google Maps
Scandic Silkeborg, Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg – Se i Google Maps